Lad tanker og ideer flyde frit, skriv af karsken hånd, klip teksterne i facon, så de passer til deres hensigt. Det er jo ikke ligefrem voldsomt revolutionerende tanker, men "Sansespor - Stoppesteder" fra Dansklærerforeningens forlag er alligevel eller måske netop derfor et godt bud på et kreativt og virksomt materiale til skrivetræningen på mellemtrinet.

Ideen bag materialet er, at skrivelyst og skriveudvikling hænger sammen. Det skal være sjovt at lære. Materialet går på opdagelse i definitioner, på konkrete steder, i fantasien, i sansninger og lægger op til, at eleverne kan udforske og foreslå uscensureret og frit. Når fantasien er tændt, og ideernes hjørner er afsøgt, går skrivningen i gang inden for stadig forholdsvis løse rammer.

Det er oplagt at sætte fokus på sansninger. Dels fordi det er et særdeles virksomt trick i skriveprocesser, for det er livgivende for en blodfattig tekst at give en indsprøjtning med friske sansninger. Dels fordi det er god træning for både sansning og fantasi at lede koncentrationen hen på det, vi faktisk oplever for en stund. Det er godt for børn med livlig fantasi, og det er godt for børn med henslumrende fantasi. En anden oplagt gevinst er, at hele skriveprocessen begynder i et miljø af nysgerrighed, som er herligt fri for korrektioner. Man kan vel næppe sanse forkert eller utilstrækkeligt. Det er et godt fundament for det videre arbejde.

Når alt det sjove er overstået - sansningen, udforskningen, skriveeksperimenterne, hvor ingen retter eller rynker næser - hvad så? Hvordan sikrer man så, at der faktisk ikke bare opstår skriveglæde, men også skriveudvikling. "Sansespor" foreslår, at hensigten skal styre. Det er jo heller ikke revolutionerende, men indpakningen i materialet her er, at eleverne selv skal finde ud af, hvordan deres tekster bliver skudt i omløb. Hvor vil det være hensigtsmæssigt at udgive det skrevne: på opslagstavlen i Brugsen, ved boldburet i skolegården alt efter teksttype og teksthensigt. Materialet lægger ikke op til voldsom, genremæssig styring undervejs i processen, der er blot nogle retningsanvisende spørgsmål, et par gode råd hist og pist og billeder til inspiration. På den måde må man formode, at man kan fastholde skrivelysten og ikke kvæle den i genrekrav, men i stedet liste genrerne ind ad bagvejen.

Bagest i elevbogen er der et kapitel, som yder skrivehjælp. Her er en række fine eksempler på forskellige teksttyper og guidelines til forskellige teksttyper - hele tiden med udgangspunkt i hensigten og målet for teksten.

"Sansespor" lægger op til elevevaluering og -feedback undervejs. Der er gode råd til den kærlige, konkrete evaluering, men har man ikke arbejdet med den form for evaluering før, bør man nok søge lidt mere hjælp andre steder. Grundprincipperne er på plads, og i gode, velfungerende, empatiske klasser skal det såmænd nok gå med rådene, men der er ingen hjælp, hvis det ikke lige går, som præsten prædiker, med hensyn til feedbacken.

Materialets ypperste kvalitet er troen på åbenheden og kreativitetens frie rammer. Materialet leverer gode udgangspunkter, en smule struktur og en masse hjælp til at fastholde den åbne, frie ide. Det er overskueligt og realistisk. De stoppesteder, materialet foreslår, er enten meget let tilgængelige eller lette at modificere til noget, som er let tilgængeligt. Lærervejledningen gør forholdsvis kortfattet rede for teorierne bag materialet, den slags er altid godt at få forstand af - og så er der en fin guide til den ellers forholdsvis selvindlysende elevbog.

"Sansespor - stoppesteder" holder hele vejen igennem fast i sine ideer om, hvad der fremmer skrivelyst og skriveudvikling. Utæmmet, fokuseret ideudvikling (det er ikke modsætninger!) og nænsomt guidede skriveprocesser.