En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at elever med forældre med et højt uddannelsesniveau har mere stabile skoleforløb.
iStock: Alvarez
Ny analyse: Elever med mange klasseskift får lavere karakterer
Elever med mange klasseskift får lavere afgangskaraktergennemsnit end elever med få klasseskift, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Analysen peger på en sammenhæng mellem forældrenes indkomst og uddannelseslængde og antallet af klasseskift.
Bag om tallene
Danmarks Statistik er som led iprojektet Matched Educational Data i gang med udviklingen af et nytlærer-elev-register. Registret kobler elever og undervisere påklasseniveau, hvilket skaber grundlag for ny forskning og analyseaf dynamikken mellem lærere og elever i det danskeuddannelsessystem. I denne forbindelse har Danmarks Statistikdannet et klasse-ID, som gør det muligt at følge elevers klasser ogklassekammerater gennem deres skoleforløb.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end børn af forældre uden en kompetencegivende uddannelse og/eller med lavere indkomst. Det kan være en interessant oplysning, når det sammenholdes med, at elever med mange klasseskift generelt ender med et lavere karaktergennemsnit ved afslutningen af folkeskolen end elever med få klasseskift, lyder det fra fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen, der har været med til at lave en analyse på baggrund af et nyt lærer-elev- register i Danmarks Statistik.
"Vi kigger ikke på årsager, men alene på sammenhænge. Vi håber, at forskere og politikere kan bruge tallene til, at se på, om der måske er nogle sammenhænge, man ikke havde regnet med. Eksempelvis at jo mere man skifter klasse, jo lavere karaktersnit får man ved afgangseksamen. Samtidig kan vi se, at det betyder noget, hvilke typer elever, det handler om. Elever med forældre med høj indkomst har et mere stabilt skoleforløb", siger han.
Elever skifter typisk klasse en gang i et skoleforløb
I løbet af et skoleliv oplever elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra børnehaveklasse til 1. klasse.
Selv om det nye træk fra Danmarks Statistik viser, at blot 15 procent af eleverne slet ikke oplever klasseskift, så kan virkeligheden for den enkelte elev godt se anderledes ud, forklarer fuldmægtig i Alex Skøtt Nielsen.
"Nu er det sådan i folkeskolen, at der er mange klasseskift fra 6. til 7. klasse, fordi nogle skoler, kun går til 6. klasse, og fordi man nogle steder blander eleverne, når de når 7. klasse. Der er også en del skift fra 0. til 1., fordi man nogle steder ikke deler eleverne i 0. klasse op. Derfor kan der godt være elever, som har skiftet klasse, men ikke oplevet det som et klasseskift", siger Alex Skøtt Nielsen.
Fire trin kan få elever med skolevægring tilbage i skole
9 procent af eleverne har haft mindst fire klasseskift
Klasseskift kan ske på skolen, eller når eleven skifter skole. 29 procent af alle klasseskift sker i et skoleår, hvor eleven også skifter skole.
Det mest almindelige er, at eleverne i løbet af folkeskoletiden har gået i to forskellige klasser svarende til ét klasseskift - det har 32 procent af eleverne. Herefter følger to klasseskift med 29 pct.. Men der er også nogle elever, som har haft relativt mange klasseskift. 9 procent har skiftet klasse mindst fire gange igennem et skoleliv. Gennemsnittet for alle elever i analysepopulationen er 1,7 klasseskift gennem skoleforløbet.
Læs mere
Danmarks Statistiks analyse
