Blog
0   4

Børn skal have mere lokal kulturarv i undervisningen

Abonner på nyt om Jagten på fortiden i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Herregårdenes Dag er en ny, landsdækkende begivenhed og en oplagt mulighed for at sætte fokus på den lokale kulturarv med din klasse.

Herregårdenes rolle som økonomiske og kulturelle kraftcentre på landet er ikke til at komme uden om, når den lokale natur og historie skal på skoleskemaet. Desværre er bevidstheden om herregårdenes betydning ved at glide ud og sande til med tabet af vigtig, lokal, kulturel identitet til følge. Derfor er den nationale begivenhed Herregårdenes Dag etableret, hvor herregårde over hele landet åbner for publikum en enkelt dag om året. I år løber Herregårdenes Dag af stablen d. 16. august, og Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Jagten på Fortiden vil i den anledning gerne inspirere jer til at tage jeres skoleklasser med ud i jeres lokale herregårdsområde.

En del af den enkelte danskers historie

Herregårdshistorie kan måske opleves som fjernt fra nutidens danske skolelevers livsverden, men de fleste har set deres lokale herregård udefra, og ved at lære stedets historie at kende, kan fagligt indhold sættes i en lokalhistorisk kontekst. Herregårdene var for omkring 100 år siden de største arbejdspladser på landet, og samspillet mellem natur og herregård har gennem århundreder formet det danske landskab og skabt byer og erhverv. Elevernes eget lokalområde kan på den måde kobles til de store fortællinger om Danmarks historie, og på www.jagtenpaafortiden.dk  kan du finde gratis undervisningsmateriale, der giver viden og forståelse om herregårdene som en vigtig del af vores fælles historie gennem praktiske læringsaktiviteter under åben himmel. Mulighederne for tvær- og flerfaglighed i materialet er mange, og undervisningsaktiviteterne kan gennemføres på skolen såvel som i herregårdenes parker, skove og haver.

Få ny inspiration til undervisning i den lokale kulturarv

Der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i herregårdenes glemte kulturarv, når slotte og herregårde over hele landet åbner for publikum med et væld af arrangementer og aktiviteter på søndag d. 16. august. Måske finder du inspiration til dit næste eksterne undervisningsforløb i samarbejde med din lokale herregård. Programmet for dagen findes på www.herregaardenesdag.dk 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.408 andre er allerede tilmeldt