Bachelorprojekt Matematik
0   23

Bachelorer: Bevægelsesaktiviteter kræver forberedelsestid og viden

En blanding af aktive pauser og faglig bevægelse i undervisningen kan motivere eleverne og understøtte deres læring. Men lærerne mangler viden og tid til at forberede meningsfulde aktiviteter, skriver Maja Hafstad og Freja Jensen

Elever i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter i løbet af hver skoledag, ud over de indlagte pauser. Bevægelse er med til at skabe sundhed og trivsel for eleverne og understøtte deres læring. Flere forskningsresultater peger på, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, skriver Maja Hafstad og Freja Jensen i deres professionsbachelorprojekt fra Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

I projektet undersøger de, hvordan bevægelse bliver inkorporeret i undervisning, og hvilken effekt det har på eleverne. I problemformuleringen spørger de: "Hvordan italesættes bevægelse i skolen af lærere og elever, og hvilke muligheder er der for at indføre bevægelse i undervisningen, så der bliver skabt et fagligt udbytte, samt hvilken sammenhæng kan der være mellem bevægelse og motivation hos eleverne i matematikundervisningen?"

Eksperimentelt studie

Hafstad og Jensen har interviewet fem lærere, der underviser på mellemtrinnet og i udskolingen, for at få indblik i, hvordan de taler om og inddrager bevægelse i undervisningen. De interviewede også elever for at få et indblik i, hvordan de forstår bevægelse, og om de oplever effekt i henhold til motivation og udbytte af undervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

De har undersøgt elevernes faglige udbytte af bevægelse ved at gennemføre et eksperimentelt studie i to 4. klasser. Klasserne blev delt op i to grupper ved hjælp af et spørgeskema, så grupperne var nogenlunde lige i forhold til bevægelsesniveau, fagligt niveau, køn og så videre. Begge grupper blev undervist i det samme emne i matematik. Den ene gruppe fik normal undervisning uden ekstra bevægelsesaktiviteter, hvorimod der i den anden gruppe var fokus på bevægelse i undervisningen. 

I slutningen af forløbet gennemførte de en summativ matematiktest, for at undersøge om bevægelsesgruppen havde fået et større fagligt udbytte af undervisningen.

Hafstad og Jensen fokuserer på mellemtrinnet, fordi undersøgelser viser, at bevægelse ofte bliver inddraget i indskolingen, men ikke senere. "Derfor mener vi, at det netop er vigtigt at yde en indsats med at inddrage bevægelse i mellemtrinnet samt udskolingen og fastholde bevægelsen i undervisningen", skriver de i projektet. 

Aktive pauser eller fagligt indhold

I projektet tager de udgangspunkt i docent Jesper von Seelens taksonomi over forskellige typer fysisk aktivitet. Von Seelen taler om flere forskellige former for bevægelse:

-       Aktive pauser, som er korte pauser fra den boglige undervisning. Det er her man for eksempel kan inddrage brain-breaks. Disse pauser er med til, at eleverne får ilt til hjernen og giver en øget indvirkning på koncentrationen,

-       Fysisk træning, indbefatter aktivitet, som er fysisk med en varighed og intensitet, der giver fysiologisk respons, det vil sige pulsen skal op, 

-       Bevægelse i undervisningen, BIU, kan deles op i to typer: BIU-1 og BIU-2:

o   BIU-1 handler om, hvordan bevægelse kan anvendes i undervisningen som et didaktisk værktøj. Det er en metode, til at gøre det mere konkret frem for abstrakt. Aktiviteterne kan ses som et supplement til den type undervisning, der tager afsæt i abstrakte begreber og ideer. 

o   BIU-2, som er den anden type af bevægelse integreret i undervisningen, ses her som bevægelse af et fysiologisk stimuli, som kan have betydning for elevernes læring og korttidshukommelsen. I denne kategori anvendes bevægelse i undervisningen som fysiologisk respons på fysisk aktivitet.

