Blog
13   110

OK20 og den gode tone

Abonner på nyt om Heidi Macdams i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Tirsdag flød kommentarsporet på Facebook over med mudderkast og sure opstød.

“Nej, nu må det fand.....” *slettesletteslette*

“Har I tænkt jer at synke ned.....” *slettesletteslette*

Artiklen fortsætter under banneret

“Hvad bilder I jer egentlig....” *slettesletteslette*

 

Jeg er glad for, at jeg lever i 2020 hvor det ikke er nødvendigt at finde rettelakken frem fra bagerst i skuffen for, at slette sine tanker på papir. Jeg kan bare trykke slettetasten i bund og se min negativitet forsvinde fra skærmen.

For hold kæft, hvor var jeg sur da jeg sad og trawlede Facebook igennem for nyt om OK20. Og det havde intet at gøre med indholdet af hverken pressemøde eller artikler om den nyforhandlede arbejdstidsaftale.

 

Tilbage til kl. 16.35, tirsdag d. 11.8.20. Jeg sidder til en pædagogisk eftermiddag med mine gode kollegaer, da jeg får vist en skærm med link til pressemeddelelsen om OK20. Fuld af forventning til indholdet satte jeg mig senere til at se videoen og følge med i kommentarerne der dukkede op undervejs. Jeg røg lynhurtigt i det røde felt og fløj til tastaturet. Ikke fordi jeg var utilfreds med hvad der skete på pressemødet - der var nemlig ikke sket noget endnu. Men hold nu fast en flok hyklere og brokkehoveder der havde fyret op under fingerene.

Groft skitseret kunne kommentarsporet deles i tre grupper:

Dem der brokkede sig over at pressemødet var filmet af en der ikke ved at man skal vende kameraet når der filmes til Facebook. En enkelt forklarede det med, at det måtte være en lærer der filmede.

 

Dem der brokkede sig over indholdet (eller mangel på samme) af pressemødet. En skrev, at al den stilhed aldrig var gået i klasse.

 

Og til sidst dem der frydede sig over at de ikke længere er medlemmer af foreningen eller har tænkt sig at melde sig ud i nær fremtid. Hvilket fik en til at svare på en kommentar, at så behøvede vedkommende jo ikke bekymre sig om indholdet når man ikke længere ville være medlem.

 

Heldigvis var der også lyspunkter. Kollegaer rundt om i landet, der tog sig tid til at forklare i en ordentlig og saglig tone, hvad indholdet af aftalen var. Blot får at få en ‘ked af det’ emoji som svar.

 

Så. Nu kommer det. Jeg kan faktisk ikke holde på mig selv længere. Jeg bliver denondefløjtemig så træt af dem, der sidder mageligt i sofaen, lænestolen, på toilettet eller hvor I nu sidder og fodrer den indre svinehund med nyheder fra nær og fjern. Jer, der kaster om jer med kommentarer uden særligt indhold. Tilråb, opråb, udråb. Ikke andet end råd uden substans. I sidder og taler ned til kollegaer, der udfører det samme stykke arbejde som jer, men ikke mener det samme. Ville I gøre det hvis I sad på lærerværelset med dem? Eller mødte dem til en festlig sammenkomst?

Måske skulle I læse noget af det materiale vi giver til eleverne om god tone på nettet og net-etik. I kunne også besøge Ældresagens hjemmeside, der beskriver 5 tips til en god tone på sociale medier.

 

Så, kære kollega ude i den danske folkeskole, vil du ikke nok tale om det det handler om i stedet for at kaste med mudder. Det hele bliver så snavset og grimt og vi glemmer helt hvad det egentlig er vi taler om.

 

P.S: Hvis du tænker at du ikke helt er gammel nok til at besøge Ældresagens hjemmeside er her deres 5 tips til den gode tone:

 

Råd nr. 1: Skriv kun det på de sociale medier, som du vil til personen ansigt til ansigt.

 

Råd nr. 2: Det er okay, at være uenige.

 

Råd nr. 3: Vær konkret. Tal om emnet og gå ikke efter personen.

 

Råd nr. 4: Stop op. Tag gerne en pause, inden du giver svar på en kommentar.

 

Råd nr. 5: Sig fra overfor den hårde tone.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