Bachelorprojekt Idræt
0   61

Bachelorer: Her er en didaktisk cykel til de praktisk-musiske fag

Eleverne lærer bedst i undervisning, der er præget af ro og tydelige rammer, men det er svært i idræt og håndværk og design, siger Agnes Buch og Mikkel Wind, der har udarbejdet en konkret model, der skal støtte lærerne.

Man bevæger sig omkring værktøjer, redskaber og til dels maskiner, som kan være farlige, og det betyder, at der skal være fastsætte regler for færdsel og adfærd i værkstedet. Der er helt specielle ting, som er anderledes i håndværk og design end i de andre fag, siger lektor Martin Elmbæk Knudsen, som Agnes Buch og Mikkel Wind har interviewet. 

Om idrætsundervisning siger han: "Det er nemlig ikke til at være i, at der er råb og skrig, og at der bliver heppet og buet ad kammeraterne. Det er bare et eksempel af mange på, at der skal være nogle færdselsregler for at adfærdslede eleverne".

Da Agnes Buch og Mikkel Wind var i praktik, havde de samme typer udfordringer med at gennemføre deres undervisning i idræt og i håndværk og design; problemer med at skabe rammer og med at organisere undervisningen faglokalet. 

Specielt lærere, der underviser i de praktisk-musiske fag, er udfordret i forhold til klasse-og læringsledelse, citerer de cand.pæd.soc. Peter Andersen, der er tidligere folkeskolelærer.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det skyldes nok, at der er færre timer, og at der lægges op til kreativitet. Der er større frihed til eleverne. Og den frihed kræver mere rammesætning", skriver han i sit speciale. Den øgede frihed i idræt og håndværk og design udfordrer på måder, der ikke kendes i de boglige fag, og det kræve dermed mere rammesætning fra læreren".

I praktikken erfarede Agnes Buch og Mikkel Wind, at øget fokus på ro, rammesætning og organisering af undervisningen havde positiv virkning på læringsmiljøet. Forskningen om læringsmiljø er dog ofte meget teoretisk, mener de. I deres  professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via undersøger de derfor, om de på baggrund af forskning og interviews med eksperter og lærere kan opstille nogle enkle handleanvisninger til at skabe det bedst mulige læringsmiljø i idræt og i håndværk og design.

"Hvilke faktorer har betydning for rammesætning og organisering af lektioner i håndværk og design og idræt med særligt fokus på læringsmiljøet?", spørger de i projektets problemformulering.

Virketrang og rekreation

Buch og Wind har interviewet to lærere fra deres 3.-årspraktik og to eksperter i henholdsvis idræt og håndværk og design.  

Martin Elmbæk Knudsen er uddannet cand.scient. i idræt og  sundhed,  lektor i idræt på læreruddannelsen og medlem af bestyrelsen i Dansk Idrætslærerforening.

Ove  Eskildsen er uddannet cand.pæd. i sløjd. Han har været praktiserende lærer  og i 20 år arbejdet som lektor på læreruddannelsen på Sløjdskolen i København, hvor han stod for efteruddannelse. 

Den ene lærer, Klaus Poulsen, underviser i blandt andet fagene håndværk og design og idræt, på femte år. Den anden lærer, Lars Bundgaard Lassen, har undervist i 15 år og er blandt andet uddannet i  håndværk og design og musik.

Gennem   interviewene undersøger Agnes Buch og Mikkel Wind, hvordan eksperter og praktikere anskuer fagenes grundlæggende formål, metoder og ulemper i fagets praksis.

Ove Eskildsen beskriver håndværk og design som et fag, hvor der tænkes med hænderne, og det er gennem hænderne, der arbejdes og læres. Eskildsen lægger vægt på det praktiske element i undervisningen og mener, at netop det skaber virketrang, tilfredshed og fordybelse. Han ønsker at skabe et arbejdsrum for eleverne, der indbyder til flow, et anderledes socialt frirum end det, eleverne oplever i de boglige fag og idræt. Eskildsen mener, at eleverne i idræt bliver fysisk udfordret på måder, der ikke indbyder til samtale. Elevernes kreativitet er i spil, og skal udfordres for at kunne udfoldes.

Den alsidige idrætsudøvelse og det kropslige er noget særligt og også omdrejningspunkt for faget, siger Martin Elmbæk Knudsen. Han fremhæver en rekreativ dimension, som ikke findes på samme måde i de boglige fag, og den er en stor kvalitet i forhold til elevernes motivation, mener han. Men samtidig er den også en akilleshæl, fordi det kan give eleverne nogle særlige indstillinger til faget, som ikke altid er nemme at arbejde med, hvis man gerne vil have de skal lære noget bestemt eller arbejde med læreprocesser, der ikke er helt så rekreative. 

