Her og nu: Lyt til Niels Christian Sauer, når han aktuelt skriver i sin blog, ”Udskyd kravopstillingen til en ekstraordinær kongres, afholdt så sent som muligt, hvorved der kan blive tid til via en informationsindsats at præsentere medlemmerne for situationen i al dens uoverskuelighed og inddrage dem i en debat, der skal være bagtæppe for den overenskomstforhandling, som kan blive skæbnesvanger for DLF og for lærerprofessionen.”

Fremover: Skab en dialog en dialog mellem lærere, politikere, forældre og forskere. Hvad vil vi med det fælles samfundsmæssige? Hvad vil vi med skolen? Hvad kan gøres for at ændre den blinde tro på, at samfundet og skolen kan opnå menneskelighed ved at satse på effektivitet, konkurrence, autoritær styring?

Bedømmer man, at den nuværende konkurrence- og læringsstyrede skoles skader de børn og unge, som er ´dømt´ til at opholde sig her for:  ødelæggende –  så er vejen fremad at handle. Man skal selvfølgelig handle som fagforening i lærernes interesse. Men det drejer sig også om handling for de børn og unge, som er ved at segne under konkurrence- og præstationspresset i den nuværende skole, som kan sammenlignes med tidligere tiders ´sorte skole´ og også sammenlignes med skoler i totalitære lande, hvor frihed som handlemulighed er frataget lærerne, fordi alt styres centralt i totalitære lande – ligesom det i dag i Danmark i dag sker med centralt styret læringsportal. Man bør, udover at handle som fagforening, også handle som enkel-personer, der har indsigt i og forstår omfanget af den ødelæggende skole, vi har i dag. Tænkeren Hannah Arendt talte om handling på denne måde: ”Menneskene er frie – til forskel fra at besidde frihedens gave – så længe de handler, hverken før eller efter, for at være frie og handle er det samme” (Af: Mellem Fortid og Fremtid). Som enkel-personer, som mennesker, ligger der et ansvar for at tænke og forestille sig, hvad der kan ske – og også et ansvar for at bedømme og handle. I fællesskab.

`Lærerløftet´ står over ledelsesretten på alle niveauer. Efter en gennemført læreruddannelse må der være et ´løfte´ - en ansvarlighed – en samvittighed – som gør, at ingen leder, hverken i skolen eller ministeriet skal bestemme, hvad der er ret og rimeligt at gøre som lærer. Læreren besidder dømmekraften, og denne bør sættes i højsædet af alle.

Erik Schmidt protesterede ene mand og vandt i retten https://www.folkeskolen.dk/647666/erik-schmidt-og-dlf-har-vundet-i-landsretten . Vi kan ikke undvære fagforeningen. Men den er ikke tilstrækkelig længere. Det er blevet ren, rå eksistenskamp om værdierne i pædagogikkens og uddannelsens verden. Hvis alle protesterer med livet som indsats, sådan som Erik Schmidt faktisk gjorde (i hvert fald med hans lærerliv som indsats) kan ingen regering gøre noget ved det – for lærernes magt vil da blive enorm. Jeg tror ikke, at en dansk regering trods alt vil sætte militæret ind, hvis lærerne protesterer ved at undlade at følge den centraliserede, globaliserede og lærings-styring, som dikterer konkurrence og en helt forfejlet pædagogik og rammesætning i skolen i dag, hvor lærerne er sat ud på en sidelinje, hvor ingen lytter - uden autoritet.

Alle franarrede, umyndiggorte, undertrykte lærere rejs jer. Boykot den centrale styring fra undervisningsministeriet. Stå sammen med civil ulydighed og boykot den centralt styrede EMU, undervisningsministeriets læringsportal. Sammenhold og fælles handlen er første skridt til at komme ´op på podiet´ igen og overtage det lærerarbejde, nemlig at undervise, som er blevet fravristet lærerstanden. Læreren skal igen være en autoritet, som man lytter til – så kan man stille krav til arbejdstider og arbejdsforhold. Men først skal tilliden og respekten genvindes. Alle lærere siger det – gør noget – det vil give Bondo m.fl. gode kort på hånden.

Sakset fra den øjeblikkelige debat: MIKAEL MUNCH-BRANDT (LÆRER): ”Vi - franarrede, umyndiggjorte, mistillidsfulde, vrede og undertrykte – kigger bagud og vurderer KL på deres handlinger og finder ikke en lærer i landet, som har tillid til KL….”

