Selvfølgelig går debatten højt i disse dage. Arbejdstidsaftalen ligner ikke noget vi kan genkende fra tidligere. Den indeholder ikke den undskyldning, som vi helt oplagt har krav på, og den indeholder ikke nagelfaste værn imod en modpart, som adskillige gange har vist sig vrangvillig og direkte uvederhæftig.

Alligevel stemmer jeg ja.

Det gør jeg af fem helt simple grunde:

-vores arbejdsgiver tvinges til at definere et fast, målbart forhold mellem undervisningstid og tid til egen forberedelse. Nej….der er ikke sat faktor på, men til gengæld kan vi hurtigt og simpelt selv regne forholdet mellem undervisning og egen forberedelse ud. Det vil gøre vores argumenter saglige og velunderbyggede, når vi skal beskrive og forhandle vores forhold.

-for første gang nogen sinde ser jeg en beskrivelse af elevpauserne, som umuliggør det for vores arbejdsgiver, at medregne alle elevpauser i vores forberedelsestid. Det er ekstremt værdifuldt, at vi har fået defineret den grå masse af tid klart og tydeligt. Det er mange, mange timer der øremærkes, og dermed kan være med til, at give et langt mere retvisende billede af vores reelle forhold.

-klasselærerrollen nævnes som en naturlig del af vores arbejdsopgaver. Efter selv at have arbejdet på en skole, hvor klasselæreropgaven bare var taget ud af ligningen, ved jeg hvor vigtgit det er at funktionen sikres gennem vores arbejdstidsaftale

-ændringer uden for normal arbejdstid skal varsles mindst fire uger i forvejen. Et vigtigt punkt, som er med til at give overskuelighed

-nyuddannede skal sikres skemaer, som afspejler deres forudsætninger og erfaring, samt sikres tid til at kunne reflektere over egen og andres praksis. Jeg mener det vil være et vigtigt redskab til at gøre praksischokket mindre, og sikre at færre nyuddannede knækker nakken, og forlader lærerfaget.

Umiddelbart virker hele aftaleteksten som en omgang smukke hensigter, der ikke vil have nogen gang på jorden overfor en dårlig ledelse med ringe økonomi, men der stilles en række krav til ledelsen, som tvinger dem i dialog, tvinger dem til at dokumentere og i den sidste ende tvinger dem til forhandlingsbordet med KL og LC, hvis de ikke lever op til ånden i aftalen. Vi kan med andre ord støtte ret på aftaleteksten. Det har vi ikke kunnet siden -13.

Jeg ser det her som første skridt tilbage på aftalesporet, og jeg ser aftalen som et skridt på vej til, at vi lærere igen kan være et kollektiv bundet sammen af en fælles aftale.

Jeg vil virkelig opfordre alle til at læse aftalen grundigt igennem, og drøfte den med kolleger og TR, før man sætter sit kryds

For mit eget vedkommende har det krævet adskillige gennemlæsninger at kunne se værdien i aftalen, fordi den er så forskellig fra alle andre aftaler jeg har læst. Arbejdstidsaftalen er en ny måde at definere aftaleforholdet mellem os og ledelsen på. Den indeholder ikke de tal vi er vant til, men forpligtigelsen til dokumentation og samarbejde vil kunne give os det værn som vi har savnet og efterlyst siden -13.

Derfor stemmer jeg ja.