Debat

Vi lægger spor ud for en bedre fremtid - på aftalte vilkår

Havde man forestillet sig, at vi ville lande en aftale, som med et trylleslag bragte os fra den dybeste dal til den højeste tinde, er man helt forståeligt skuffet, for sådan gik det ikke. Måske kan mindre også udgøre et tilstrækkeligt afsæt for den videre kamp for vores profession og for folkeskolen. Det er i hvert fald min vurdering.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 2013 misbrugte magthaverne deres overmagt til at tage den centrale aftaleret fra os og indføre et nyt regime med ledelsesret, kontrol, test, målstyring, markedslogik, individualisering og afmontering af fagforeningen, hvilket var en sand katastrofe for skolen og for samarbejdet. Det skal vi hverken glemme eller tilgive, men det er klogt og rigtigt at komme videre.

Havde man forestillet sig, at vi ville lande en aftale, som med et trylleslag bragte os fra den dybeste dal til den højeste tinde, er man helt forståeligt skuffet, for sådan gik det ikke. Måske kan mindre også udgøre et tilstrækkeligt afsæt for den videre kamp for vores profession og for folkeskolen. Det er i hvert fald min vurdering.  

Jeg vil med dette indlæg bidrage med en grundigere fremhævelse af, hvorfor jeg mener, at der i aftalen er gode perspektiver for det fremadrettede arbejde, og hvor den adskiller sig fra Lov 409. Det sker i tillæg til min egentlige anbefaling: https://www.folkeskolen.dk/1849066/i-samarbejde-skal-folkeskolen-udvikles--lov-409-er-omsider-fortid

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Præambel - vi bliver på professionssporet

Man skal ikke underkende en aftales politiske hensigtserklæringer. Vi ved af erfaring, at de kan bruges strategisk til at forfølge mål på kortere og længere sigt, og de var selvsagt totalt fraværende i Lov 409.

Der er mange guldkorn at komme efter i denne aftales præambel, når det kommer til lærer- og lederrollen samt folkeskolens- og samarbejdets betydning. Nuvel, flotte formuleringer sparker ikke døre ind øjeblikkeligt, og det ved jeg, at der bestemt kunne være brug for mange steder. Derfor har det min største forståelse, når man som lærer har vanskeligt ved at se, at det umiddelbart skulle have synderlig værdi. Folkeskolen er imidlertid et komplekst område med mange parter, stærke interesser og divergerende holdninger. Her skabes sjældent omkalfatringer over en nat. Det er måske fortærsket at tale om ”det lange seje træk”, men der er meget sandhed i det.

Jeg udråber gerne folkeskolen til den vigtigste forudsætning for Danmarks demokratiske, etiske, åndelige og kulturelle sammenhængskraft og lærerne til drivkraften. Folkeskolen skal skabes med folket som aktiv medspiller, lovgivningen skal bygge på reel inddragelse af organisationer og realiseres gennem demokratiske processer. Ejerskab kommer med indflydelse. Sådan har det ikke været de sidste små ti år, men det er under forandring, hvilket også tydeligt afspejles i aftaleteksten, som er et solidt fundament for et bedre samarbejde fremadrettet.

Tilliden til KL er under frysepunktet, men vi har brug for at tro på de tilkendegivelser og signaler, der udgår fra KL. Jeg mener også, at forhandlingsforløbet og resultatet har vist, at vi nu har et KL, der søger samarbejdet om skolen. Når KL-formanden, Jacob Bundsgaard, personligt har involveret sig i forløbet og ageret bannerfører for en ny start for folkeskolen, har det stor vægt og forpligter uvægerligt arbejdsgiverne.  

Tilbage på aftalesporet - fagretlige muligheder

Der er enorm forskel på at have lovfastsatte arbejdsvilkår og aftalte, fordi vores påvirkningskraft er større, når vi tager ansvar indefra, end når vi råber udefra. Og med denne aftale er vi igen med i maskinrummet. Det handler grundlæggende om retten til medbestemmelse på arbejdets indhold og tilrettelæggelse - lig med kampen for demokrati og mod ledelsesstatens umyndiggørelse. Et samfund, som hylder nogle ganske andre værdier, end dem Finansministeriet og den hedengangne Moderniseringsstyrelse har stået på alt for længe.

Dette er en arbejdstidsaftale med fuld overenskomstmæssig status. Det betyder, at ingen kommune kan undslå sig at levere på bestemmelserne, og der er aftalt en fælles, ambitiøs implementeringsplan, hvor parterne i forening kommer rundt i landet og fortæller om den nye aftale. Vi skal tilbage til A08 for at finde et eksempel på en lignende fælles aftalepræsentation og decentral forankringsbestræbelse.  

Aftalen er således både et symbolsk og juridisk opgør med et ødelæggende regime.

Kollektiv indflydelse

Hvor skoleledelsen før var lærernes talerør og forlængede arm op i det politiske system, er skoleledelsen i dag derimod det politiske systems talerør og forlængede (taktstoksvingende) arm nedefter.” Sådan har mangt en lærer beskrevet udviklingen over de senere år.

Når vi lærere, og andre fagprofessionelle, oplever, at vi reelt ikke bliver hørt, anerkendt og har medbestemmelsesret i forhold til skolens og undervisningens udvikling - og derigennem har mulighed for at udleve vores professionelle identitet, som i øvrigt ofte er tæt knyttet til vores personlige identitet - reagerer vi enten ved at blive syge eller udvikle kynisme og neddrosle ambitionsniveauet i vores arbejde. Vi fanges i en destruktiv, nedadgående spiral.

