Debat

Nej, nej og atter nej!

En “ikke-aftale”: Vi skal 'samarbejde om, at kommunens ressourcer slår til' - den er måske værre end LOV 409?? Vi har ikke brug for flere hensigtserklæringer, kære kommende nye lærerformand. Vi vil have TID; og der skal sættes tal på! Ny formand = ny retning, tak!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Øv, vi havde sådan set håbet, at vi tog fejl. At aftalen ville indeholde så meget godt trods alt, at vi måtte sige ja.

Men hovedelementerne i forslaget bygger alle på kommissionens anbefalinger, fx at kommunerne og lærere sammen skal finde lokale løsninger.

Det største problem ved lokalaftaler er, at de er lokalaftaler!

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

De er ikke solidariske og udemokratiske. De aftales og afgøres af nogle, der ikke arbejder i folkeskolen. Det er ganske få kredsformænd, der har undervisning på et niveau, der kan betragtes som andet end lidt adspredelse fra dagen på kontoret.

Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis lokalaftalerne ikke overholdes eller opsiges.

Og hvis nogen tror, at lokalaftaler kan erstatte en OK-aftale, så er det et selvstændigt problem!

Der stod intet timetal for hverken undervisningstid eller forberedelsestid i de anbefalinger for denne nye arbejdstidsaftale, som kommissionen fremlagde.

Kommissionen mente, at lærerarbejdstiden skulle forhandles lokalt.

Kommissionen foreslog derfor blot en central aftale, der kun skulle rumme et krav for den enkelte lærer om en »rimelig« opgavefordeling og et »rimeligt« forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse.

Afgående formand Anders Bondo opfordrede derfor til, at vi skulle gemme ultimative arbejdstidskrav væk, og i stedet fokusere på et samarbejde om rimelighed.

»I dag har vi skrevet en aftale under, der modbeviser, at kommissionen blev en syltekrukke, og det er jeg rigtig glad for. Vi har tænkt i nogle nye baner, og det gjorde vi blandt andet, fordi kommissionen sagde til os, at vi skulle forlade de gamle ideer,« sagde Anders Bondo i dag på pressemødet.

Hvad fik vi ud af forhandlingerne, hvor der ikke måtte sættes tid på forberedelse eller opgaver, men der i stedet kun er 'krav' om rimelighed?

Et af de bærende elementer i aftalen er, at den skal "forpligte" kommuner og skoler til at aftale arbejdstid, herunder det forventede undervisningstimetal.

I langt størstedelen af landets kommuner er lærernes arbejde jo reguleret af en lokalaftale, men der er enorm stor forskel på indholdet: Jeg har sagt det før, men skal vi virkelig acceptere, at vurderingen af hvad der kan lade sig gøre, skal ligge lokalt??

Når alle krav (folkeskoleloven, reformen og FSA) er landsdækkende, hvorfor skal vilkårene for at løse opgaven så være så forskellige?

Selv havde jeg ikke megen tiltro til KL, og heller ikke til den linje, som DLF havde valgt, hvor accepten af Lærerkommissionens vattede rimelighedsvurdering fra ledelsens side i slutspurten blev forvandlet til betingelsesløs kapitulation.

Og hvad er vi endt med? Der bliver ikke faste normer for forberedelsen; der er tale om »estimeret tid«, som det formuleres. Altså får skolelederen stadig frihed til at disponere over lærerens tid.

Den estimerede tid på opgaveoversigten er vejledende! Det er "ikke hensigten, at opgaveoversigten skal føre til et utilsigtet timetælleri!" Fornøjeligt! Hvis ikke sørgeligt.

Det skal så i den nye aftale løses ved at lave 'forpligtende rammer for det lokale samarbejde': Læreren skal gå til ledelsen, hvis vedkommende føler, at forberedelsestiden ikke er tilstrækkelig.

DLF's samarbejdspolitik er brudt sammen med denne aftale, og den enkelte lærer står alene.

Aftalen skulle 'give sammenhæng mellem opgaver og tiden til at løse dem'. Hvilken ændring giver det mon vores arbejdsliv? Flere møder med ledelsen, hvor man skal tigge, bede og forklare, at det faktisk kræver en del tid at forberede sig?

Og hvor mange opgaver på 60 timer vil ikke kunne splittes op, så de ikke tæller?

Med de virkelighedsfjerne ord i eftermiddag om nytænkning og en forsikring om, at "NU kan folkeskolen endelig ligge 2013 bag sig", kommer det til at blive utroværdigt og tragikomisk i en sådan grad, som risikerer at lægge vores fagforening hensygende hen i mange år fremover.

Vi risikerer en medlemsflugt, som ikke er set før. Aftaleteksten minder så meget om 2015, og DLF's formandskab har lagt alle lodder i hatten med den strategi, som har kørt forgæves i de sidste to år.

Tingene vil fortsat hænge ikke sammen i og med denne aftale; kolleger vil sige op, andre blive sygemeldte med stress eller gå på deltid.

Ikke én eneste forbedring af lærernes arbejdsforhold. Ingen sikring af ordentlig forberedelsestid. Ingen sikring af tid til at løse andre opgaver. Ingen sikring af noget som helst. Hvor er forbedringerne i forhold til LOV 409?

Hvordan har det kunnet tage så lang tid, at blive enige om ingenting?

I nyhederne kan vi læse, hvor lettede partierne er over vores nye aftale, og at vi lærere nu har fået vores forberedelsestid tilbage - krigen er forbi!

Det lyder det da dejligt - langt om længe blev alle enige; vi er i mål. Men hov?!

Nå ja, lærerne skal jo lige stemme om det først! Mon ikke vi er mindst 51% af medlemmerne, der ikke vil tage til takke med en overenskomst, som gælder for fremtidens muligheder for et arbejdsliv, hvis ikke den giver markante ændringer på de områder, der afgør, om vi kan udføre vores arbejde med stolthed og kompetence?

Det første slag skal vindes; det vanvittige projekt med at acceptere KL’s ultimative krav skal stemmes ned, for så får vi chancen igen bagefter til reelle forhandlinger. Hvis det bliver et ja, bliver vi ikke spurgt igen i 21.

Burde du ikke blive, indtil lærerne har en arbejdstidsaftale, blev Anders Bondo så spurgt i aften. "Vi skal lægge en strategi på kongressen her til september. Hvis ikke der ligger en aftale, så skal vi lægge en ny strategi. Det, som hedder samarbejdssporet er afprøvet og det er udtømt," sagde Anders Bondo.

JA - og tak!

DLF kommer til at skulle skifte kurs med en ny formand, når vi nu til denne afstemning mønstrer nok modstandskraft til at afvise de ultimative krav. Ny formand = ny kurs, ikke også??!

Om nogle uger kommer så afstemningen. Og så har vi enten vundet første slag, eller tabt hele krigen om anstændige arbejdsvilkår.

Stem nej til at blåstemple LOV 409, nu svøbt i foreningens banner

Powered by Labrador CMS