-       og til sidst selve idrætsfaget.

Bevægelsesaktiviteter tager tid fra undervisningen

De lærere, som Hafstad og Jensen har interviewet, har forskellige tilgange til bevægelse i undervisningen. Men alle nævner, at det svære ved implementeringen af bevægelse i undervisningen er tidsaspektet samt manglende viden, og det går ud over deres forberedelsestid, skriver Hafstad og Jensen.

Lea har været lærer i 30 år. Hun forstår bevægelse som, når man også bare rejser sig fra sin stol. 

"Jeg laver ikke så mange slags bevægelsesaktiviteter, fordi jeg føler det tager tiden fra min undervisning. især når jeg kun har 45 minutter. Jeg synes det sværeste er, at det er 'troværdigt' i forhold til faget, elevernes alder og relevans for læring. Jeg føler som nævnt før, at bevægelsen kan overtage læringen, og derfor lærer eleverne ikke noget, især i de små fag, man ikke har særlig tit", fortæller hun.

Lea føler, at det kræver for meget tid at planlægge undervisning, hvor det har relevans for det faglige indhold og fravælger derfor denne form for bevægelse i sin undervisning. Hun ser bevægelse som et lovkrav, der er blevet presset ned over hovedet på hende og mener ikke, det hjælper faget eller elevernes læring.

Lærer Ella har 20 års praksis og har en helt anden tilgang til bevægelse i undervisningen. Hun bruger BIU-aktiviteter og aktive pauser.

"Jeg forstår bevægelse i undervisningen, som et pædagogisk og didaktisk redskab til at bringe kroppen i spil i undervisningen. (...) Jeg er af den overbevisning at, vi både lærer med hoved og krop. Vi kan ikke undvære hovedet, men vi kan sandelig heller ikke undvære kroppen. Det giver mulighed for at stimulere den taktile sans og dermed udvide læringsstilene".

Hun deler bevægelse op i fire områder: koordination, koncentration og opmærksomhed, puls og samarbejdsøvelser. Nogle gange bruger hun bevægelse med faglige formål og andre gange for at stimulere koncentrationen.

Ella har afprøvet forskellige former for bevægelse og har dermed også  viden om hvilke øvelser, der passer bedst i bestemte situationer. Hun inddrager de forskellige øvelser, alt efter om eleverne skal huske ting bedre, koncentrere sig bedre eller få pulsen op. Ligesom Lea mener hun, at det er en udfordring, at forberedelsen af aktiviteterne tager tid.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

Lærerstandens Brandforsikring er hovedsponsor.

Projektet støttes desuden af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.

"Det er altid tiden og pladsen, der er udfordring nummer et, når man planlægger bevægelse. (...) så det handler om god struktur (...) Rent forberedelsesmæssigt tager det også længere tid at planlægge bevægelse, fordi der ofte skal kopieres og klippe-klistres en masse".

Dog nævner hun, at jo flere øvelser, man får lavet, jo hurtigere og lettere bliver det, da man kan genbruge øvelserne. Det kan trække tråde til, at man selvfølgelig også bruger lang tid på at planlægge undervisningen, de første år man er lærer, indtil man har bygget en 'værktøjskasse' op med læringsmaterialer.

Mik mener , at man skal have pulsen op under bevægelsesaktiviteterne. Han har været lærer i 20 år og bruger primært bevægelse i form af aktive pauser. Mik har en opfattelse af, at bevægelse er noget, som både kan understøtte det faglige [TT1] ogsdet sociale, og han mener, at man skal have pulsen op under bevægelsesaktiviteterne.

"Bevægelse i undervisningen tænker jeg som aktiviteter, der kan understøtte noget fagligt, men også noget der kan styrke den sociale trivsel blandt eleverne, samt nogle gode breaks i forbindelse med den daglige undervisning og aktivitet. (...) og gerne en aktivitet, hvor man får pulsen lidt op", siger han.

