Arbejdstidsaftale A20
8   53

Pressemøde kl. 16.30 om ny arbejdstidsaftale for de danske folkeskolelærere

Lærerforeningen og KL har netop indkaldt til fælles pressemøde i København kl. 16.30. Forventningen er, at parterne nu er nået til enighed om en arbejdstidsaftale, der kan sendes til urafstemning blandt lærerne.

Siden lockouten i 2013 har lærernes arbejdstid været reguleret af en arbejdstidslov, Lov 409. Men gennem flere overenskomster og lange forhandlinger har der været et ønske om at erstatte loven af en reel overenskomst, og det ser altså nu ud til at være lykkedes. En eventuel aftale skal dog til urafstemning blandt DLF's medlemmer og godkendelse i KL's bestyrelse, før den kan blive en realitet. 

KL's topforhandler Michael Ziegler, KL's formand Jacob Bundsgaard, DLF-formand Anders Bondo Christensen og formand for DLF's overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen har netop indkaldt til et fælles pressemøde i DGI-Byen i København om lærernes arbejdstid. 

Artiklen fortsætter under banneret

KL og lærerne har forhandlet siden februar på baggrund af anbefalingerne fra den kommission, parterne nedsatte ved overenskomstforhandlingerne i 2018. Målet var, at forhandlingerne skulle være afsluttet i april, men der har været flere udskydelser af deadline både på grund af corona og vanskelige forhandlinger. Med indkaldelsen til pressemødet ser det nu ud til, at parterne har nået hinanden.

DLF's mål for forhandlingerne

• Procedureregler, der sikrer et aftalebaseret forpligtende samarbejde mellem KL og LC, kommune og kreds samt skoleledelse og TR om konkrete handlinger med henblik på at nå de overordnede målsætninger 

• Samarbejde om prioritering af arbejdstidsressourcen, der sikrer sammenhæng mellem tid og opgaver og mellem undervisning og forberedelse, så lærerne har mulighed for at gennemføre undervisning af høj kvalitet

• Gennemsigtighed og tydelighed i planlægning og prioritering af anvendelsen af lærernes arbejdstid og en sikring af, at ledelsen inddrager den samlede lærergruppe i den overordnede prioritering 

• Et ledelsesrum, der sikrer, at ledelsen tager hånd om den enkelte lærers arbejdssituation, herunder gennem løbende opfølgning på og eventuel omprioritering af opgaverne

• Beskyttelse af tiden til forberedelse

• Fleksibilitet i lærernes tilrettelæggelse af arbejdet

Besluttet af DLF's kongres 5. februar 2019

Det videre forløb

Kommer der en aftale, skal den til urafstemning blandt DLF's medlemmer i løbet af den kommende tid og til godkendelse i KL's bestyrelse. Godkendes aftalen, vil den højst sandsynligt først kunne træde i kraft til næste skoleår.

Hvis det ikke lykkes at få en aftale godkendt, bliver der hverken strejke eller lockout, fordi disse forhandlinger er ført uden for de almindelige overenskomstforhandlinger. Så bliver kampen om lærernes arbejdstid udskudt til overenskomstforhandlingerne i 2021, og først da er en konflikt en mulighed, hvis parterne heller ikke her bliver enige.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