Dansk
1   12

Dansklærer: Rigidt skema spænder ben for de gode ideer fra coronatiden

På Skovshoved Skole fik dansklærer Jesper Brinck og hans kolleger en masse gode erfaringer og ideer i coronatiden, som de gerne ville videreføre. Men nu hver de er tilbage i det almindelige skema, er det ikke meget, der kan lade sig gøre.

Jesper Brinck var faktisk i skoven med sin nye 7.-klasse, da folkeskolen.dk/dansk kontaktede ham for at høre, om han stadig laver fed danskundervisning ved bålet. Før sommerferien fik hans 9.-klasse en meget speciel afslutning på deres skolegang, eftersom den sidste tid efter nedlukningen foregik i et shelter i den lokale skov. Jesper og hans kolleger var begejstrede - ligesom eleverne. Og de var fyr og flamme for at fortsætte en masse af de gode erfaringer, de fik med gående litteraturanalyser, matematik på forhindringsbane osv.

Her efter sommerferien er Jesper og hans nye 7.-klasse tilbage i almindelige skema, og det betyder, at det er en undtagelse, at vi finder ham i skoven.

"Vi har lært rigtigt meget af coronatiden, men vores rigide skemaverden sætter en stopper for meget af det, vi gerne ville. Hvis man skal tage i skoven og undervise, kræver det omlagte skemaer og mere tid for den enkelte lærer. Flere har tid morgen og formiddag, men så skal de tilbage til en fysiktime. Fordybelsen bliver afbrudt, og hvis man er bare en lille smule timetæller, så går det slet ikke".

6.-klasserne er blevet blandet til nye 7.-klasser, og derfor har lærerne insisteret på alligevel at tage i skoven for at ryste de nye klasser sammen de to første uger. Men det er ikke nemt.

Artiklen fortsætter under banneret

"Lige nu håber vi på uger, hvor vi kan omlægge undervisningen. Vi ville gerne have få lærere, som klassen har én dag ad gangen. Så man have dansk om mandagen, matematik om tirsdagen og så videre. Og så kunne de små fag samle sammen til hele dage, hvor de så kunne fordybe sig i aktiviteter og også komme afsted. Det kunne jeg fx også sagtens se for mig i idræt, som jeg også har".

Han er opmærksom på, at sprogfagene har brug for kontinuitet, men det kunne så foregå i et bånd om morgenen fx.

"Jeg har talt med en del af mine kolleger, og i vores verden ville et opbrudt skema give meget mere mening. Og vi kan se, at børnene får noget helt andet ud af det".

Flere åbne opgaver

Der var mange positive ting, Jesper Brinck og hans kolleger så i den særlige tid efter nedlukningen. Konfliktniveauet blandt eleverne faldt, fordi de havde kortere skoledage, var færre elever sammen og var ude i skoven. De elever som normalt kunne være lidt vilde, havde stor glæde af den praktiske dimension i undervisningen.

"Værkstedsundervisningen gør noget ved eleverne. Det tager en uge at have om rumfang. Men hvis man i stedet bygger et legehus og regner rumfang, så tager det den samme tid, men de lærer så meget andet samtidig, og vildbasserne kan være i det på en helt andet måde".

Didaktisk arbejdede de med flere åbne opgaver med varierede afleveringsmuligheder i små grupper, hvor eleverne selv bestemte, hvordan de prioriterede rækkefølgen. Og den større selvstændighed og det selvforvaltede ansvar for egen læring var en stor motivationsfaktor for mange elever.

Den udendørs undervisning blev også brugt til class building. Det gav ro til samtaler - elev-elev og elev-lærer. Og det gav større mulighed for at arbejde på relationen.

De lavede også litterære walk-and-talks, som han gerne ville beholde, fordi de gav tryggere rum og differentierede samtaler.

"Hvis du laver en analyse af en tekst, så kan du bruge tre minutter med hver elev, hvor du går ned ad stien. Man kigger ikke hinanden i øjnene, og man kan stille spørgsmål lige der, hvor eleven er. Men til 24 elever kræver det 1½ time. Det betyder enten to-lærer eller et skema der giver tiden".

"Hvis vi for alvor skulle videreføre den fede undervisning, vi lavede før sommerferien, ville det kræve en gennemgribende ændring af skemaerne. Lige nu har det større prioritet at få det hele til at gå op. Men vi taler om det i udskolingsgruppen, og der er vilje og lyst og helt sikkert også en lydhør ledelse. Det er det praktiske, der spænder ben".

Tydeligere kommunikation og flipped classroom

Der er dog også ting, de har lært, som godt kan fortsættes trods den almindelige skoledag. En af de ting, de har taget med, kalder Jesper for overblik.

"Da vi ikke så eleverne fysisk, lærte vi, at hvis vi skal kommunikere tydeligere. Det har fået os til at beslutte at arbejde på færre platforme. Hvis vi fx beslutter, at alle opgaver afleveres i MinUddannelse, i stedet for at bede eleverne aflevere på alle de forskellige platforme, de arbejder med i de forskellige fag, så giver det et bedre overblik. Til daglig har vi kunnet sige til eleverne 28 gange, hvor de skulle aflevere. Det kunne vi ikke, da vi kommunikere i Teams, og det er jo også spild af tid. Det har vi meldt ud på forældremødet nu, og det blev godt modtaget". 

I mundtlig dansk vil han arbejde med flere små afleveringer på video, fordi mundtligheden kommer i spil på i ny måde.

"I stedet for, at de bare rækker hånden op og siger, at det er en 3. persons fortæller, fordi der står 'han", så skal eleven optage sig selv på video. Dermed bliver de nødt til at tænke det igennem og forklare sig. For det første behøver man ikke at være bange for, hvad de andre siger. Og for det andet er man nødt til at oppe sig, og læreren kan i ro og fred se eleven tale i tre minutter i stedet for 15 sekunder. Vi havde jo elever, som vi opdagede var skidegode, fordi hele den sociale dimension pludselig var væk".

I det hele taget vil han arbejde meget mere med flipped classroom. Også i forhold til hans egne oplæg, som han vil fortsætte med at optage på video, fordi det også tvinger ham til at være helt skarp og holde sig til få minutter. Da de var i skoven, kunne de scanne qr-koder og se oplæg på telefonen. Det kan fint fortsætte.

Jesper er helt med på, at der er andre fag, hvor man har mistet noget under coronaen. Men for hans danskelever kan han ikke se, at de har mistet andet end prøvetræningen. Til gengæld fik de en masse andet med, som de ellers aldrig ville have fået i den normale undervisning. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.256 andre er allerede tilmeldt