NIELS CHR. SAUER (LÆRER EMIRITUS):  ”Når lederen direkte siger, at læreren skal skrue ned for sine ambitioner, kan lederen ikke i næste øjeblik give udtryk for høje forventninger. Det giver jo ingen mening. Nej, lederen kan ikke trylle, men det er ikke desto mindre, hvad hun forventer af læreren, der skal trylle fritid om til arbejdstid. Det er, hvad jeg kalder sundhedsfarlig ledelse.”

JULIE HJÆRE RASMUSSEN (LÆRER): ”Giv lærerne noget mere tillid og ansvar. Jeg tror, at jeg taler på de fleste læreres vegne, når jeg siger, at vi er blevet lærere af en grund. Det er ikke, fordi vi vil tidligt hjem og ikke lave noget. Det er muligt, at et lille antal lærere har det sådan, men lad os nu indrømme, at det gør sig gældende i alle erhverv og på alle arbejdspladser. Det har ikke noget med lærerne at gøre. Nogle mennesker er dovne, det kan vi godt blive enige om, men lad ikke en lille doven håndfuld mennesker overskygge alle os lærere, som har valgt jobbet, fordi vi er nysgerrige på verden, fordi vi vil de danske børn det bedste, fordi vi vil præge, danne, forme, udvikle og inspirere dem. Giv os mulighed for at trække vejret, så vi kan være der for børnene, vores børn, jeres børn og hele Danmarks børn. Giv os tid til at vise dem, hvor fantastisk verden er, hvor godt et samfund vi har. Giv os luft til at inspirere dem. Alting er ikke helt skidt. Som jeg siger, så er folkeskolen et fantastisk sted, men vi bliver nødt til at vise den respekt. Den skal kunne leve og gro, og når noget skal leve og gro, har det brug for pleje, omsorg og god tid.”

SVEND SKOVMAND (FORSKER):”Hvis alle ignorerede EMU (mininisteriets  læringsportal), ville det frisætte tid til andre formål, fx folkeskolens og fagenes. Nogen spørger så: ”Hvad vil det få af konsekvenser for mig, hvis jeg gør det?” Jeg svarer, forhåbentligt beroligende: ”Hvis mange eller alle er enige om at gøre det, får det ikke konsekvenser for nogen”. Hvis et flertal af lærerne på en skole vælger at boykotte alt, hvad der hedder eller ligner læringsmål, fordi det simpelthen er for dumt, er der jo ikke så meget at gøre ved det for en leder eller en forvaltning, medmindre de vil lægge hele skoler øde. En læringsmålsboykot ville også tvinge ledere og forvaltningsfolk til at komme ud af busken, hvis de nu skulle vise sig at være uenige og vitterligt ville forsvare ”arbejdet med læringsmål”, som jo er en sproglig grundform i diskursen.

Problemet er, at det ikke handler om dig og mig – men om den globaliserede konkurrencestatsmaskine, som ingen  fagforening alene kan standse. Der skal en helt anderledes modmagt til. Folkets fælles modmagt.

Fra mit interview med Keld Skovmand: "Mit råd til forskellige flokke af folkeskolelærere har været at sætte et skilt op ved deres arbejdsplads, hvor der blot står ”Drop dumheden!”. Jeg har også foreslået, at de går ind til deres leder og siger, at fra nu af vil de ikke bruge tid på dumheden, men i stedet bruge tiden på undervisningen og eleverne". https://www.folkeskolen.dk/1842619/drop-dumheden

Gå i dialog med de kritiske forskere, men lyt ikke til de forskere, som har valgt at tilpasse deres forskning til den politiske tænkning, som netop nu drejer sig om effektivitet, evidens og ´objektivitet´. https://www.folkeskolen.dk/1847542/gert-biestas-frontale-angreb-

Fra Niels Christian Sauers blog, ”Kongressen i september kan ikke ryste lærernes krav til overenskomstforhandlingerne ud af ærmet på et par dage uden at involvere medlemmerne….Der kan på disse betingelser umuligt blive tale om nogen dyberegående debat om den meget komplekse situation, der i så fald foreligger - endsige nogen som helst form for demokratisk involvering af medlemmerne. Og dette sker i en situation, hvor lærerne efter alt at dømme står ved en skillevej. Kampen om lov 409 kan næppe sparkes til hjørne for tredje gang. Det haster derfor med en plan B…”