Debat

Det er sidste udkald. Vi bliver ikke spurgt igen, kære venner!

Prøv noget nyt! Stem NEJ. Prøv ikke at blive kørt over! Tving DLF tilbage til forhandlingerne, og medbring medlemmernes entydige og klare krav: FORBEREDELSESTID. Det kan ikke blive værre - tilbage i forhandlingsrummet igen med KL og DLF, nu med ny formand!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er det nu, venner!

Hvad er hovedkravet fra 'de menige', dem på gulvet? Forberedelsestid!

Dét, som ALLE lærere i helt akut grad mangler, er mere og sammenhængende tid til forberedelse! 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Efter lockout og regeringsindgreb mistede vi enhver form for enhver indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejdstid; lærernes arbejdstidsaftale bortfaldt, og skolelederen fik den fulde og uindskrænkede ledelsesret. Vi har så mange opgaver, der bare skal løses. Helt uden tidsbestemmelse og uden noget endeligt omfang. 

Vi kommer simpelthen ingen vegne ved at acceptere LOV 409's fulde ledelsesret, uden værn af nogen art. Og det ER, hvad vi bliver 'tilbudt' her.

Fra aftaleteksten - forberedelse, paragraf 8, stk. 2:

"Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at lærerens forberedelsestid ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden." 

Hvem skal bruge en fast forberedelsesfaktor, når bare vi véd, at det er ledelsens ansvar? Rimelighed, I ved! 

Og endda i samarbejde med læreren, så du selv som ansat har sagt, okay, ja, hvis jeg skal skære lidt ned på tiden her og der, så, tjom ja, bum bum. For du kunne jo sagtens nægte at følge chefen. Godt, vi fik et værn sat ind!

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er ekstatisk over aftalen, for det fjerner fokus fra hendes manglende udmeldinger om det uskønne lovindgreb og lockouten. 

Mon Pernille med Jacob Mark i hånden springer ud med kortere skoledage snart? 

Jeg frygter, at det i værste fald bliver en katastrofe, hvis forkortelsen af skoledagene ender med at blive den luns kød, som regeringen vil smide til os midt i de næste ugers hedeste strid om medlemmernes ja/nej til denne elendige aftale, hvor DLF har skrevet accepten af ultimative krav ind i en L409-kopitekst, som de vover at kalde en arbejdstidsaftale.

So be aware! 

De kortere skoledage kan også bruges sammen med en rigtig overenskomst, baseret på krav samlet ind i foreningerne og bragt til torvs af en ny formand til OK-21.

Ny formand = ny vej, ikke sandt? Dét er uendeligt vigtigt. Der er mange, som det således IKKE kan blive.  

Har nogle allerede givet op? Accepteret samarbejdssporet, kommission, de ultimative forudsætninger om ingen ressourcebindinger, truslen om at kun kredsene skulle spørges, at vi kun skulle forhandler løn denne gang, vores krav er a la Dorte Langes (i '18): "derfor har vi grundigt forberedt medlemmerne på, at vi ikke ved denne overenskomst vil få mere forberedelsestid"? 

Nix, STEM NEJ!

Tving DLF tilbage til forhandlingerne, og medbring medlemmernes entydige og klare krav: FORBEREDELSESTID.

Fåes ikke i metervare eller elastikmål - fåes kun med en fast forberedelsesfaktor, loft over undervisningstimetallet og fast tid på alle opgaver. FAST, ikke estimeret eller baseret på rimelighed, der ændrer sig som rådighedsbeløbet svinder ind. 

Prøv noget nyt! Stem NEJ. Prøv ikke at blive kørt over!!

Det kan ikke blive værre - tilbage i forhandlingsrummet igen med KL og DLF, nu med ny formand!

Det er sidste udkald nu, kære danske lærere.

Vi SKAL have en klar aftale, og den skal være central; hvor der er grundlæggende krav til vores arbejdstid og dermed et værn imod rovdrift. Vi skal have en faktor på forberedelsestiden, et loft over de ugentlige timer og tid på alle opgaver. 

Stå fast - og hold DLF på kursen. Sig nej til at blåstemple LOV 409.

Powered by Labrador CMS