I dag er et år siden, Pernille Rosenkrantz-Theil rykkede ind i Undervisningsministeriet og også overtog dagsinstitutionsområdet som børne- og undervisningsminister.
Foto: Caroline Schrøder
Ét år med Pernille Rosenkrantz-Theil
"I kommer til at mærke, at Danmark har fået en socialdemokratisk undervisningsminister", sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun for præcis et år siden stod i solen i Undervisningsministeriets gård på sin første dag som minister.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Jeg glæder mig til at samarbejde med lærerne, som nogen indimellem bliver utrolig frygtsomme over for. Lærerne er et af de mest bragende folkefærd, vi har i Danmark", lød det videre, inden hun tilføjede:
"Lærerstanden er en af de faggrupper, som har hjertet allermest med, og samtidig har en tyngde og faglighed, som vi skal være ganske stolte af. Jeg ser frem til samarbejdet".
Nogle måneder senere blev hun da også modtaget med et langvarigt og meget omtalt bifald på Lærerforeningens kongres.
Men efter 100 dage i ministerstolen var der ingen håndgribelige løft til folkeskolen.
Rosenkrantz-Theil: "Nu skal vi have elefanten ud af rummet" Kritik af klapperi
100 dage uden gaver til folkeskolen
For nylig bragte fagbaldet Folkeskolen en analyse af Pernille Rosenkrantz-Theils store opgaver som minister for skolen. Her lød det, at ministeren gerne vil klinke skårene fra 2013 - men ikke for enhver pris.
"Og lige præcis derfor kommer hun nok alligevel aldrig til at vinde en popularitetskonkurrence hos de danske folkeskolelærere. Men så er spørgsmålet til gengæld også, hvor vigtigt det er, når det kommer til stykket", skrev journalist Erik Bjørn Møller, som fortsatte:
"For det første er det slet ikke i ministeriet, at de vigtigste streger for lærerlivet i Danmark tegnes lige nu. Det finder i skrivende stund derimod sted i de såkaldte periodeforhandlinger mellem Danmarks Lærerforening og KL, der skal søge at nå til enighed om en ny arbejdstidsaftale for lærerne i stedet for den forkætrede lov 409".
For det andet har Pernille Rosenkrantz-Theil for længst utvetydigt skåret sine prioriteter ud i pap, fortsatte analysen.
Som hun udtrykte det på et samråd i Folketinget i januar, efter at hun havde været rundt i landet for at mærke, hvor »skoen trykker« hos lærerne:
"Nu har jeg været rundt og snakke med alle lærerne i hele Danmark, og de synes alle sammen, at skoledagen skal være endnu kortere. Jeg er ikke enig".
Men for 14 dage siden kom overraskelsen så. Også for hende selv:
"Der er nogle elever, der har haft rigtigt god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Men det har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det", sagde hun til folkeskolen.dk efter det første møde i det, der skal være en evaluering af, hvad folkeskolen kan lære af coronaskolen.
Minister i kovending: "Nogle elever har haft rigtig god gavn af kortere skoledage"
