DPU
0   25

Niels Egelund fylder 75 år - og går på pension

I mere end 40 år har han været en central stemme i skoleforskningen og -debatten. Fra den 31. august sætter han emeritus efter sin professortitel. Niels Egelund fylder 75 år - og går på pension.

På folkeskolen.dk har vi emneord på artiklerne. Og journalisten måtte lægge hovedet i blød, da det viste sig, at 'Niels Egelund' ikke er et af vores emneord. Det føles som om, han burde være det. 

I årtier har han været en af de mest brugte - og omdiskuterede - eksperter på skoleområdet, når medierne har haft brug for en til at udlægge teksten.

Artiklen fortsætter under banneret

Hans vurderinger er ikke altid faldet i god jord på landets lærerværelser. Dels fordi han sjældent pakker tingene ind.

Dels fordi nogle mener, at hans beredvillighed til at levere et skarpt citat her medført, at han er blevet brugt som ekspert på emner, der ligger langt ud over hans hoved-forskningsfelt: inklusion og specialpædagogik.

Han har desuden i en årrække stået i spidsen for den danske del af den internationale Pisa-undersøgelse.

Men den 31. august er det slut. Da går Niels Egelund på pension - seks dage efter sin 75-års fødselsdag på onsdag.

Han fortsætter dog forskningen som professor emeritus - indtil videre til udgangen af 2021, oplyser han til Ritzau.

Niels Egelund blev læreruddannet fra Odense Seminarium i 1968. Efter et par år bag katederet tog han en uddannelse til psykolog.

Siden 1976 har han været professor ved DPU, Aarhus Universitet, tidligere kendt under navnet Danmarks Pædagogiske Universitet og endnu tidligere som Danmarks Lærerhøjskole.

Hans telefonnummer har været kodet ind i mangen en journalists telefon, og han hører til blandt de allermest citerede eksperter i Danmark.

Til fagbladet Folkeskolen har han kaldt sin rolle i skoledebatten for "den uartige dreng".

"Jeg ville jo ikke ligne mig selv, hvis jeg ikke stak sådan nogle heftige formuleringer ud en gang imellem", lød det i 2011.

Her fortalte han også, at han modsat mange kollegaer altid tager telefonen, når journalisterne ringer, og ikke er bange for at blive fejlciteret.

"De vil have alle deres forbehold med. Sådan nogle gider journalister ikke tale med. Så er der andre, der ikke tager deres telefon eller ikke aflytter deres telefonsvarer, og hvis de hører, at det er en journalist, så ringer de ikke tilbage".

De seneste år har der raset en debat i uddannelsesverden om evidens i skoleforskningen. Her har Niels Egelund igennem hele sin forskerkarriere stået kompromisløst på den side, der mener, at kvantitativ metode ikke bare har sin plads i den pædagogiske forskning, men bør være helt central.

"Jeg har været så heldig, at pendulet nu er svinget over til mig. Så det var godt, jeg blev stående, selv om der stadig er et flertal af forskerne på DPU, der mener, at man ikke kan tale om evidens, og at kvantitativ forskning er noget markværk", lød det i 2011.

Men den 31. august rydder den uartige dreng altså kontoret blandt evidensvenner og -fjender på DPU og rykker forskningen hjem i privaten i Søllerød. Her bor han sammen med sin hustru, psykolog Camilla Brørup Dyssegaard, og hendes to børn. Han har to voksne børn fra sit tidligere ægteskab.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