I forbindelse med OK18 luftede jeg mine tanker om, hvorvidt jeg ville stemme ja eller nej til en kommission og fortsatte forhandlinger. Jeg endte med at stemme ja, fordi jeg troede på, at periodeforhandlingerne var den bedste mulighed for, at der skulle komme en arbejdstidsaftale til lærerne. Du kan se mit indlæg her: https://www.folkeskolen.dk/633689/er-et-ja-et-ja-til-lov409

Nu er den her, den forhandlede arbejdstidsaftale med KL, og flere har spurgt, hvordan jeg forholder mig til resultatet.

Jeg stemmer nej til arbejdstidsaftale 20.

Jeg kan godt se, at der er fordele i aftalen, og beslutningen træffer jeg selvfølgelig på en vægtning af fordele og ulemper. I det følgende vil jeg ikke fremhæve fordelene, men udelukkende tydeliggøre nogle af de ulemper, der vægter i forhold til mit valg.

Mit nej baserer jeg grundlæggende på den baggrund, at jeg ikke synes, at resultatet lever op til et minimum for en aftale. Der er ingen forpligtelser i aftalen til andet end dialog, og uanset opdraget til et øget samarbejde, vil de ringest stillede kommuner og skoler argumentere, at der ikke er økonomi til at forbedre forholdende. Resultatet af aftalen vil derfor i de fattigste kommuner på denne baggrund alene resultere i mere bureaukrati.

I forhold til opgaveoversigten gælder det, selvom der ifølge aftalen skal meldes ud, hvor lang tid man skal bruge på henholdsvis forberedelse og store opgaver, at der fortsat er en gruppe af opgaver, der ikke er tidssat nærmere end under 60 timer. Hvis altså lederen skønner, de tager mindre end 60 timer. Worst case kan man i så fald se frem til et ukendt antal opgaver, hvor man gennemsnitligt skal bruge op til 1,5 time om ugen per opgave. Eller mere hvis nu lederen skønner forkert. Det er helt umuligt at få et overblik over sin tid, når der er opgaver, der ikke er tidssat, og derfor giver det også god mening, at tiden på opgaveoversigten på forhånd er defineret som estimeret. Altså utilregnelig. Dertil provokerer det mig voldsomt, at der er et behov for at tydeliggøre, at estimeret tid er vejledende.

Det vil ende med, uanset et forsøg på at skabe transparens i prioriteringen af opgaver, at være op til den enkelte lærer at problematisere, hvorvidt opgaverne ikke kan løses inden for rammen. Det kan på ingen måde være hensigten med en arbejdstidsaftale, hvis egentlige formål netop burde være at sikre den enkeltes muligheder for at have ordnede forhold.

Jovist, står der i aftalen noget om, at det er lederens ansvar at sikre, at der er en sammenhæng mellem tid og opgaver, herunder at forberedelsen ikke forsvinder i løbet af normperioden. Det er der i min optik ikke noget anerledes ved i Lov-409. Den eneste umiddelbare forskel på L-409 og arbejdstidsaftale 20 i denne sammenhæng er, at lærerne med en aftale nikker anerkendende til, at det ikke kan lade sig gøre at organisere ordentlige arbejdsforhold for alle lærere i Danmark. Det synes jeg ikke er et fyldestgørende minimum for en kollektiv aftale.

Patrick Schunck

Kredsstyrelsesmedlem, Kreds 134

Djurs Lærerforening