Debat

Der er for få penge - eller er der måske penge nok?

Den evige kamp om penge kører fortsat derudaf. Eller kører den måske bare i ring? Har vi afsøgt alle muligheder, for at finde flere penge til de enkelte folkeskoler, som kan lette vores hverdag? Her er et bud på, hvor der kan omprioriteres, så vi får flere penge til kærneydelsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er vi ved at være klar igen til et nyt skoleår. En skoleår hvor diskussionerne helt sikkert kommer til at ligne de sidste mange års diskussioner. Lærere, der på den ene side forlanger flere penge til mere forberedelsestid, bedre undervisningsmidler, færre besparelser osv., og politikere, der på den anden side siger, at de ikke ved hvor pengene skal komme fra. Kommunekassen er tom skal forstås. Men er den nu det? Jeg vil her anbefale en bog, som jeg har læst med stor interesse. Den hedder "Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", skrevet af antropolog Dennis Nørmark. Den handler kort fortalt om, hvordan de kommunale forvaltninger har vokset sig kæmpe store de sidste 20 år. Hvordan rådhusene er blevet fyldt op med HR afdelinger, kommunikationsagdelinger, projektmedarbejdere osv. Også skoleforvaltningerne har vokset sig rigtig store - endda i takt med, at elevtallet er faldet. Et godt eksempel på, hvor galt det er gået, er fra Aarhus kommune, hvor der er ansat flere journalister i kommunens kommunikationsafdeling end på Aarhus Stiftstidende. Tænk lige over den. Bogen handler også om, hvordan embedsværket/DJØF'erne opfinder opgaver til sig selv, så de rigtig kan se travle og vigtige ud. En effektiv måde at legitimere ligegyldigt Pseudoarbejde på. I et interview hørte jeg, at det var svært at få fat i kommunale skolechefer for en kommentar til bogen, for de var meget ofte på konference, kursus eller udenlands på skolebesøg.

Tænk hvis vi tænkte helt anderledes. Tænk hvis vi helt nedlagde kommunale forvaltninger, og lod pengene gå direkte fra ministeriet til de enkelte skoler. Det skal ikke være en spareøvelse. De penge der bliver brugt på dyr administration i de kommunale forvaltninger, skal i stedet gå direkte til skolerne. Så ligger pengene der, hvor kærneydelsen leveres - og ikke alle mulige andre steder. Kan man det, vil nogen sikkert spørge? Tja, det er sådan set nogenlunde det der sker hos privatskolerne. Jeg har selv undervist på en privatskole i 7 år, og der har jeg aldrig hørt nogen beklage sig over, at de lige manglede en forvaltning, en HR afdeling eller en kommunikationsafdeling - tværtimod. Går det godt med privatskolerne bredt set? Ja, det gør det. Eleverne flygter fra folkeskolen til privatskolen. Hvad er folkeskolens modtræk? At ansætte nogle flere DJØF'ere til at lave nogle spørgeskemaundersøgelser, der skal vise, hvorfor det går, som det gør.

Jeg er helt klar over, at man ikke kan sammenligne folkeskolen og privatskolen 1:1, men at der kan spares i forvaltningerne og administrationen på rådhusene bør være hævet over enhver tvivl. 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget