Blog
0   3

At gøre tænkningen i klassen fysisk. Samt kage. Rigtig mange begrebskager (første del)

Abonner på nyt om Dialogbaseret undervisning i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er en udfordring at samle en hel klasses opmærksomhed og meddeltagelse i en dialog om et fælles emne. Samtidig er det en fantastisk fællesskabsfølelse, som kan ramme klassen, når det lykkes. Den der magiske fredag, hvor alle var lidt trætte sidst på dagen, og kiggede ud efter solen, og så endte vi alligevel i en fælles dialog om hvad lykken egentlig er. Det bringer energi, nærvær, salige smil. At gøre tænkningen fysisk er ikke hele løsningen, men et delelement ved siden af reglerne, bamser, legene, mindsettet, spørgeteknikkerne, historiefortællingen og den store kunstner, som holder det hele sammen med fingerspidsfornemmelse for hvad og der er vigtigt nu og her. Men lad os nu tage dykket ned i hvordan man kan gøre tænkningen fysisk og få flere dialogiske fredage.

Omkring lejrbålet

I den udforskende dialog vil samtalen ofte spejle sig i at vi manipulerer med en genstand(e) og/eller rykker rundt på os selv. På den måde har tanken hele tiden et dobbelt udtryk og et dobbelt anker - vi stiller det primære undersøgelsesspørgsmål igen og igen og samtidig kan vi hele tiden se hvor vi er i undersøgelsen - det gør det lettere at holde fast i tanken og reflektere på sagen både som individ og som fællesskab. 

Artiklen fortsætter under banneret

Forestil dig at rammesætningen omkring den udforskende dialog minder om et lejrbål, hvor folk har samlet sig på træstubbe og bænke omkring bålet. Bålet er det fælles tredje, som vi bruger til at gøre tænkningen fysisk, ligesom et bål kalder det på en fælles opmærksomhed og en dvælende refleksion og samtale, fordi vi alle sammen betragter bålet sammen. Bålet giver mere end det kræver - der er tale om ganske simple teknikker, men ved at kende et par stykker og variere dem, kan man vitalisere dialogen på et utal af måder, så lad os komme til eksemplet, ind i klassen, ned i praksis.  

’Concept Cake’/Begrebskage

I bogen Thinkers games - making thinking physical gør Jason Buckley op med ideen om at tænkningen og det seriøse arbejde alene bør gøres siddende: ”Moving about energizes and relaxes, and expands private thinking into a shared, collaborative space (s. 1)”. Buckley gennemgår en lang række aktiviteter, som man kan anvende i sine udforskende dialoger, velsagtens i enhver dialogisk sammenhæng. Et særligt finurligt eksempel er ‘begrebskager’, hvor fokus er på hvordan man kan materialisere sine tanker og gøre dem synlige med en eller flere kager.

Om aktiviteten: Buckley foreslår at man bruger et ’tyndt begreb’, såsom ’venskab’, når man arbejder med en begrebskage. Med et tyndt begreb menes, at det ikke har et substantielt indhold. Det kan betegnes som et paraplybegreb, som vi nærmere må definere for at kunne bestemme hvad der skal forstås ved begrebet. Derfor er et tyndt begreb også velegnet, som baggrund for kage-metaforen, fordi der skal forskellige ”ingredienser” til at bage den perfekte ‘venskabs’-kage. Eleverne sidder i en rundkreds. Sammen med deres sidemakker vælger de et begreb, som de skriver ned. Når de er tilfredse stiller de sig blot op lige foran deres stol, så vi holder fast i cirkelformationen. De skiftes nu til lægge deres begreb i midten af kredsen, som udgør kagen. Hvis eleverne har et begreb, som allerede er lagt i kagen, så siger de bare ’snap’ eller en anden lyd og sætter sig ned. Når alle har sat sig ned, kan dialogen tage sin begyndelse. 

I de følgende eksempler vil jeg bruge begrebet/frasen ‘Det lykkelige liv’ som eksempel. Omdrejningspunktet for dialogen bliver altså spørgsmålet:  Hvilke ingredienser skal i kagen, hvis den skal repræsentere det lykkelige liv?

Når jeg laver begrebskage-aktiviteten foretrækker jeg desuden at ligge en hulahopring i midten af cirklen af elever (Den grønne repræsentere det store fælles, mens de blå er til mindre grupper). Hulahopringen bliver det fysiske symbol på kagen, som gør kage-metaforen mere håndgribelig og afgrænset i rummet. I hulahopringen ligger eleverne deres begreber.

(1) Hvordan skal der doseres?  

Når man laver en kage, så doserer man også de forskellige ingredienser, der skal være i kagen. Ideen med at dosere kan vi selvfølgelig også bruge i begrebskageaktiviteten. For ud over at finde ud af hvilke begreber, der skal i kagen, er det også relevant at finde ud hvad den rette dosering af disse begreber er. Helt konkret kan du bede eleverne om at placere deres papirstykker med de nedskrevede begreber inde i hulahopringen. Ved siden af hulahopringen har du en bøtte med “enheder” - det kan være hvad som helst ensartet, tændstikker, papirklips, centicubes. Bed eleverne om at placerer enhederne, når de taler om en af begreberne. På den måde forlænges elevernes individuelle tænkning i de fysiske artefakter, som alle har adgang til at se, røre, flytte på osv. Herefter kan du fx spørge: ”Hvor mange ’enheder’ ’kærlighed’ og hvor mange enheder ’stabilitet’, skal der i kagen, hvis vi fx kun har tyve enheder at gøre med?” En kage bliver meget hurtigt til noget helt andet, hvis man blot fejldosere en af ingredienserne. På samme måde kalder doseringensaktiviteten på at vi er detaljeorienteret i vores argumentation og begrebsafklaring. Når du ligger 8 enheder på ’kærlighed’, så er spørgsmålet jo hvad vi mener dermed - er det fordi vi skal være kærlige det meste af tiden, fordi vi har behov for andres kærlighed og i så fald fra hvem?  