Lærer Klaus Poulsen siger: "Der skal også være et kreativt frirum, og der må godt være højt til loftet. Man må godt tale, og man må godt være grebet. Der skal helt sikkert være liv og nerve. Det skal bare ikke gå ud over andre". 

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

 

Regler og rutiner

Elevernes begejstring og virketrang i det kreative frirum kan hurtigt blive til uro, hvis der ikke sættes rammer og regler. Lærerne er nødt til at fastsætte regler for adfærd i værkstedet og i hallen, siger Ove Eskildsen. Det er dog svært at give helt konkrete og lavpraktiske eksempler på god regelledelse, da værkstederne og de fysiske rammer er forskellige fra skole til skole, understreger han. 

Om regler i håndværk og design siger han: "Jeg synes selvfølgelig, at regler godt kan skridtes op efter første undervisningsgang, da det er et helt andet miljø for eleverne at komme i og et nyt frirum, hvor det er tilladt at gå rundt mellem arbejdsstationer og funktionsmiljøer. På den måde bliver der en slags bevægelsesflow i værkstedslokalet. Bevægelsesflowet kan selvfølgelig også udvikle sig negativt, hvis der ikke er udtrykt hvilke regler om, hvad man må og ikke må. Jeg synes godt, at man kan have klasseledelsesregler, hvor man finder ud af hvordan man må optræde i lokalet". 

Ifølge Martin Elmbæk Knudsen bør regler i idrætsfaget være både tydelige og synlige, så læreren ikke hele tiden skal italesætte dem,for ellers skal det hele tiden komme ud af lærerens mund. "Så er det bedre at sige 'Det står lige her' til eleverne", siger han. 

Både synlighed om faglig teori og adfærdsledelse bør gøres tydeligt, så alle elever kan forholde sig til det. 

Læreren Klaus Poulsen mener derimod ikke, at regler for adfærd skal hænge på væggen. I den daglige undervisning fortæller han om reglerne   til eleverne. 

"Jeg har det sådan, at de også skal lære, at ude i samfundet hænger der ikke skilte rundt omkring med, hvordan man skal gebærde sig, og hvordan man skal være overfor hinanden. Det skal de lære at navigere i. Der er nogle ting, der er uskrevne og som ikke står nogen steder, men bare er god opførsel. Det tænker jeg ikke, at man lærer gennem synlige regler", siger han. 

Når eleverne kommer ud i andre rum uden for skolen, og der ikke hænger skilte, ved de ikke, hvad der gælder og ikke gælder. 

Læreren skal med sin klasseledelse skabe et positivt klima. Udvikling og opretholdelse af orden i undervisningen skal ske sideløbende med tydelig regelledelse og gradvist demokratisk medbestemmelse, skriver Agnes Buch og Mikkel Wind. I undervisning, der er præget af ro, orden, genkendelige strukturer og rammebetingelser, er indlæringen væsentligt bedre.. International forskning viser, at elever har større udbytte af undervisningen på skoler, hvor læreren tager sig aktivt af uro og forstyrrelser. Det er derfor vigtigt at forebygge huller og uro i undervisningen, mener de.

Kaoshuller

I faget håndværk og design er det svært at få eleverne til at arbejde parallelt og afslutte lektionen samlet, da de præsterer forskelligt. Ove Eskildsen forklarer, at det er vigtigt, at undervisningen ikke præges af såkaldte kaoshuller, da det giver rum for uhensigtsmæssige aktiviteter. Læreren skal derfor arbejde med didaktisk fleksibilitet, hvor man agerer impulsivt uden for megen omtanke. Denne fleksibilitet kommer med erfaring i faget, siger han og foreslår, at læreren udfordrer elevens teknikker og produkter eller uddeler små ekstraopgaver og småprojekter. En lærer skal være i stand til at guide og udfordre eleverne, for at minimere oplagte kaoshuller. 

"Man skal undgå mellemrum, altså pauser for eleverne, hvor de ikke ved, hvad de skal lave. De huller skal dækkes, for de er oplagte kaoshuller. Hvis ikke, jeg har noget at lave, kan jeg prikke til min nabo, så alting bliver lidt sjovere. Det er vigtigt, man har et indhold, også til de episoder. Det skal så selvfølgelig læne sig op ad, det man i forvejen har som emne. Der tænker jeg, at det er væsentligt at læreren bliver en god didaktisk vejleder, for det tomrum der kan opstå hos den enkelte elev", siger han.