Folkeskolens ledere skal være optagede af at opfordre den samlede lærergruppe til at tage del i centrale beslutninger vedrørende indhold, drift og udvikling, fordi folkeskolen - ikke mindst i en ressourceknap tid - har brug for lærere, der kan se, hvordan dagligdagen fungerer bedst muligt. Folkeskolen kan ikke løse sin opgave, med mindre vi værner om åndsfriheden og de demokratiske processer.

Det har vi råbt op om i efterhånden alt for mange år, og nu har vi en aftale, der i ånd og paragraffer understøtter den bevægelse.

Kredsens og TR’s rolle

Det er en ærlig sag, at vi har kredse, der har haft ualmindelig svært ved at komme i seriøse drøftelser og forhandlinger med kommunen - ikke mindst om sammenhængen mellem undervisning og forberedelse. Det er foreningens opgave og ansvar at sørge for, at det forandrer sig.

Kredsens position og indflydelse får med aftalen et gevaldigt løft, og ingen kommune kan fremadrettet undslå sig et fornuftigt samarbejde. Det fører ikke automatisk til gode lokalaftaler, men det giver en påvirkningsadkomst, der er betydeligt stærkere. Jeg har efterhånden drøftet aftaleresultatet med rigtig mange kredsformænd, og altovervejende vurderes det, at aftalen vil forbedre vilkårene - også dér, hvor de på papiret ser dårligst ud. Et vigtigt aftaleelement er i den forbindelse den såkaldte rådgivningsmulighed, der betyder, at aftalen indeholder en ret til, at de lokale aftaleparter kan hidkalde de centrale aftaleparter, hvis det lokale samarbejde ikke fungerer. Det vil have en pressionseffekt af præventiv karakter, der dårligt kan overvurderes. Jeg kender kommunerne godt nok til, at de vil gå langt for at undgå at skulle kigges over skulderen af nogen udefra.   

Forandringerne vil kræve særdeles meget af vores organisation, og tillidsrepræsentanterne får en endnu mere fremskudt og vægtig position. Det kan synes angstprovokerende, men det er samtidig enormt spændende og meningsfuldt. Jeg vurderer, at vi samlet set har viljen, evnerne og musklerne til at lykkes med forandringen.

Sammenhæng mellem forberedelse og undervisning

Der er vel intet over, intet ved siden af. Vi ved, at en fornuftig sammenhæng mellem undervisning og forberedelse er afgørende for et godt lærerliv. Med denne aftale har den enkelte lærer fortsat ikke centralt aftalte sikringer, men vi har for første gang siden 2013 en bindende formulering om, at der skal være en rimelig sammenhæng mellem forberedelse og undervisning. Aftalen er selvsagt ikke den sidste i rækken, så det kunne være et oplagt fokus for fremadrettede forbedringer- centralt som lokalt.

Derudover bliver det med aftalen anerkendt, at elevpausetid ikke kan bruges til forberedelse, og at den tildelte forberedelsestid ikke uden videre kan decimeres eller fjernes i løbet af skoleåret.

Opgavefordeling og transparens 

Forbedringerne omkring opgaveoversigten er et langt skridt væk fra Lov 409. Vores mål skal altid være at sikre den enkelte lærer en rimelig opgavefordeling, og det er tid på opgaverne en vej til - i sammenhæng med kravene til skoleplanen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil føre større transparens og bedre opgaveafklaring med sig. Og vi ved, at alene det, at ledelsens overvejelser og prioriteringer er synlige og gennemskuelige, bidrager positivt til oplevelsen af tillid og retfærdighed.

Fremover vil alle opgaveroversigter som minimum (med mindre man har en meget lav beskæftigelsesgrad) indeholde tid på undervisning, individuel forberedelse, elevpauser og opgaver over 60 timer årligt (det kunne være klasselæreropgaven, vejlederfunktioner, kurser og efteruddannelse, teamsamarbejde, fælles forberedelse etc.). Derudover kan mindre opgaver grupperes. Det vil give et bedre overblik og et klarere billede af, hvordan tid og opgaver hænger sammen, og det vil blandt andet stå frem og let kunne beregnes, hvordan forholdet er mellem forberedelse og undervisning.

Tilstedeværelse

Lov 409 dikterer en tilstedeværelsespligt, som vi med denne aftale fjerner os fra, samtidig med at vi bevarer muligheden for at få gjort alt arbejde til genstand for tilstedeværelse, hvis den enkelte lærer får brug for det. Ledelsen kan fortsat beslutte, at alt arbejde foregår på arbejdspladsen - hvilket også var muligt i A08 - men det er ikke udgangspunktet.

Over de senere år er vi blevet stadig mere bevidste om, at langt den overvejende del af vores medlemmer påskønner fleksibiliteten og råderummet i lærerarbejdet, og det bidrager aftalen positivt til.

Aldersreduktion

Vi ser desværre også inden for vores medlemsgruppe, at en stigende andel af vores seniorer har sværere ved holde til arbejdspresset og efterspørger ordninger, så man bedre kan holde til et helt arbejdsliv.

Denne ordning er bestemt ikke det fulde svar på den udfordring, men eftersom vi ikke betaler en krone mere for at få permanentgjort overgangsordningen af aldersreduktionen, kan det betegnes som en helt fornuftig handel og et glimrende aftaleelement.

Jeg anbefaler altså et JA - uden at jeg dermed er lettet fra jorden af begejstring. Vi lægger med denne aftale de første betydelige spor ud for en bedre fremtid - på aftalte vilkår.

Powered by Labrador CMS