(2) Signatur- eller joker-ingrediensen 

Det er almindeligt at der er mel og sukker i en kage - I vores eksempel vil mel og sukker repræsentere ‘kærlighed’. Men spørgsmålet er nu om der også er en signatur-ingrediens (se orange sedler), der gør kagen til noget særligt? - på sin vis den ingrediens, som gør kagen både hadet og elsket, gør kagen særlig fra alle andre kager. I hindbærsnitten er signatur-ingrediensen f.eks. hindbær. Hvad er signatur-ingrediensen i ‘Det lykkelige liv’-kagen (hvis der er nogen?). Man kan også tilspidse spørgsmålet ved at tale om en joker-ingrediens (se orange sedler). En ingrediens, som måske ikke er nødvendig, men som adderer noget særligt til kagen. Frikadeller er ikke kager, men man kunne f.eks. komme muskat, feta eller sågar lakrids i frikadeller - gør det frikadellen bedre? Hvis du ikke er så heldig, at have en provokatør eller flere i klassen, som sigter til at skabe opmærksomhed ved at blande en alternativ ingrediens i kagen, kan du udfordre eleverne med dette greb: Det er fint at tale om ’kærlighed’ som en ingrediens i ‘Det lykkelige liv’-kagen, men det er ofte mere vitaliserende for dialogen, at tale om en mere kontroversiel ingrediens, såsom ’modstand’ eller ’sorg’. Spørg eleverne om de hver især kan komme på et begreb, som de finder VIGTIGT for at have et lykkeligt liv, men et begreb, som de tænker, at der kan være uenighed om. Jeg plejer at omtale den som jokeren eller den sære ingrediens.

(3) Hent inspiration fra de andres kager 

I stedet for at indlede sessionen med at bage en fælles kage, kan man bage en række kager i mindre grupper. Hver kage er som tidligere nævnt afgrænset/symboliseret ved en hulahopring.  

En udforskende dialog er det en vigtig værdi, at vi danner forbindelse til de ideer, perspektiver og argumenter, som vores meddeltagere udtaler eller lægger frem. Dette aspekt kan man forstærke, som facilitator, ved at indlede runden på følgende måde: ”I må nu gå rundt og se de andres kager, og når I nu går rundt, så prøv at se om I kan finde en ingrediens, som I gerne vil have med i jeres kage”. På den måde sørger man for at eleverne får flyttet opmærksomheden ud imod det, som de andre har skabt. Samtidig bruger de deres klassekammerater, som en ressource til at indhente begrebskageinspiration. Når eleverne har gået rundt og summet og kopieret en eller flere ingredienser, kan man spørge ”Var der nogle af jer, som fandt en ingrediens, som I gerne vil have med i jeres kage?” Man kan eventuelt bruge det som ansats til at lave en fælles kage ud af de mange kager (Eleverne vælger ingredienser fra den blå ring, som de vil argumentere for skal i den grønne). 

(4) Tag en kage med til klassen (f.eks. fra parallelklassen)

Peter Worley har introduceret en faciliteringsteknik, som vi på dansk kalder ”Adopter en stemme”. Da vi som facilitatorer prøver at være neutrale med hensyn til indholdet og ikke selv introducerer vores personlige holdning, kan man bruge denne teknik til at introducere perspektiver, som eleverne ikke selv har bragt i spil. I forhold til kagebagning, kan man præsentere en særlig lykke-kage, som en anden klasse har bagt. Forestil dig interessen, når de ser en kage fra parallelklassen eller en ældre klasse. Det kan også være at man bruger kagebagningen, som en ramme for at beskrive en anden persons liv. Hvordan ser Miley Cyrus eller Vitellos lykkekage ud? Disse forskellige perspektiver kan både yde med- og modstand til klassens egen kagebagning, kort sagt, inspirere. 

For mere inspiration læs: Jason Buckley - Thinkers Games. Bogen er skræddersyet til praksis, og der er kun få teoretiske mellemregninger mellem et utal af ideer til at gøre tænkningen fysisk. Og dermed styrke dialogen i klassen derved at det bliver lettere at engagere sig, at fremhæve enighed og uenighed, at holde fælles fokus, at skabe nysgerrig i forhold til andre bidrag, muliggøre samarbejde osv. osv.

Og hvis du søger mere inspiration, så læs anden del af At gøre tænkningen fysisk, hvor begrebskager bliver til hindbærsnitter… Og ellers prøv det, tag det der store eksistentielle begreb, som farver tilværelsen, men som vi ikke taler nok om og prøv dig frem med begrebskagerne i din klasse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
620 andre er allerede tilmeldt