Debat
0   46

Hvad er en god lærer?

For mange mennesker har Jens Raahauge i årtier været kendt som Dansklærerforeningens formand. Jeg har skrevet til Jens med en bøn; at jeg som linjefagsuddannet dansklærer havde et stort ønske til ham. Ville han blande sig, nu hvor kampen skal stå om en central og solidarisk aftale for alle og give sit besyv med?

På mandag begynder vi så igen! På det, der kunne og burde være det fedeste job i verden.

På 1082 folkeskoler med i alt blot 45.172 uddannede lærere, men på endnu et skoleår, hvor vores arbejdstid er reguleret af LOV 409 nu på ottende år.

Læreren Maria Roneklindt foretog en helt uvidenskabelig undersøgelse i sin 8. klasse, midt i en debat om hvorvidt det er fagligheden eller personligheden, der er afgørende for, om du lykkes som lærer.

Hendes 8. klasses unge skulle fortælle, hvilke egenskaber de prioriterede højst, når de skulle vurdere, hvad der kendetegner en god lærer.

Artiklen fortsætter under banneret

De kom med mange bud, og eleverne gav de forskellige kendetegn point efter, hvor vigtige de syntes, de var. Det resulterede i en liste med de ti kendetegn, som fik flest point:

1. God humor

2. Forberedt til undervisningen

3. Respekterer og forstår eleverne

4. Fagligt dygtig

5. Glad og positiv

6  Kan sætte sig i respekt uden at råbe og være sur

7. Laver spændende og varieret undervisning

8. Lærer eleverne noget

9. Engageret

10. Hjælper og støtter eleverne

Vi kan genkende det hele! Især humor - uden hvilken intet kan gennemføres i overbygningen!

Elevernes ønsker om en lærer, der er forberedt til undervisningen, en lærer, der er fagligt dygtig, en lærer, der kan lære eleverne noget, og en lærer, der er engageret kan synes selvindlysende og burde være noget, eleverne kunne forlange.

I tiden før skolereformen i 2013 var jeg selv en engageret lærer; hele mit liv drejede sig om dét at være lærer.

Når jeg tog på biblioteket, når jeg læste aviser og bøger, når jeg skrev og bearbejdede ting – havde jeg altid mine fag og elever i baghovedet. Jeg sad om aftenen og i weekender, uanset tidspunkter og talte ikke timer. Det var min identitet på så mange områder.

KL burde nok fra starten have fået den skole, de ville betale for, uanset hvor ubehageligt det er at skulle møde uforberedt op. Men problemet er, at det kun ville ramme os selv.

Og hvilken lærer ønsker forældrene mon der går ind ad døren til klasseværelset? En lærer, der brænder for sin gerning og glæder sig til at kunne bruge sit forberedte stof, eller den lærer, der har haft få minutter til at sætte sig lidt ind i noget Clio-onlinemateriale?

Men læreren selv (med sin faglighed i undervisningen og øvrige opgaver) står desværre placeret "solidt" midt i mellem folkeskoleloven og reformen vedtaget på Christiansborg - og en given kommune, som entydigt er folkeskolens driftsherre.

Når en skoleleder på nogle skoler f.eks. siger “kommunen får, hvad kommunen betaler for”, når lærergruppen beklager sig over fx uforberedt undervisning, ingen læsehold osv. - kan det umiddelbart synes som en opbakning -  at vi bare skal stemple ind, lave halvdårligt arbejde og stemple ud igen; vi får at vide, at vi skal prøve at tænke, at det er et politisk valg.

Og dette vil fortsætte, hvis vi ikke nu får et loft over den ugentlige timetal og en fast forberedelsesfaktor.

Lærerne har ret til gode og reele arbejdsvilkår som faggruppe, uanset den modsætning der består mellem de statsbestemte, lovmæssige krav og kommunalbestyrelsens bevillinger til skolevæsenet.

Hvornår begynder DLF at indhente krav fra medlemmerne i forhold til OK21?

