Underretningspligt
11   42

Eksperter råber vagt i gevær: Lærerne skal ikke foretage en masse underretninger

Det er helt forkert og farligt, at blandt andet lærerne skal lave flere underretninger. Sådan lyder det fra en gruppe eksperter, der er gået sammen for at stoppe regeringens planer om en ny lov, der skal føre til flere anbringelser.

Statsminister Mette Frederiksen mener, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet, og at det skal ske tidligere, end det sker i dag. 

Sådan bør lærerne håndtere deres bekymring 

"Du har bemærket, at Victor ikke har det ret godt, at der er sket en ændring med ham. Du synes, at han er blevet mere aggressiv, mere ked af det, mistet vennerne. Du får snakket grundigt med Victor, og du snakker også med klassens andre lærere. Sammen finder I måske ud af noget, I har brug for at få svar på. Og udvikler måske et bedre klima i klassen.

Så kontakter du Victors mor eller far. Det kan være, at de kommer hen på skolen, eller du kommer hjem til dem, så du kan fortælle om din bekymring. Moderen be- eller afkræfter din bekymring eller forklarer, hvordan situationen er. 

Sammen kan I måske finde ud af at gøre noget andet for Victor. Forældrene har måske været igennem en skilsmisse, moren har måske været syg, eller bedstefaren er lige død. Sammen finder I ud af en strategi og en indsats. 

Det arbejder I så med i uger eller en måned. Måske går det godt, måske gør det ikke. Du tager fat i moderen igen og de andre lærere. I finder ud af, at der er brug yderligere hjælp. Sammen med moderen kontakter du forvaltningen. Det er ikke nødvendigvis en underretning. Det er slet ikke nødvendigt, fordi alle har en sagsbehandler. Så alt kan forhåbentlig klares med tillid og samarbejde og føre til en relevant foranstaltning sammen med indsatsen i skolen og i klassen. 

Først i tredje led, hvor forvaltningen allerede er inde i billedet, og I vurderer, om der er fremskridt for Victor og hans situation, overvejer I, hvad der så skal ske. Måske reagerer Victor stadig ikke godt. Det snakker du med forældrene om. Nu får I underrettet, og der startes en børnefaglig undersøgelse. 

Så det er først her i tredje led, at vi tænker på underretning. Forud ligger hele det forebyggende arbejde. Det er det, der skal opkvalificeres". 

- Per Schultz Jørgensen

I starten af året proklamerede regeringen, at man senere på året vil indføre en ny lov, der skal kaldes for Barnets Lov.

Artiklen fortsætter under banneret

Regeringens planer om flere og tidligere anbringelser har modtaget ros fra mange sider, men nu melder en gruppe af seks eksperter sig på banen med den modsatte holdning. 

De mener, at det er en helt forkert vej at gå. Det fortæller professor emeritus Per Schultz Jørgensen, der er en af de seks i 'Aktionsgruppen for Børns Velfærd'. De seks har lavet facebooksiden 'Netværket for Børns Velfærd', og på få dage har gruppen fået tæt på 2.000 medlemmer. 

"Det er en yderst uheldig udvikling, og vi er meget bekymrede. Det er et opbrud med den måde, vi har tænkt social politik på børneområdet. I 50 år har vi ment, at front-fagpersoner i form af først sundhedsplejen, dernæst dagtilbuddet og så skolen skulle sætte en hjælpende støtte ind. Det vil man væk fra. Nu skal man underrette ved første givende mistanke", siger han.

Voldsom stigning i antallet af underretninger

Antallet af underretninger er steget markant på bare få år. Siden 2014  er antallet af underretninger på børn og unge under 18 år steget fra 48.000  til 138.000 i 2019. 

"Socialminister Astrid Kragh har sagt, at hun hellere ser ti underretninger for meget end én for lidt. Det synes vi er helt forkert. For man foretager deciderede overgreb på de mange familier, hvor underretningen var grundløs, og det kan være rigtigt svært at komme sig som familie", fortæller Per Schultz Jørgensen.