Men Mik bruger ikke meget bevægelse i undervisningen. Når det sker er det i form af CL-øvelser, som særligt har fokus på det sociale, og hvis eleverne har brug for et 'break' i en længere lektion. 

"Jeg ville gerne blive meget bedre til det. Mange udskolingslærere opfatter det som spild af tid, og der er jo meget der skal nås. Det er heller ikke noget, man opfatter som et krav - traditionel undervisning vægtes fortsat højere. Jeg synes det er svært at finde tiden til det. Jeg synes måske heller ikke, jeg er klædt ordentlig på det", siger han.

Bevægelse bliver integreret på forskellige måde med forskellige forståelser, begrundelser og overvejelser hos de lærere,  Maja Hafstad og Freja Jensen har interviewet. 

"Vi ser en overvægt af lærere, som bruger aktive pauser i deres undervisning, dog vidner det om at BIU-aktiviteterne, ikke bliver integreret særlig meget i undervisningen, begrundelserne for dette er ofte tidsaspektet samt en manglende viden hos lærerne", skriver de. 

Bevægelse motiverer eleverne

Bevægelse er en vigtig del af undervisningen for at styrke elevernes indre motivation og derved skabe et positivt læringsmiljø, som fremmer deres udbytte. "Størstedelen af de elever, vi har interviewet har givet udtryk for, at bevægelse giver dem motivation for matematikundervisningen", skriver Hafstad og Jensen.

Eleverne fandt det lettere at forstå emnet gennem bevægelsesaktiviteter, flere gav udtryk for, at det var sværere i bogen.

"Det var lettere at se, at decimaltal kunne se ud på forskellige måder, når vi havde vendespillet, det var svært i bogen at se det, fordi man jo bare skulle regne. Jeg synes måske det var lettere at lære det, når vi legede og bevægede os", siger en elev. 

Bevægelsen er med til at fremme elevernes motivation for matematik, samtidig med, at det også giver dem følelsen af, at de bedre kan gennemføre opgaverne, da de forstår matematikken bedre, siger Maja Hafstad og Freja Jensen. Eleverne oplever også en følelse af, at aktiviteterne giver mening for dem både i forhold til forståelse men også i forhold til at opnå et formål. De fleste lærere oplever også et engagement fra elevernes side, når der bliver implementeret bevægelse i undervisningen. 

Bevægelsesaktiviteter i undervisningen har en effekt på motivationen og læringsudbyttet, og bidrager derfor til at skabe et positivt læringsmiljø, skriver Hafstad og Jessen.

Deres undersøgelse viser, at det hold, der havde bevægelse i undervisningen, har haft et større gennemsnit af rigtige svar. Det er i overensstemmelse med elevernes udtalelser om, at de har følt, de har lært mere, når de har bevæget sig. Maja Hafstad og Freja Jensen understreger dog, at deres undersøgelse ikke kan generaliseres. 

"Vi ser dog, at andre studier også ser positive resultater, når bevægelse inddrages i undervisningen, hvorfor vi ser at vores undersøgelsesresultatet lægger sig tæt op ad længerevarende studier, som har vist samme udfald", skriver de.

Bevægelse er med til at fremme elevernes læring og motivation. Samtidig oplever flere af lærerne også, at motivationen bliver styrket, når de inddrager bevægelse i undervisningen.

Skal bevægelse i undervisningen altid være faglig? Nej, siger Hafstad og Jensen. "Til gengæld er svaret også nej, hvis man spørger, om aktive pauser er nok at have i undervisningen", mener de.

Den bedste måde at inddrage alle er ved at lave en varieret undervisning, hvor læreren til tider selv strukturer bevægelsesaktiviteter og til tider overlader det til eleverne, og det er med til at motivere nogle elever, siger de i konklusionen til deres projekt.

Læs hele professionsbachelorprojekt her:

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.023 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.280 andre er allerede tilmeldt

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
356 andre er allerede tilmeldt