Blog
1   2

Børns sundhed og trivsel - lidt statistik til eftertanke

Abonner på nyt om Kost, motion og sundhed i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Skolebørnsundersøgelsen giver inspiration til hverdagens læringsindsatser.

Midt i corona-nedlukningen udkom Skolebørnsundersøgelsen. Den øger indsigten i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd – så fik du den ikke læst i maj, kan du med fordel gøre det nu.

Når verden står på gloende pæle, er det naturligt, at statistik ikke er det første, som vi griber til. Under forårets nedlukning har der været nok at gøre med at omlægge undervisningen til digitale former, at genåbne under nye forhold og at arbejde konkret med både børns og voksnes mentale sundhed, både rammerne omkring vores normale fællesskaber ændres.

Smittetrykket er steget efter ferien og kalder på øget fokus på afspritning og fysisk afstand. Men der er alligevel al mulig grund til at kaste et mere generelt blik på børn og unges helbred og trivsel. For der er så meget andet i spil her end en virus og forholdsreglerne i forhold til den, når vi vil sundhed.

Rapporten ”Skolebørnsundersøgelsen” udkom den 19. maj 2020 og præsenterer resultater fra data, der er samlet ind ved den danske skolebørnsundersøgelse, der fandt sted i 2018. Der er tale om det danske bidrag til det internationale studie ”The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC)”, hvor mere end 40 lande deltager, primært europæiske, men også nordamerikanske. HBSC gennemføres gennem indsamling af spørgeskemadata fra 11-, 13- og 15-årige skoleelever i repræsentative stikprøver i hvert af de deltagende lande. Den har fundet sted hvert fjerde år siden begyndelsen af 1980’erne, i alt ti gange, og den store datamængde kan således både fortælle noget om udviklingen over tid og det aktuelle tidsbillede, hvad angår børns og unges sundhed. De danske tal figurerer i en rapport for sig selv, og det er den, der er fokus på i dette indlæg.

Artiklen fortsætter under banneret

Tallene for de danske 11-, 13- og 15-åriges helbred, trivsel og sundhedsadfærd bør give anledning til alvorlige overvejelser. For eksempel ser det ikke godt ud i forhold til livskvalitet, hvor to ud af tre elever ikke scorer sig selv højt på livskvalitetsstigen. Med hensyn til selvværd viser undersøgelsen, at hver fjerde dreng og hver anden pige ikke kan karakteriseres ved at have et godt selvværd. Hver tiende 13- og 15-årige pige føler sig ofte eller meget ofte ensom.

Der findes godt nok forbedringer i børns helbred, set i forhold til sidste rapport med tal fra 2014, men er de tilfredsstillende? Er de udtryk for det, man burde kunne forvente i et samfund, der har vedvarende fokus på børns sundhed? I rapporten nævnes som eksempel, at selv om færre børn og unge nævner, at de har sygdomssymptomer, er det hver femte dreng og hver tredje pige, som fortæller om vedvarende symptomer.

Et af de vigtige parametre, der bestemmer kvaliteten i et socialt netværk, er, hvorvidt man har personer, som man kan tale fortroligt med, når livet synes udfordrende. I undersøgelsen ses, at rigtig mange elever har gode og vigtige relationer i deres liv.  For eksempel er det positivt, at de fleste har en ven at være fortrolig med. Men det er bekymrende, at hver tiende 15-årige elev ikke har en ven, som de kan tale fortroligt med. Her ses – som i så mange andre af de undersøgte parametre en ulighed, idet der er flere børn fra lav socialgruppe end fra høj socialgruppe, som mangler en tæt ven.

 

Der er således mange børn, som har det godt og trives i den undersøgte aldersgruppe … men der er en social skævvridning. Og udviklingen sker ikke i den takt, vi kunne ønske og forvente. Skolens ansvar og opgave i forhold til at spotte mangel på sundhed og trivsel - og generelt at skabe sundhedsfremme - er derfor stadig aktuel og måske mere påtrængende end nogensinde.

Skolebørnsundersøgelsen giver inspiration til områder, hvor vi kan have særlig opmærksomhed for at understøtte børns læring. Det gode er, at den er meget praksisrelateret og med en tydelig rød tråd til det, vi observerer i hverdagen - hvilket er mere, end man kan sige om så meget andet statistik.

Så tag dig tid til at læse den eller læs uddrag fra den. Pluk det, du finder væsentligt i forhold til læringen i dine klasser og drøft det med dine kolleger. Så er du med til at starte bevægelsen af det, vi kan gøre bedre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
746 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.080 andre er allerede tilmeldt