Blog
0   5

Tag dansk og matematik med på sommerferie

Abonner på nyt om Folkeskolens idrætsrådgiver i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Sommerferien står for døren. Der skal være tid til afslapning, badeture, familietid og det at komme helt ned i gear. Men seks uger er også lang tid at være væk fra dansk og matematik, så her er et eksempel på, hvordan fagene kan komme med på sommerferie.

Foto: Privat

 

Som dansklærer i udskolingen opfordrer jeg mine elever inden den lange sommerferie til at huske at læse i ferien. Jeg hjælper dem gerne med at finde en bog, som finder dem interessant, men alligevel oplever jeg, at en del ikke får åbnet en bog i ferien.  

I indskolingen, derimod, kan et simpelt bingospil stadig være med til at opretholde en motivation for læsning og matematik i ferien. Konceptet er ret lige til. Bingospillet består af en række billeder med en kort tekst på. Her er nogle eksempler:

Artiklen fortsætter under banneret

  • Læs 15 min i din seng
  • Læs 15 min under et tæppe
  • Læs 15 min med dine bedsteforældre
  • Læs 15 min i din hule
  • Læs 15 min ved stranden

Hver gang barnet har læst på én af måderne, skal han/hun sætte et kryds over billedet.

 

Vi bruger også fagene i ferien

Ud over læsningen kan der også laves opgaver til matematik.

  • Find ting på stranden og lav tal
  • Snak om priser i supermarkedet
  • Lær tidspunkter på dagen
  • Øv de forskellige mål under bagningen
  • Regn ud hvor mange km. du har cyklet i dag

Vi behøver ikke at tænke så konservativt om fagene, men blot have dem med i baghovedet.

Jeg er fortaler for variation i vores hverdag, og dette er eksempler på, at man kan tage dansk og matematik med på ferien, så det ikke føles som skolearbejde.

Et barns læring er afhængig af rutiner, for at det kontinuerlige arbejde, der gerne skulle resultere i udvikling, får de bedste muligheder. Fem-seks uger uden læsning eller matematik kan godt have den konsekvens, at eleven skal ud og ”fange” flere af de gamle ting igen. Dette er skønne spildte kræfter, og eleven kan ofte opleve en nederlagsfølelse ved at skulle blive ”god til det kendte” igen.

Derfor bør vi ikke lægge tingene helt på hylden i ferien!

Rigtig god sommerferie til alle  😊


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.081 andre er allerede tilmeldt