Debat

Hvem skal leve i det bagefter?

På sociale medier, og på folkeskolen.dk, har hovedstyrelsesmedlemmer, næstformanden, kredsformænd og tillidsrepræsentanter forsøgt at skabe en skræmmekampagne for at presse lærerne til at stemme JA, af frygt for konsekvenserne af et NEJ. Det er usmart, for pilen peger begge veje, og med deres fokus på vores tillidsvalgtes rolle, kommer de nemlig også selv under lup, når der skal tales for eller imod en aftale.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Argumenterne NEJ-sigere og tvivlere presses af, er forskellige, men bevæger sig alle i feltet skræmmebilleder, fremfor fremhævning af aftalens fortrinligheder. 

  • Vi får ALDRIG et tilbud igen.
  • Vi taber samfundets sympati hvis vi konflikter.
  • Det er gratis at sidde udenfor maskinrummet og finde fejl. Ingen har selv hånden på kogepladen. Hvor mange NEJ-sigere stiller selv op?
  • Vi ødelægger folkeskolen med ufred mellem os og KL
  • Vi kan risikere at Mona Striib skal forhandle for os.

  • ALLE i formandsskab og hovedstyrelse siger JA, så hvem skal kæmpe for lærerne i tilfælde af et NEJ?

Får vi ALDRIG et tilbud igen? Hvis KL virkelig var værd at bruge 5 minutter på at overveje sin tillid til, så er det meget besynderligt og utroværdigt, hvis de fører den slags revolverforhandlinger, og samtidig beder os stole på deres rene hensigter? I 7 år er de løbet fra alle hensigtserklæringer og har udnyttet os på det groveste. Nu vil de genoprette tilliden, ved at tilbyde os aftaler uden tal og tid, men fælles forståelse og dialog? Hvorfor vil KL hellere have dialog en tal? Mit eneste bud er, at man så altid kan enes om at være uenige, men så gennemtrumfe sin magt, og ikke overtræde nogle aftaler i den forbindelse. Hvis det ikke lykkes denne gang, vil KL så virkelig aldrig lave en aftale? Heller ikke hvis de kommer til at mangle endnu flere lærere, f.eks. ALLE lærere?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvor vigtig er sympatien? Vi har siden 2013 forsøgt at forklare om lærergerningens vigtige betydning og komplekse sammensætning. Det har ikke ført til bedre vilkår, undskyldninger fra de ansvarshavende politikere eller større anerkendelse. Pæne ord, jo bevares, men reelt set har sympatisporet ikke ført noget med sig. Kun når lokummet brænder, f.eks. Corona, så ser folk vores værdi, ved vores fravær. Hvis ikke sympatien kan skaffe bedre vilkår, hvad skal vi så med den?

Man skal selv være på banen for at ens mening tæller? Det er nok den tyndeste af de modstande vi møder. For gælder det også omvendt? Hvor mange i formandsskabet, hovedstyrelsen, kredsformandsposterne eller tillidsrepræsentanter underviser fuld tid? INGEN! Virkeligheden er, at de skræmmer lærere ind i en dårlig aftale, som de ikke selv kommer til at lide under. Det umættelige kommunale behov for at lærersved sikrer balancen i skolernes økonomi, er de ikke selv fuldt berørt af. Man kunne vende det om, og spørge hovedstyrelsen og næstformanden: Hvor mange af jer vender tilbage til en fuldtidsstilling i folkeskolen, hvis I får det JA, som I ønsker? Er aftalen så god at det lokker?

Går folkeskolen i stykker, hvis lærerne stemmer efter om aftalen giver dem noget? Næppe! Er det gavnligt at lærerne og KL er uvenner? Næppe. Men hvis det eneste der kan redde folkeskolen er, at vi giver afkald på værn og rettigheder, og accepterer at lydighed vejer tungest, så er det også et spørgsmål om folkeskolen som arbejdsplads er værd at redde? Selv tror jeg folkeskolen vil profitere af en medarbejdergruppe der vil have ordentlige arbejdsvilkår.

Hvis vi ender med at Mona Striib skal forhandle, hvad så? Først og fremmest skal en ny formand jo forhandle med KL. Hvis det ikke fører nogle vegne, så kan man forestille sig forhandlingsfællesskabets formand kommer på banen. Selv er jeg sikker på, at formanden for et forhandlingsfællesskab ikke vil gå i en mægling, med den dagsorden at sælge ud af de medlemmers rettigheder hun skal repræsentere. Uagtet at hun måske ikke forstår lærergerningens udfordringer indefra, så tror jeg at et NEJ til A20, vil motivere Mona Striib til at bruge mere end en formiddag på at læse op på hvad vores behov og krav går på, og hvorfor det ikke kan pakkes ind i floskler og skåltaler. Ellers er forhandlingsfællesskabets solidaritet under voldsomt pres, og lærerne forlader det vel, hvis hun præsenterer noget ringere end A20?

Hvem skal styre skuden hvis det bliver NEJ? Det var uventet at Bondo trækker sig. Så da kampagnen for at forkaste en uklar aftale tog sin start, var formandsskabet slet ikke en del af diskussionen. Det synes vi sådan set stadig ikke den skal være, vi synes aftalen skal vurderes på dens kvalitet, ikke på de personer der lavede den eller skal lave en anden. Er aftalen god, eller er den ikke? Når det så er sagt vil Bondos fravær fra kongressen og frem mod 2021-forhandlingerne ikke være uvæsentligt, og der er folk i kullissen, som vil følge op på et NEJ, og stille sig til rådighed. Men lad os tage det til den tid. Klart er det dog, at et NEJ fra medlemmerne, i lodret modstrid med en enig dlf-top, burde bringe overvejelser hos samme top, om hvorvidt man virkelig repræsenterer medlemmerne? Om man er Danmarks mest demokratiske forening, som Bondo fremførte?

Afslutningsvis lige et par linjer om enighed og anbefalinger. Som kritisk tænkende, demokratiske lærere, er vi mestre i at søge i tekster efter budskaber og motiver. Lav den samme øvelse her:

Hvem er det der er enige?

ALLE magthavende politikere på tværs af politiske skel ånder lettet op og håber på et JA.

ALLE kommentatorerne i medierne har det brede smil på, og taler om en vunden fred, helt uden nuancer.

ALLE KL's talsmænd på skoleområdet taler for et JA til en aftale på tillid og ikke tal.

Skolelederforeningen anbefaler et JA.

ALLE i dlf-toppen taler for JA. 

ALLE der før var uenige om næsten alt, er nu enige om næsten intet, og dét blev så aftalen... 

Hvem er uenige?

Lærerne på gulvet belyser ivrigt fra ALLE sider de mulige gevinster og de åbenlyse faldgruber. Her er der nuanceret debat om hvorvidt man skal videre eller have et opgør. 

Hvem kommer til at mærke aftalen? 

Stater hvor magthavere, medier og embedsmænd har ensrettede holdninger til tingene, kalder vi i Danmark normaltvis for totalitære. Vi henviser til at mangfoldighed, uenighed og nysgerrighed er de kardinaldyder der præger et frit samfund, så man udvikler sig af modspil og modstand... Denne her aftale skal udvikle sig i enighed mellem arbejdsgiverne og os - uagtet at vi lige præcis på vilkårene har modstridende interesser. Hvem kommer til at lægge retningen for den 'enighed'?

STEM NEJ!

https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173