Debat
5   25

Råd - også til forberedelse af en ordentlig undervisning?

Vi har historisk set aldrig været rigere. Alligevel skal vi vedblivende diskutere, hvordan håndører fordeles til gavn for ét velfærdsområde og altid samtidig på bekostning af et andet - og altid er det på baggrund af tidligere års besparelser.

Nu er dette jo et fagblad. Ikke desto mindre må man sige, at spørgsmålet om økonomi har en særlig betydning, når vi diskuterer de mere eller mindre pædagogiske prioriteringer i vores fælles skole. 

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på, at det reelle skattetryk på arbejde, topskatten indbefattet samt på virksomheder er faldet betragteligt over årene, at pensionsalderen er sat kraftigt i vejret og på, at der ligger næsten 50 milliarder i kommunekasserne og at de økonomiske vismænd betegner Danmarks økonomi som værende ‘overholdbar’. 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg er godt nok sproglig student, så jeg evner ikke at overskue samtlige omstændigheder og faldgruber. Men tænker umiddelbart, at selv med et stigende antal ældre og nu igen også stigende børnetal, coronakrise, omstilling af energisektor samt dyr medicin, at vi kan forsvare at bruge flere penge på velfærd for borgerne. For eksempel et par milliarder mere - løbende - på folkeskolen, på lærernes grunduddannelse og dertil, hvad der nu måtte være brug for på andre pressede velfærdsområder. Omvendt kan man selvfølgelig også mene - og det er skam helt legitimt - at pengene er bedre brugt på at lette skatterne for borgere og selskaber, og ad den vej håbe på, at det lønner sig bedre i det lange løb.

Jeg er i øvrigt stærk fortaler for, at der ikke i den fælles skole skal bruges penge på ting, der hverken gavner undervisningens kvalitet eller elevernes og medarbejdernes oplevede livsglæde ved at være i skolen.

Skal minde om, skulle nogle have fortrængt det, at vi er blevet færre lærere til at undervise flere elever, vi underviser en langt større andel af vores arbejdstid end gennemsnittet i EU og vi har ikke fået reduktion i andre opgaver, tværtimod. Det har betydning for den kvalitet, vi kan levere og det går i sidste ende ud over eleverne, til trods for, at vi hver dag gør, hvad vi kan, for at de ikke skal opdage, hvor tjekket, det hele kunne have været...

Dertil hører det med til vi læreres historie, at vi alle mistede en månedsløn samt vores tilforhandlede aldresreduktion i forbindelse med regeringens, undskyld - Kommunernes landsforenings - lockout af os i 2013. Det gør det ekstra svært at sluge, at der ikke er vilje til at skabe rammer, der gør det muligt at ‘lykkes med opgaven’.

 

Vismændene; der er råderum

dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-efteraar-2019/kapitel-ii-finanspolitisk-holdbarhed

finans.dk/debat/ECE12027960/dansk-oekonomi-har-musklerne-til-at-finansiere-coronakrisen/?ctxref=ext

fagbladet3f.dk/artikel/saadan-skaffer-staten-pengene-til-corona-krisen

 

Skattetrykket er faldet og faldet

www.skm.dk/skattetal/satser/tidsserier/marginalskatteprocenter-1993-2020/

ae.dk/artikler/danmarks-hoeje-skattetryk-er-en-myte

 

Reallønnen stigende

www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2019/9/stark-fremgang-i-dansk-reallon/

 

Vi bliver rigere. Det private forbrug er steget med 20 procent, men kun med 12 i det offentlige.

www.dst.dk/pukora/epub/upload/12433/tresaar.pdf

 

Den procentvise selskabsskat under EU-gennemsnit - men i kroner stiger indtægterne

www.berlingske.dk/oekonomi/seks-grafer-tegner-et-billede-af-den-danske-selskabsskat

 

Kommunernes likviditet

www.nationalbanken.dk/da/statsgaeld/publikationer/Sider/Staten-har-et-godt-udgangspunkt-for-at-finansiere-corona-relaterede-udgifter.aspx

 

Budgetloven

arbejderen.dk/indland/professor-vil-afskaffe-nyliberal-budgetlov

 

Coronamilliarder; egne pensionskasser mm opkøber statsobligationer

www.dr.dk/nyheder/politik/fem-spoergsmaal-hvor-kommer-pengene-fra-til-regeringens-hjaelpepakker

 

Økonomi og arbejdspres, folkeskolen

www.dlf.org/media/12902367/pris-pr-undervisningstime_november-2019.pdf

www.folkeskolen.dk/1843937/normalisering-af-laerernes-arbejdstid---hvad-vil-det-sige

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