I tilfælde af en konfliktsituation, der havner på regeringens bord er vi nødt til at have klart definerede krav, foe det er jo dem, som en regering i givet fald er nødt til at forholde sig til.

Forstår de i DLF, hvad vi vil have? Forberedelsestid og timeloft i en central aftale for alle – for stærke som svage, gode som dårlige kommuner og lokale ledere. Forstår de, at vi vil have, at det skal være slut nu med de forhold, vi har været tvunget under i 8 år?

Ikke mærkeligt, at 43% af (aktive) lærere overvejer et andet job. Der er sket så uendelig mange forringelser... Vi har som pligtopfyldende voksne, der ønsker af udføre et kvalificeret arbejde, uvægerligt en kæmpe risiko for at gå ned med stress i et kaos af opgaver, der ikke kan løses tilfredsstillende.

For mange har Jens Raahauge i årtier været kendt som Dansklærerforeningens formand for folkeskolesektionen.

Jeg skrev til Jens med en bøn; at jeg som linjefagsuddannet dansklærer med en blændende dygtig og engageret seminarielærer i bagagen havde et stort ønske til ham.

Nu, hvor kampen skal stå om en central og solidarisk aftale for alle, ville Jens Raahauge give sit besyv med? Her på tærsklen til en mulig overenskomst for lærerne efter snart otte år uden nogen værn overhovedet; hvor vi stadig kun har 9-12 minutters forberedelse til hver lektion, intet centralt aftalt undervisningstimeloft og ikke har tid på øvrige opgaver.

I dag er Jens Raahauge formand for bestyrelsen i Dansklærerforeningen, og han arbejder utrætteligt for litteratur og sprog, for danskfaglighed og nordisk sprogfællesskab; han sidder fx i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og er formand i tænketanken for pædagogik og dannelse Sophia.

"Hvad tænker du, Jens, her i 2020 om dansklærernes muligheder for at være engagerede og smittende bringere af poesi og lidenskab?!" spurgte jeg.

Tidligere har Jens Raahauge beskæftiget sig med lockouten og lovindgrebet, og jeg citerede ham i min forespørgsel for tre udsagn fra hans hånd i tiden 2013-15; nogle udsagn, der gik fra det lidt håbefulde til temmelig pessimistiske. Siden har han ikke skrevet meget om lærernes vilkår. Så hvad tænker han om vores arbejdsvilkår i dag?

Efter nogen tids tavshed svarede han mig: "Tak for dit ønske om at få mit besyv med til den aktuelle situation for skolen, danskfaget og lærernes situation. Jeg vil søge i de kommende dage at levere blogindlæg med tanker i koncentrat. Du har ganske enkelt sat mine tanker på overarbejde - og tak for det!"

I dag tog han hul på det. Følg med på bloggen fra nu af, for det er så vigtigt!

www.folkeskolen.dk/1848641/faellesskab-og-frihed

Hvis vi som lærere ikke vinder nu; gør noget vildt - så er den vigtige funktion i de unges liv tabt. Børn har en uendelig kedelig skoledag samtidig med at mange af de pligtopfyldende voksne går ned med stress i et kaos af opgaver, der ikke kan løses tilfredsstillende.

En central aftale med en fastsat forberedelsesfaktor, der ikke er latterlige, himmelråbende 9-12 minutter er nødvendig.

Mon ikke vi er mindst 51% af medlemmerne, der ikke vil tage til takke med en overenskomst, som gælder vores fremtids muligheder for et arbejdsliv, hvis ikke den giver markante ændringer på de områder, der afgør, om vi kan udføre vores arbejde med stolthed og kompetence?

Det første slag skal vindes; det vanvittige projekt med at acceptere KL’s ultimative krav skal stemmes ned, hvis det helt uforståeligt skulle blive genoptaget.

Så får vi chancen igen bagefter til reelle forhandlinger. Hvis det bliver et ja, bliver vi ikke spurgt igen i 21.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.258 andre er allerede tilmeldt