Når lærere søger væk fra jobbet i folkeskolen, så er den langt overvejende begrundelse, at de ikke har kunnet være lærere, sådan som de gerne ville. De søger over i andre skoleformer for at kunne udøve den lærergerning, de i sin tid uddannede sig til.

Forleden hørte jeg et oplæg fra en matematiklærer, som skulle videregive erfaringer fra "udeskolen" under forårets delvise genåbning af skolerne. Han fortalte, at han i hele sit lange lærerliv havde interesseret sig meget for, hvordan børn lærer matematik, og han var matematikvejleder på skolen. Han havde i løbet af sit arbejdsliv bidraget til, at der var didaktisk reflektion over de valg, kollegaerne tog. For ham var det ikke nyt, at kollegaerne gennem årene havde varietet undervisningen ved at veksle mellem ude- og indeundervisning. Efter 2013 kunne han imidlertid se en klar forandring. Nu var der lovgivningskrav om bevægelse i undervisningen, og det blev ofte blot "klistret på" som aktivitet, fordi der ikke længere var ordentlig tid til de didaktiske overvejelser over, hvordan aktiviteterne fremmede elevernes erkendelse af matematik. Ofte blev det bevægelse for bevægelsens egen skyld. 

Oplægget beskrev konkret, hvordan den tendens til afprofessionalisering af lærerarbejdet, som har hersket i mange år, blev kraftigt forstærket med folkeskolereformen og Lov409. Amatører - i lærerfaglig forstand - har sat dagsorden for skolen i alt for lang tid. Det gælder såvel lovgivningsmæssigt, hvor der er lovgivet helt ind i aktiviteterne i klasselokalet og kommunalt, hvor det er strømmet ud med masser af mode-initiativer, som har taget tid og energi fra undervisningen, uden at lærerne er blevet hørt. Den aftale der er indgået kommer til at sætte lærerprofessionen i centrum igen. Aftalen fastlægger, at kommunen skal indsamle beretninger fra skolerne (fra skoleledelse og tillidsepræsentant og dermed lærkollegiet) inden den melder sine ressourcer og planer ud for skolerne i det efterfølgende år. Det er beskrevet i §3 i aftalen, hvilke krav der er til samarbejdet mellem kommune og keds. Lærerne har nu en overenskomstsikret ret der betyder, at de kommunale beslutningstagere skal tage lærernes oplevelser i betragtning. Oplevelser med fx inklusionsopgaven, eller med den manglende tid til fælles pædagogiske overvejelser over undervisningen, eller til samtaler med elever og deres forældre.

Kommunen skal på denne oplyste baggrund drøfte sine planer med lærerkredsen, og det er klart, at der dermed bliver mulighed for en helt anden offentlighed om skolens ressourcegrundlag end vi er vant til.

Når skolelederen skal planlægge det konkrete skoleår, er fremgangsmåden beskrevet i §4 i aftalen. Beskrivelsen af fremgangsmåden er ligesom de øvrige beskrivelser i aftalen IKKE hensigtserklæringer, men en overenskomstsikret rettighed. Skolelederen skal skriftligt fremlægge sine planer om målsætninger og prioritering af opgaverne på skolen for tillidsrepræsentanten og indgå i en drøftelse herom. Det beskrives mange steder i aftalen, at drøftelsen og planlægningen skal ske med henblik på at sikre at der bl a er tid til forberedelse, og skoleleder og TR skal også aftale, hvordan der sikres transparens for hele lærerkollegiet ift planlægningen. På baggrund af drøftelsen mellem skoleleder og TR holder skolelederen et møde med hele lærerkollegiet "med henblik på, at lærerne kan kvalificere målsætningerne og skoleplanen forud for, at ledelsen træffer sin endelige beslutning", som der står i §4.

Det er en ny måde at tænke overenskomst på. Det er en måde hvorpå vi som lærere kan få indflydelse på, hvordan undervisningen og hele skolens hverdag skal prioriteres. Som en tillidsrepræsentant sagde: "Det er som at få lærerrådet tilbage." Argumenter kan nu få plads i stedet for diktater oppefra. De gode spørgsmål som "på hvilken måde vil dette initiativ gavne undervisningen mere, end hvis jeg har tid til at tale med eleverne og tilrettelægge undervisningen?" vil ikke kunne siddes overhørigt - og langt de fleste skoleledere ønsker heller ikke at gøre det.  Vi ved fra de skoler, der melder om godt arbejdsmiljø, at det netop er samarbejdet og indblik i og indflydelse på skolens planlægning der gør en stor forskel. 

Den enkelte lærer får en opgaveoversigt med tid på undervisningsopgaven og lederens bud på tiden til individuel forberedelse, og opgaver der skønnes at vare mere end 60 timer i normperioden. Skolelederen skal drøfte opgaveoversigten med hver enkelt lærer. Læs mere om det i §7.

Der er et afsnit i aftalen om forberedelse som bl.a. fastslår at forberedelse ikke kan ligge i elevernes pauser mellem to undervisningslektioner.

Opgaveoversigtens detaljeringsgrad er en stor forbedring i forhold til Lov 409. Men det, der for alvor vil betyde en forskel for læreres arbejdsmiljø er den mulighed for indflydelse, der ligger i bestemmelserne i bl.a. §3 og §4.

De forbedringer vil Forhandligsfællesskabet ikke kunne gennemføre ved OK-21, og det er heller ikke muligt at tilføre ressourcer til folkeskolen i de fælles overenskomstforhandlinger i -21. Så min klare anbefaling er, at stemme ja til aftalen, så vi kan begynde den vigtige ændring af skolens hverdag som aftalen skaber grundlag for.