Han fortæller, at man ikke siden 2015 har registeret, hvor mange af underretningerne der har vist sig at være grundløse. Men han vurderer, at kun omkring 10 procent af underretningerne har ført til en børnefaglig undersøgelse.

"Man overbelaster sagsbehandling med en masse grundløse sager. Og værre er, at man laver et brud på børnenes vitale sikkerhedsnet, når blandt andet lærerne skal underrette ved den mindste mistanke i stedet for selv at forsøge at undersøge sagen og hjælpe barnet. Relationer og tilknytninger er noget af det vigtigste i et barns liv, så det er meget problematisk, hvis man bryder barnets tillid til lærerne og de andre frontfigurerer".

Man starter heller ikke med tage på hospitalet

Ifølge Per Schultz Jørgensen kan det sociale sikkerhedsnet sammenlignes med det sundhedsfaglige. 

"Hvis dit barn eller du selv har et problem, går du til den praktiserende læge. Man sender ikke et barn med en lille halsbetændelse på hospitalet. Det er noget, vi klarer i det første led i sikkerhedsnettet. Først når det ikke er nok, skal vi videre. Vi skal gøre det samme i det sociale sikkerhedsnet. De mange underretninger springer et led over. De sender så at sige børnene direkte på hospitalet. På sundhedsområdet har man udbygget første led ved at lave lægehuse, hvor der er ansat et tværfagligt sundhedspersonale. Det har man gjort for aflaste hospitalerne Det samme bør vi gøre på socialområdet i stedet for totalt at overbelaste sagsbehandlerne med en masse grundløse sager".

Ansæt socialrådgivere på alle skoler 

Står det til Per Schultz Jørgensen, bør der ansættes en socialrådgiver på hver skole, så lærere og elever lettere kan opsøge hjælp. Og derudover skal eleverne også have mulighed for anonym rådgivning. 

"Men sikkerhedsnettet er ikke stærkere, end de øjne der ser. Derfor skal lærerne og pædagogerne kvalificeres og have support og sparring. Vi har sparet socialrådgiverne på skolerne væk. Heldigvis har man fundet ud af, at der er brug for, at de skal ind igen".

Landets skoleledere har siden sidste år kunne idømmes op til ét års fængsel, hvis det vurderes, at skolen har overset en potentiel anbringelsessag. Skolelederformand Claus Hjortdal udtalte i maj til Politiken, at den nye lov har ført til, at skolerne er begyndt at underrette mere af frygt for konsekvenserne. Og i samme omgang udtalte han, at der nu er "skabt et samfund, hvor vi viser mistillid til familierne". 

Per Schultz Jørgensen er enig og kalder loven for "uhyrlig". 

"Vi har brug for en proces, der hviler på, at barnet har nogle vigtige relationer til læreren og pædagogen og til de allervigtigste, som er familien. Så hvis et barn mistrives, og der er problemer med nogle af disse sociale relationer, skal vi forsøge at forbedre dem og gøre dem stærkere. Vi skal ikke starte med at fjerne barnet. For det kan få hele barnets  basale tillidsforhold til verden til at bryde sammen".

Der kan være vigtige undtagelser

Han understreger dog, at der kan være situationer, hvor der er brug for, at læreren foretager en hurtig underretning. 

"Det er i akutte sager, hvor barnet kommer med blå mærker, ser forsømt ud eller er præget af armod. Så skal man springe alle sikkerhedsleddene over. Men det er vigtigt at understrege, at det altså kun er nødvendigt i meget, meget få tilfælde. Der er berømte sager som fx Tøndersagen, hvor nogen skamløst har overset børnenes alarmsignaler. Det er kritiske, akutte sager, hvor man ofte hurtigt bør anbringe barnet uden for hjemmet. Men vi skal ikke overføre det til hele vores alarmsystem på grund de meget få sager. Men det er det, der er på vej til at ske nu". 

Udover Per Schultz Jørgensen består Aktionsgruppen for Børns Velfærd (NGO) af Niels Christian Barkholt, Morten Ejrnæs, Gitte Haslebo, Gro Emmertsen Lund og Mette Appel Skjolden.



Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