Blog
0   12

At lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet

Abonner på nyt om Den Danske Sprogkreds i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vidste I, at udtrykket "at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet" er over 300 år gammelt? Læs historien om et af vores ældste faste udtryk her:

Det idiomatiske udtryk at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet stammer fra ordsproget Dåren lader ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, som findes som nr. 54 i Peder Laales samling af danske og latinske ordsprog fra sidste halvdel af 1300-tallet.

Peder Laales samling, der indeholder 1200 ordsprog på dansk og latin, eksisterer i dag kun som et håndskriftfragment, men vi har det i den første trykte udgave fra 1506, og i samlingen Almindelige danske Ordsprog 1-2 (1682 og 1688) inddrog folkloristen, Peder Syv udtrykkene fra Peder Laales samling i sit værk  Den seneste udgave af Peder Laales samling findes som 1. bind af Danmarks Gamle Ordsprog fra 1977.

Man ved ikke rigtig, hvem Peder Laale var. Nogle mener, at han var jurist, da der står legifer og legista, hvilket betyder dommer og lovmand, på titelbladet. Sprogforskeren, Iver Kjær, der nok er den, der har arbejdet mest udførligt med de gamle ordsprog og talemåder, mener, at Laale må have været præst, og at det ikke er Laale, der er dommer, men at bogen er et udtryk for den korrekte brug af udtrykkene og sammenhængen mellem dem og de latinske udtryk.

Hvorom alting er, så blev samlingen bl.a. anvendt til undervisningsbrug, for man har fundet en udgave med tilføjede håndskrevne noter, og det passer fint med kong Valdemar Atterdags forsøg på at samle og genopbygge Danmark i midten af 1300-tallet.

Artiklen fortsætter under banneret

Ordsprogene er med til at skabe en fælles moralsk referenceramme. Børnene har lært: Med lov skal land bygges. Man kan ikke både blæse og have mel i munden. Den, der ager med stude, kommer også frem. (Hos Laale: Den, der drager med ornevogn, kommer også frem.) Ris gør godt barn. Kvindetale er som krageskrig. Ung engel bliver ofte en gammel djævel. Det er vanskeligt at lære en gammel hund at stå på bagbenene. Den gamle skal man ære, den unge skal man lære. At give dårer råd, er som at slå koldt vand på en gås. Dåren lader ord gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.

Ordet ”dåren”, der betyder ”tossen”, er i dag forsvundet i udtrykket, og det samme er sket i ordsproget at give dårer råd, er som at slå koldt vand på en gås, hvor vi i dag kun kender det faste udtryk at slå vand på en gås. Når dåren forsvinder fra udtrykket, giver det også mulighed for at forstå det anderledes.

I opslagsværket Dansk Ordsprogs-Skat 1-2 (1879) findes et eksempel, hvor det at lade noget gå ind ad det ene øre og ud ad det andet: Det er godt at have to Øren, saa hvad der gaar ind ad det ene, kan gå ud ad det andet (nr. 12124). I dag kan vi bruge udtrykket både negativt om en person, der ikke hører efter, og positivt som et godt råd: Jeg synes, at du skal lade hans kritik gå ind ad det ene øre og ud ad det andet. Det er ikke værd at spilde tid på hans pjat.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.258 andre er allerede tilmeldt

Engelsknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Sproglærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.604 andre er allerede tilmeldt

Tysk og fransknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for fagene. I samarbejde med Sproglærerforeningen, Tysklærerforeningen og Fransklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
893 andre er allerede tilmeldt