Blog
16   92

Skolereformen er en dundrende succes

Abonner på nyt om Niels Chr. Sauer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

...for finansministeriet. Men for folkeskolen er den blevet en katastrofe

Flere og flere dumper skolereformen, fordi den ikke på noget punkt har leveret det, der var intentionen med den. Det lyder ganske logisk, men holder det ved nærmere eftersyn? Hvad var i grunden intentionen?

Et overflødigt spørgsmål, vil mange utvivlsomt indvende, al den stund det er beskrevet ganske grundigt i mange papirer omkring reformen, hvor overskrifterne handler om øget faglighed, bedre trivsel og reduceret negativ social arv. Kort sagt en bedre folkeskole.

Artiklen fortsætter under banneret

Men det er et optisk bedrag. Det fremgår af svaret på et par simple spørgsmål: Hvis reformens centrale anliggende havde været det brændende ønske om en bedre folkeskole, ville man så have ladet  en finansminister, der hverken før eller siden har beskæftiget sig med skoleanliggender, skubbe alle andre til side og sætte sig for bordenden? Ville man fra start underhånden have sikret sig den nødvendige parlamentariske opbakning til at tage førergreb på lærerstanden? Ville man have indledt projektet med en nedtromling af de godt 50.000 mennesker, lærerne, hvis entusiasme skulle bære projektet igennem?  Ville man have sat embedsværket på Slotsholmen til at flikke en skolereform sammen med alt godt fra havet på et par måneder i et hermetisk lukket rum uden inddragelse af et eneste dedikeret skolemenneske?

Utænkeligt. Så ubegavede er politikerne ikke i dette land. Selv OECD har for længst konkluderet (”How the world’s most improved school systems keep getting better”, McKinseyrapport  2011) det indlysende i, at tæt samarbejde med lærernes fagforeninger er en nødvendig forudsætning for en vellykkede skolereformer.

Senere har mange, også blandt de, der i 2013 lagde stemmer til reformen, fået kvababbelser; nogle af dem har omtalt forløbet som uskønt, som om det handlede om en smådistræt kunstnerisk udførelse.  Men det er ren forstillelse. Hele forløbet var, som for længst dokumenteret, orkestreret fra finansministeriet ned til mindste detalje.

Jeg understreger: Det betyder ikke, at SRSF-regeringen ikke ønskede sig en bedre folkeskole. Naturligvis gjorde den det – som en afledt effekt af det egentlige forehavende, der handlede om det overordnede magtspil.

Regeringen var tiltrådt d. 3. oktober 2011, men inden den efterfølgende vinter var omme, var ’Løftebryderregeringen’ kørt fast. Efter en uafbrudt nedtur i meningsmålingerne fra dag 1, hvor det ene højprofilerede projekt efter det andet var løbet ud i sandet på det pinligste, havde Thorningregeringen et desperat behov for at finde bare én vindersag. Med denne skolereform kunne regeringen samle folketingsflertallet omkring et projekt, der kunne spinnes som et ordentligt slag for almenvellet, samtidig med, at den kunne demonstrere mod og vilje til på tværs af blokkene at effektivisere den offentlige sektor og lægge sig ud med nogle kernevælgere. De skulle nok komme tilbage, vurderede man, for hvor skulle de ellers gå hen?

I Finansministeriet havde man i flere år talt diskret om at bruge overenskomstforhandlingerne som løftestang for finanspolitikken. Ved enkelte lejligheder slap det ud mellem sidebenene på ministeriets topfolk, at de anså den danske model for en fejlkonstruktion i offentligt regi. Kunne man køre den ud på et sidespor, åbnede der sig svimlende finanspolitiske perspektiver for enorme produktivitetsforøgelser og deraf følgende besparelser i hele den offentlige sektor. ’Mere for mindre’ som det hed. Sød musik i blå blok, der må have troet de drømte ved højlys dag.

Det lykkedes til overflod. Med ét hug fik man de penge, der før havde rakt til at give hver dansk skoleelev et samlet skoleforløb på ca. 8.000 timer, til at række til ca. 12.000 timer, og komplimenterne flød i en lind strøm ud over regeringen fra et døsigt pressekorps, der ikke rigtigt gad interessere sig for sagens detaljer. 

Inden man i dag skyder skolereformen ned, må man derfor forstå, at Bjarne Corydon har ret, når han den dag i dag fortsat hævder, at skolereformen var hans største succes som finansminister. Men for folkeskolen er den blevet en katastrofe.

 

https://www.folkeskolen.dk/567386/departementschef-til-corydon-om-skolereform-godt-gaaet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