"Det vi kan kan kalde musketereden - altså hvor langt rækker opbakningen fra Forhandlingsfællesskabet, det er til en normalisering. Der er ikke en situation, hvor Forhandlingsfællesskabet dermed står bag ethvert ønske, som lærerne måtte have ved de specielle forhandlinger", siger formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib.

Så langt er fagbevægelsen klar til at bakke lærerne op ved et nej

Hvis lærerne stemmer nej til arbejdstidsforliget, skal lærernes arbejdstid forhandles igen ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Fagbevægelsen er klar til at bakke lærerne op, men kun når det gælder kravet om en ’normaliseret’ arbejdstid, siger formand for Forhandlingsfælleskabet Mona Striib.

Publiceret

Urafstemning

Aftalen skal til urafstemning blandt de medlemmer af DLF,som bliver omfattet af aftalen. Aftalen skal også godkendelse iKL's bestyrelse. Urafstemningen løber fra 25. august til 1.september.

Hvis flertallet af DLF's medlemmer eller KL's bestyrelse ikkekan godkende aftalen, bliver arbejdstidsforhandlingerne en del afoverenskomstforhandlingerne i 2021. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"En for alle, alle for en".

Sådan lød råbene uden for Forligsinstitutionen ved overenskomstforhandlingerne i 2018. De faglige organisationer havde givet hinanden håndslag på, at de var parat til at gå i konflikt for hinanden, hvis de ikke fik en række kernepunkter opfyldt. Et af punkterne var lærernes arbejdstid.

Nu har KL's og lærernes forhandlere endelig landet en arbejdstidsaftale, og den bliver i næste uge sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Men hvad nu, hvis lærerne siger nej? Så skal arbejdstiden endnu engang forhandles ved overenskomstforhandlingerne i 2021. Gælder den såkaldte musketered mellem organisationerne stadig så stadig? Er de 565.000 ansatte i kommuner og regioner klar til at gå på barrikaderne for lærerne?

Ny topforhandler lover: Lærerne skal have en arbejdstidsaftale ved OK21 

Til en vis grad, lyder svaret fra FOA-formand Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfælleskabet, der forhandler overenskomster for de ansatte i kommuner og regioner.

"Vi kan ikke hjælpe lærerne i den forstand, at den aftale med det spor, der er nu, kan forandres. Det, vi som Forhandlingsfælleskabet kan stå op for, er en normalisering. Det vil sige et arbejdstidssæt som andre faggrupper har. Vi kan ikke opfylde de ønsker, mange lærere har, men vi kan stille op for at sikre en normalisering, som indebærer det som mange andre grupper har - eksempelvis en årsnorm, komme-gå-tider og varslingsbestemmelser. Der kan det samlede Forhandlingsfællesskab stå lærerne bi", siger Mona Striib.

Her er aftalen: Pligt til samarbejde og fokus på forberedelse

Musketer-eden rækker til normalisering

Mona Striib har bidraget til forhandlingerne om lærernes arbejdstid, som nu har ført frem med et forlig. Hun forventer ikke, at eventuelle arbejdstidforhandlinger ved overenskomstforhandlingerne i 2021 vil ligne det forløb.

"Jeg ser ikke en mulighed for et tilsvarende langt forløb med nye forsøg. Alle veje er prøvet. Det har været et langt og sejt og tungt forløb, og jeg har oplevet, at DLF virkelig har kæmpet for sagen. Så jeg ser ikke en mulighed for et nyt, langt, sejt forløb. Den her aftale er et forsøg på at komme ud af Lov 409 og tilbage på sporet med lærernes overenskomst. Så må lærerne bygge op derfra", siger hun og henviser til at opbygningen kan ske både via lokale aftaler og kommende overenskomstforhandlinger. 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2021 er det som altid Lærernes Centralorganisation, der selv forhandler de specielle forhold for lærere - herunder for eksempel en arbejdstidsaftale. Men altså som en del af en samlet overenskomstforhandling mellem Forhandlingsfællesskabet og KL.

"Det, vi kan kan kalde musketer-eden - altså hvor langt rækker opbakningen fra Forhandlingsfællesskabet - det er til en normalisering. Der er ikke en situation, hvor Forhandlingsfællesskabet dermed står bag ethvert ønske, som lærerne måtte have ved de specielle forhandlinger", siger Mona Striib.

Debat: Hvad hvis vi stemmer nej?

 

At komme ud af Lov 409 er et mål i sig selv

Hun understreger, at hun ikke vil kommentere på indholdet af den aftale, som KL's og lærernes forhandlere netop er blevet enige om.

"Jeg kan sige, at jeg har haft lejlighed til at følge forhandlingerne tæt, og det har været nødvendigt at bruge argumentet om normalisering over for arbejdsgiverne. Men jeg kan ikke kommentere på resultatet. Jeg kan sige, at der er kæmpet og nytænkt for at komme i mål". 

Hun understreger, at hun ikke vil anbefale et ja eller et nej til aftalen.

"Det er ikke i mit lod, så jeg anbefaler hverken det ene eller andet. Men det er vigtigt, at det står klart, at der er kæmpet for sagen, og at det her er så den danske model, der virker, hvis det lykkes at få en situation, hvor man er ude af Lov 409. Det er nærmest et mål i sig selv".