Debat
7   18

Prøv at Google det!

Google er efterhånden en fast del af vores undervisning. Men hvor gode er eleverne egentlig til at benytte disse komplekse søgemaskiner? Min netop færdiggjorte specialeafhandling undersøger dette.

Kære skolelærer,

Kan du genkende nedenstående sætninger fra din undervisning?:

  • Prøv at Google det!
  • Har du søgt på nettet?
  • Hvad siger Wikipedia?

Jeg vil vove den påstand, at du sagtens kan genkende sætningerne. Internettet bruges stort set dagligt i klasserummet, og er samtidig en integreret del af vores dagligdag. Derfor er det helt naturligvis for os skolelærere, at vi beder eleverne om at bruge internettets søgemaskiner, hvis vi ikke selv kan svare på spørgsmålet.

Faktisk er det et krav fra Børne- og Undervisningsministeriet, at vi ruster eleverne til at søge efter informationer på internettet. Når eleverne har afsluttet 9. klasse, skal de kunne følgende (Børne- og Undervisningsministeriet, 2019, s. 12):

Artiklen fortsætter under banneret

  • Kildekritisk vurdere bruger og ekspertproduceret indhold
  • Planlægge og gennemføre faser i informationssøgning
  • Gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning

 

Specialeafhandling

I min netop afsluttet specialeafhandling stiller jeg skarpt på, hvorvidt de danske skoleelever rent faktisk kan dette. Afhandlingen undersøger fire elever fra 5. klasse, og undersøgelsen anser en internetbaseret informationssøgning ud fra tre teoretiske parametre:

  • Brugen af søgestrategier ved anvendelsen af søgemaskiner
  • Brugen af læsestrategier ved læsning af en hjemmesidetekst
  • Brugen af en kritisk tekstforståelse i mødet med en hjemmesidetekst

Eleverne blev bedt om at løse en udarbejdet caseopgave. Caseopgaven bad eleverne om at bruge Google til at finde svarende på opgavens fem spørgsmål. Ved hjælp af skærmoptagelser fra elevernes computere, kombineret med efterfølgende nterviews, lykkedes det mig at indsamle data, der gav interessante analytiske fund.

Et centralt fund fra analysen var elevernes anvendelse af spørgsmålsformulerede sætninger i Googles søgestreng. Ved de i alt 40 søgninger som eleverne sammenlagt foretog, var hele 18 af dem spørgsmålsformuleret (45 %). Denne søgestrategi medførte i de fleste tilfælde, at den efterfølgende søgeresultatside indeholdte flere upræcise og ubrugelige hjemmesider.

Samtidig var elevernes valg af læsestrategier på hjemmesiderne præget af den samme strategi. På hver eneste hjemmeside begyndte eleverne at læse hjemmesideteksten fra tekstens begyndelse, mere eller mindre mekanisk. Denne læsestrategi afstedkom ofte, at eleverne fravalgte hjemmesidetekster, ud fra tekstens to første linjer. Dette skete på trods af, at teksterne ofte indeholdte brugbar information.

Derudover var det tydeligt, at eleverne ikke forholdte sig til hjemmesideteksternes afsender. Et eksempel fra analysen viste, at to elever havde valgt information fra en artikel, som var produceret af to skoleelever fra 9. klasse. Begge elever gav i det efterfølgende interview udtryk for, at de anså artiklen som troværdig og pålidelig, netop fordi det var en artikel. Eleverne havde altså en forudindtaget forståelse af indholdets pålidelighed, som var påvirket af tekstens genre.

 

Didaktisk løsningsforslag

Kort sagt var det tydeligt, at de fire elevers internetbaseret informationssøgningskompetence ikke var på et højt niveau. Samtidig eksisterer der heller ikke meget undervisningsmateriale, som understøtter undervisningen i denne kompetence. Derfor var et af mine hovedformål med afhandlingen at komme med et bud på, hvordan man kan undervise i at søge på internettet.

Dette bud endte med at blive en didaktisk model:

 

Modellen inddeler en søgning på internettet i seks faser. De seks faser er forbundet med modsatrettede pile. Disse pile skal symbolisere en flydende overgang mellem de forskellige faser. Indeholder den pågældende søgeresultatside eksempelvis ikke brugbare hjemmesider, bør man gå tilbage i processen og ændre søgeord. Eller hvis hjemmesideteksten ikke indeholder relevant information, bør man gå tilbage til søgeresultatsiden og vælge et andet link.

Samtidig deles modellen op i tre dele, som visualiseres af to vertikale linjer. Højre del af modellen symboliserer en delproces, hvor fokus er på overbliksdannelse. Venstre del af modellen symboliserer derimod en delproces, hvor fokus ligger på det nære og detaljerede i hjemmesideteksterne. Den midterste del af modellen forbinder disse processer. For at gå fra overbliksdannelse til fokus på det nære, bør man først undersøge hjemmesidetekstens producent. Går man derimod fra det nære og tilbage til overbliksdannelse, bør man ændre søgestrategi ved at søge med nye søgeord.

 

 

Vi som skolelærere har et ansvar for at ruste eleverne til en digital verden, der samtidig indtager mere og mere af vores dagligdag. Dette gælder i høj grad også brugen af internettet som informationskilde. Min afhandling kommer med et indspark til dette, og jeg håber, at den kan inspirere dig som underviser. Vi holder under alle omstændigheder ikke op med at bruge Google i undervisningen. Derfor bør vi også begynde at undervise eleverne i dette.  

 

Mathias Duus,

Skolelærer og Cand. Pæd. i Didaktik mshp. dansk.

 

Referencer

  • Børne- og Undervisningsministeriet: Dansk faghæfte 2019, 2019, Børne- og Undervisningsministeriets forlag

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.231 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.869 andre er allerede tilmeldt