Debat

Det her er altså helt vildt

Som en tyv om natten... den, der lever skjult, lever godt. Talemåderne står i kø for at beskrive tilstandene for lærernes kamp mod både KL og DLF's helt udemokratiske snigløb for at sikre ja til - ingenting?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad SKER der i DLF lige nu?

Er det korrekt, at afstemningen finder sted inden for 18 dage, men den nøjagtige dato fortsat holdes skjult???

Det er helt vanvittigt; skjulte forhandlinger hen over sommeren under dække af sammenbrud, overraskelsesangreb når lærerne er mest travle ved skolestart - ultrakort overvejelsesperiode med stort set ingen betænkningstid eller mulighed for medlemsdebat blandt menige lærere?!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Og afstemningens dato holdes tæt ind til kroppen som det allersidste snigløb...

Er DLF-toppen gået i isolation i førerbunkeren, mens de dirigerer rundt med troppeenheder, der ikke eksisterer mere?

Hvor er alle DLF-storsælgerne om alt det gode ved, at vi i det mindste nu får en aftale (også selvom den jo bare blåstempler LOV 409 og lader os overtage arv og gæld - hvor vi får hele ansvaret, ingen lov at pege tilbage på, men heller ingen foreningsmæssig, central støtte eller sikring, kun den forkølede, lokale tillidsmand til at tale vores sag)?

Overvej at stemme NEJ, så flere uddannede lærere som også jeg kan vende tilbage til faget.

Når "aftalen" bliver nedstemt nu, kommer der hverken strejke eller lockout. Forhandlingerne er jo ført udenfor de almindelige overenskomstforhandlinger.

Så bliver kampen om vores arbejdstid udskudt til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, og først da er konflikt en mulighed, hvis KL og DLF heller ikke der bliver enige.

MEN vi får lejlighed til at omgruppere, indsamle lokale krav, afholde kongressen den 22. og 23. septembet og vælge en ny formand - endda evt. afholde en ekstraordinær kongres mere.

Det er jo en ekstraordinær situation; du skal nu endelig langt om længe have en overenskomst. En, der er slidstærk og faktisk gør en forskel for dig.

Uanset hvor lidt magthaverne, som kommer i alle former, farver og skikkelser, synes om det.

Stem NEJ til at blåstemple LOV 409, forklædt som 'samarbejde'... nå ja, når du får at vide, hvornår du SKAL stemme.