Blog
0   9

Intersprog ?

Abonner på nyt om Tyskbloggen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Så er skoleåret startet igen - i hvert fald for os lærere.

Jeg har i år ud over mine tysktimer fået til opgave at undervise i Dansk 2 - støttetimer til dansk som andetsprog - i overbygningen. Jeg er på helt bar bund ud over at kende eleverne lidt fra den daglige tyskundervisning. Min skoleleder er overbevist om, at en sprogfaglig tilgang er et virkeligt godt udgangspunkt. Selv var jeg måske ikke helt tilfreds med opgaven, men skulle jo begynde et sted. I går tog jeg så fat på faghæftet for ’dansk som andet sprog’.

Jo, jo, de fire kompetenceområder lytte, tale læse og skrive kender jeg fra tysk. Men så blev jeg pludselig fanget i afsnittet ’Udvikling i indholdet i undervisningen’.

Noget af det første jeg stødte på var formuleringen ’eleverne har et intersprog’. Intersprog. - jeg tænkte -  det ord ved jeg måske godt nogenlunde hvad dækker - det jeg har fornyligt hørt Hanne Leth Andersen bruge i en video på EMU for tysk. Skal jeg nu bare læse videre og tro på min fornemmelse af begrebet? Så kom jeg til ’de skal lære’ at bruge forskellige læseforståelsesstrategier’ - og nu blev jeg stædig og begyndte at slå ordene op for en helt præcis definition og overblik over nævnte kategori. Så kom ordet kohærens….

Men læsningen fangede mig - mere og mere - her arbejdes med de samme principper for sprogindlæring, som jeg kender fra tysk. Selvfølgelig kunne man vel sige sig selv - men interessant at se sit eget fag fra den vinkel og erkende de mange ligheder.

Artiklen fortsætter under banneret

 

Hvorfor skriver jeg om dansk som andetsprog i en blog om tysk?

Lidt om min baggrund. Jeg har undervist i rigtig mange år. Mine linjefag er engelsk og tysk og jeg har stort set altid haft dansk også. Jeg blev i sin tid nysproglig student og har siden taget en master i Voksenuddannelse - også mange år siden i en anden sammenhæng. I sidstnævnte var min interesse specielt fokuseret omkring sproglig diskurs  - her om, hvordan sprogbrug ændrer og påvirker vores måde at tænke samfund på. Her arbejdede jeg specielt med ministerielle studieordninger. Så jeg er altså ikke uvant til at læse ministerielt sprog. Men er stadig nødt til at slå ord op i en almindelig gængs vejledningJ

Jeg har for nyligt set og ’hørt’ den meget anbefalelsesværdige video på EMU for tysk, hvor Hanne Leth Andersen, RUC uddyber, hvad ’et kommunikativt og funktionelt sprogsyn’ er og hvori hun også bruger og definerer ordet ’Intersprog’.  Videoen varer 8 min. og er virkelig hvert et sekund værd.

I vejledningen for tysk samt prøvevejledningen for tysk understreges det, at tysk er ’et sprog på vej’.. Et sprog på vej har et intersprog. Med den opfattelse i fokus i sprogundervisningen, er der motivation for videre sproglig interesse for den, der lærer sprog. Hermed stor opfordring til at se videoen: emu.dk/grundskole/tysk/det-kommunikative-og-funktionelle-sprogsyn

Jeg er nu på en skole med mange elever med anden etnisk baggrund - mange med mellemøstlig baggrund. Jeg oplever at disse børn bruger samme sproglige strategier i tysk som i dansk. Det giver mening for dem, fordi de to sprog minder så meget om hinanden, og de fleste finder ikke tysk svært.

Ser vi på ordene på undervisningsministeriets hjemmeside og i videoen er det tydeligt, at vi i dag snakker om et kommunikativt og funktionelt sprogsyn. I mine unge år blev jeg fanget af sprogfagene, fordi det netop gav mig mulighed for at gøre noget - komme i kontakt, kommunikere, udtrykke mig og søge viden. Der ligger naturligvis forskning bag fremhævelsen af et sådant kommunikativt og funktionelt sprogsyn - men ordene viser med tydelighed, hvor man uddannelsespolitisk ønsker at bevæge sprogfagene hen.

Sprog er kommunikation, der har en vigtig funktion på en eller anden måde. Et intersprog som mellemstation i perioden mellem intet sprog og et fremmedsprog er en motiverende faktor. Sprog er vigtigt fordi det netop er muligheden for at kommunikere og gøre noget. For mig giver det god mening at ministeriet har inviteret mange folk, der arbejder medforskellige fremmedsprog i arbejdet med at revidere fællesmål for sprogfagene i de nye ’fælles mål’ for fremmedsprogene. Selvom der selvfølgelig er specifikke forskelle mellem sprogene, har selve sprogindlæringen for hvert nye sprog mange fælles lighedspunkter og ressourcer at hente ved at tænke sprogindlæringen bredt.

Anbefaling

Derfor giver det også god mening at opfordre til at følge regeringens anbefaling i den nationale sprogstrategi og  få lavet nogle kommunale sprogstrategier på skolerne med plan for,  hvordan skolen kan fastholde interessen for sprogfagene hos eleverne i et videre uddannelsesperspektiv.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
893 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.263 andre er allerede tilmeldt