I denne ultrakorte periode, hvor vi overhovedet har mulighed for at debattere det håbløse forslag af arbejdstidsaftale, er jeg selv privat i gang med at skulle arrangere min datters konfirmation.

Det ER hyggeligt og skønt. Det tager også min tid og energi. Og det har været tæt på at bringe mit proportionskompas i uorden.

Som i Hamlet; et øje på familiens glædelige begivenhed og det andet øje på debatten om den sørgelige aftale!

Kunne en så ekstremt vigtig sag som denne ikke have været debatteret både længere og grundigere? Eller er der en selvstændig pointe i, at alle er begyndt at arbejde? Og uagtet at der er længe til kongressen?

BS fra HS-medlemmer er nu allerede fløjet gennem luften sammen med naive udsagn som at "aftalen kan måske synes ukonkret og som en masse luftkasteller, men hvis vi ser på den med et mere positivt syn, kan den have en kæmpe stor positiv betydning for folkeskolen..."

Men det er sådan et dystert billede, aftalen tegner.

Det er forståeligt, at flere og flere tænker, vi må stemme nej for at redde folkeskolen.

Disse kommende vilkår holder ikke på de lærerkræfter, som kommunerne er så afhængige af - og det er ufatteligt, at KL er så blottet for at se, at rammer for et givet job er almindelig god ledelse.

At en ordentlig aftale vil være fornuftig ledelse, fordi det sikrer kvaliteten og den fremtidige arbejdskraft på lærerområdet.

Og at hvis man vælger at sige nej til aftalen, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke ønsker samarbejde.

Vi ønsker blot nogle værnsregler og vi er villige til at konflikte for at få dem.

For der vil ingen værn blive imod merarbejde, når alt er baseret på samarbejde, dialog og "rimelighed".

Rimelighed som ledelse, ja sågar TR'eren og du selv, kan have meget forskellige opfattelser af!

"Aftalen" værner os ikke mod dårlig og samvittighedsløs ledelse. Den værner ikke om de lærere, som midt i stress og nedslidning skal finde overskud og energi til at gå til deres TR og ledelse, for at justere en urimelig arbejdsbyrde, som jo ikke er styret af noget værn.

Hvor mange lærere har ikke efterhånden hørt, at de skal sænke ambitionsniveauet og bare lade være med at gøre deres bedste? Men skal det fortsætte sådan?

Jeg synes godt nok, at foreningen har svært ved at være demokratisk:

Hvem repræsenterer overhovedet nej-sigerne i hovedbestyrelsen?

Hvor er medlemmernes mulighed for at stille spørgsmål og komme med kritik, når foreningen afholder møder om aftalen online, hvor medlemmerne kun har mulighed for at stille spørgsmålstegn på forhånd? Det er altså ikke særligt demokratisk.

Må man efter visses mening kun stemme nej, hvis man har en fuldstændig plan for en ny ledelse klar?!

Kongressen skal nu nok finde en strategi, der er en anden vej værdig, når den får et nej fra medlemmerne. Ellers må alle jo overveje, om de valgte er de rigtige til at lede foreningen, eller om man ønsker en anden ledelse.

Tror vi på en kamp for den enkelte TR'er på skolen? Når ikke hele landets lærerforening kunne hjælpe til fælles ordnede forhold for os alle?

DLF står jo stadig i denne situation, hvor modstanderen står med alle kort på hånden, fordi vi har ladet KL have dem. Det har aldrig været intentionen med den danske model.

Man kunne håbe på et forbedret samarbejde om skolens udvikling og lærernes arbejdsvilkår og muligheder for at løse opgaverne. Men der er absolut ikke nogen garanti for samarbejdet.

Folk siger: Jeg stemmer NEJ! Jeg vil hellere arbejde under LOV 409 end under en aftale, der indeholder stort set det samme plus lidt øget bureaukrati, som jeg så selv har sagt ja til.

Mange er enige, føler det samme: Hellere LOV 409 end en uvis fremtid med grænseløst arbejde, hvor ansvaret for at det ikke lykkes liggende på vores skuldre, og hvor der stadigvæk mangler forberedelse - og er alt for mange undervisningslektioner. 

Pas på, når de store kanoner bliver affyret i de allersidste dage, når toppen vil presse dig til et nølende ja.

Man kan tænke; men er en stor nok del af lærerne i Danmark klar til at tage en rigtig arbejdskamp med de omkomstninger det måtte have?

Brug DIN stemmeret til at få et forsøg mere, hvis der er for mange opgivne ja-stemmer alligevel, har du i det mindste gjort dit til at skabe forandring for lærerne.

Første gang er altså gratis: Sig nej, og du bliver spurgt igen om en ny forhandlet aftale.

Alt for kort tid til at debattere ordentligt, ja absolut og helt sikkert, men på den anden side er der faktisk ikke noget nyt i forhold til det, vi advarede om helt fra starten af. Så lad os prøve igen som forventet!

Følg os på FB: OK21 - Lærere, stem nej til uklare aftaler.

Shall return!