Hvad kan man købe for 275 mio.?

Ikke meget, når man skal dele de penge mellem 98 kommuner med i alt 1082 folkeskoler og 558 friskoler (støtte pr. elev på 76 procent).

Plus specialskoler, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsundervisnings i ungdomsskoler.

Måske kan det købe 400 fuldtidsstilinger, som også Bondo anslår i Politiken oktober 2019?

Til deling mellem 98 kommuners skoler...

Over 10 år har man kunnet se en nedgang fra 54.470 lærere i 2009 til nu kun 45.172 lærere i 2019.

Måske mangler der ikke helt alle de stoppede 9.000 lærere i folkeskolen, eftersom elevtallet er faldet med 40.000 og 160 skoler er lukket siden 2010, men der mangler vist FLERE end 400 lærere:

»Alene sidste år blev der nedlagt 1.200 lærerstillinger. Man kan så sige, at 275 millioner kroner måske er omregnet 400 lærerstillinger, og set i lyset af hvor mange stillinger der er nedlagt, så er det jo ikke et voldsomt antal. Men der kommer jo flere midler i de kommende finanslove«, sagde Anders Bondo i december 19, da finansloven blev vedtaget.

Fra Sofie Carsten Nielsen, Jacob Mark og Jakob Sølvhøj (R, SF og EL) lød det klarsynet den 18. september 2019:

"De seneste år er det blevet sværere for folkeskolens lærere at levere dén kvalitet i undervisningen , der er brug for. Opgaverne er vokset uden, at ressourcerne er fulgt med – tværtimod. I løbet af det seneste årti er 16 pct. af lærerstillingerne i folkeskolen blevet nedlagt, mens elevtallet kun er faldet med syv pct. Det er sket samtidig med, at elevernes undervisningstid steg betragteligt efter skolereformen, og at lærerne i dag også skal stå for inklusion af elever med særlige behov. Der er altså væsentligt færre lærere til at løse en langt større opgave."

De tre partier ville derfor finde en milliard OM ÅRET på finansloven.

De skrev: "I Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er vi derfor enige om at gå til de kommende finanslovforhandlinger med et fælles krav til regeringen om et økonomisk løft af folkeskolen allerede fra næste skoleår . Vi vil finde en milliard kroner årligt, der skal sikre flere lærere i folkeskolen og dermed styrke undervisningen og gøre folkeskolen mere attraktiv for både børn, forældre og lærerne."

Men nødvendige milliard-indsprøjtning kom aldrig, for Socialdemokratiet gik imod.

"I kommer til at mærke, at Danmark har fået en socialdemokratisk undervisningsminister." Ja, en socialdemokratisk et-parti-regering er ved magten, og dens holdning til lærerne mærker vi på alle områder.

Bliver skolevæsenet dårligere stillet med flere penge til lærere? Næ. Men hvis betingelsen for at få en kvart eller halv lærer mere er, at skolens øvrige lærere skal blåstemple LOV 409 , er vi da først til grin.

Hvis en kommune vanen tro skal spare 5-10 mio. på børne- og ungeområdet næste år, samtidig med samme kommune får 2-4 mio. til at ansætte lærere, bliver heller ingen overraskede.

Så kommer beløbet ganske vist til at stige til 400 mio. næste år, men medmindre man vil fyre de 400 lærere ansat for 275 mio, er det altså kun 125 mio. ekstra, svarende til yderligere 86 lærere.

Politiken spurgte Anders Bondo lige ud den  17. december 2017: Hvad er jeres krav?

»Vi er jo godt klar over, at det er ikke jordens nemmeste opgave at få en ny arbejdstidsaftale, så derfor er vi meget bevidste om ikke at komme med konkrete, ultimative krav. Vi vil frygteligt gerne sætte os ned med arbejdsgiverne og se på, hvordan vi får bygget en aftale op, der giver mening, og som kan sammenlignes med de rettigheder, andre har. Så derfor har vi ikke nogen helt bestemte krav og siger, at det skal være sådan og sådan. Og det har jeg også understreget over for KL«.

Hvornår SKAL vi begynde at stille krav?? Er det kun KL, der kan komme med krav - endda ultimative?

Strejke er en reel mulighed, som medlemmerne skal begynde at tænke i, for det her kommer til at kræve en arbejdskamp, som vi ikke har villet/kunnet/ønsket at kæmpe før.

Anders Bondo blev også spurgt: Hvad er egentlig problemet i, at lærerne opholder sig meget i klasselokalet?

Bondo svarede: »Vi har eksempler på lærere, der underviser 26 lektioner og har under 1 times forberedelse til en skoledag. Vi har et helt konkret eksempel på, at en lærer har 53 minutter til at forberede næste dags 5-6 lektioner. Det er 10 minutter til at forberede en lektion med 24 elever. Alle kan se, at så får man ikke spændende og varieret undervisning."

Hvad kan man så købe for 275 mio. til de overvældende mange pressede skoler?

Et par sko ville Lars Løkke nok have sagt; et par solide march-støvler får vi mere brug for, ifølge socialdemokraterne.

Du må handle på det, Bondo. Økonomien, som andre vil tildele os, redder ingenting. Kæmp nu for vores arbejdsvilkår.

Hvis du sikrer vores værn i en central aftale med et realistisk timeloft, en fast forberedelsesfaktor og tid på alle opgaver, så KOMMER der flere lærere på skolerne.