Læreren Klaus Poulsen beskriver den didaktiske fleksibilitet som en balancegang, hvor man i dialog med eleverne, skal guide og løbende justere undervisningen.

"Det er en balance. Man skal være på og guide dem igennem. I idræt kan man både se og mærke, hvis man laver 'lay up', så er den ved at være udtømt. Nu skal vi videre. Det kan godt være, at man har afsat ti minutter, men efter seks minutter er det nok. Det kan også være, at man skal sætte fem minutter ekstra af til det. Det er hele tiden en balancegang, hvor man skal vurdere", forklarer han.

Ligesom Ove Eskildsen påpeger han, at huller i undervisningen kan give uhensigtsmæssige aktiviteter og larm. Han pointerer også vigtigheden af, at eleverne selv henvender sig til læreren, når de er færdige før tid, da det kan være en udfordring for læreren at spore. "Det er ikke altid, at jeg lige får øje på det, og det giver jo ikke en underlig lyd, når det er færdige. Eller måske begynder nogle elever at larme".  

Klasserummet

Idrætsfagets forskellige rum og baner er, ifølge Martin Knudsen, sjældent udformet til pædagogisk virksomhed. Rummene er derimod planlagt til fritidsinteresser og indeholder derfor sjældent tavle og whiteboard, hvor læreren kan fastholde eleverne, visualisere dagens program, vise video eller opridse, hvilke regler eleverne skal følge. 

"Idrætsrummet har klart nogle udfordringer. Man skal jo eksempelvis have en masse bolde og kegler med ud i idrætsrummet, hvad enten det er udendørs eller indendørs. Samtidig skal du slæbe en kasse med lærebøger med. Derudover er vi langt væk nogle gange, det blæser og er koldt, vi skal samles, og det kan vi ikke gøre så længe ad gangen. Både fordi vi fryser, og   fordi det ikke helt giver mening. Der er et klart dilemma, der skal afvejes og balanceres i nuet af idrætslæreren", siger han.

Klaus Poulsen udtaler ligeledes, at idrætsrummet er stort og tomt, og kræver konkret og tydelig styring for, at undervisningen ikke løber løbsk.

Den anden lærer, Lars Bundgaard Lassen, beskriver], at værkstedet i håndværk og design, er stærkt kodet til praktisk arbejde, og det kan medføre en mere kaotisk stemning end i de boglige fag, mener han.

I visse træværksteder bruges høvlebænke som "skriveborde", hvilket ikke skaber ideelle rammer for elevernes designproces. Der mangler også ofte whiteboards, tavler og projektorer i det traditionelle værkstedslokale. Opstarts-og evalueringsfasen bliver begge forsømt, mener Ove Eskildsen. 

Hverken de eksterne eksperter eller lærerne mener, at de fysiske rammer er tilstrækkelige, og det gør det svært at leve op til undervisningens krav og mål, skriverAgnes Buch og Mikkel Wind. Derfor ligger der en stor opgave til læreren om at udtænke kreative løsninger, så rummet udnyttes bedst muligt, mener de .

Den didaktiske cykel

I et realistisk perspektiv må vi konkludere, at de fysiske rammer, manglende tid til forberedelse og manglende erfaringer er udfordrende for en nyuddannet lærer, siger Agnes Buch og Mikkel Wind.

Fagene håndværk og design og idræt har gennemgået en stor udvikling, og er i dag centrale prøvefag i folkeskolen. Det har medført større krav til læreren om, at fagteorien skal formidles parallelt med elevernes praktiske erfaring i de oprindelige fysiske rammer. "Der må i fagene derfor skelnes mellem ideelle løsninger, såsom lokaler med funktionsmiljøer, fordybelsesområder og whiteboards, og hvad der praktisk talt er muligt", skriver de i konklusionen til deres professionsbachelorprojekt.

På baggrund af interviews og deres analyse, har de udarbejdet en model, der har til formål at udvikle den professionelle lærers praksis i fagene. Modellen er interaktiv og med hyperlinks, som er tilgængelig i PowerPoint. Den består af forskellige konkrete visualiseringer, skabeloner, lister, tips og tricks samt råd og praksisnære handleanvisninger. De enkelte slides kan printes ud og hænges op. 

Modellen viser en cykel, som de har kaldt dendidaktiskecykel, og den kan ses her: www.bit.ly/dendidaktiskecykel

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.400 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
453 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.178 andre er allerede tilmeldt

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.298 andre er allerede tilmeldt