Både Paw Skovbye og Kevin Lynggaard Dyrholm underviser i musik som det eneste fag på Brønshøj Skole – derudover har de AKT-timer (adfærd, kontakt, trivsel), hvor de også bruger musiklokalet.

»Så havde de noget at vaske hænder til«

Publiceret

FAGLIG FORNØJELSE

Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelsepå lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv.Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt engang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud adskoleporten med løftet pande og smil på læben.

Mød Kevin Lynggaard Dyrholm (45 år) og Paw Skovbye (28 år), somhar skrevet vaske hænder-sangen »15 sekunder«.

De har arbejdet som musiklærere på Brønshøj Skole i otte år.Deres tidligere leder headhuntede dem til skolen, fordi de kannoget med børn og musik.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Det, der har været fedt ved at skrive en vaske hænder-sang, er, at det viser noget, vi plejer at gøre. Vi har skrevet Brønshøj Sangen og reklamer og al mulig musik til skolen. Så der er en forventning om, at der sker noget kreativt fra vores side. En af vores ledere ringede og opfordrede os til at skrive en hygiejnesang, inden ungerne kom tilbage til skolen. Vi ser hinanden meget, så vi tog et glas rødvin og spiste en pose gifler, og så sagde vi: Nu gør vi det. Normalt er vi meget ærekære omkring vores musikudtryk, men det kastede vi over bord her. Vi havde det så sjovt, mens vi lavede den. Halvdelen af tiden var vi ved at knække sammen af grin. Vi havde ingen forventninger til det, hvilket også gjorde det til en fornøjelse.

Vi laver en hurtig video ude ved vasken, så sender vi den til vores leder, så lægger han den ud på Brønshøj Skoles Facebook-side og skriver velkommen tilbage. Sangen varer kun et minut. Den skal bare vare så længe, som det tager ungerne at vaske hænder. Men så går den viralt. Den bliver spillet i P4. Og så opfordrer de os til at færdiggøre sangen. Det gør vi. Vi inviterer Liva Guldberg, som er elev på skolen, med. Hun vandt MGP i år. Vi laver en ny video, og vi bliver også inviteret i radioen for at fortælle om den.

Musiklærere med specielle kompetencer 

Vi sad og spillede sangen, den dag alle ungerne kom tilbage i hold. Det var en god måde at bløde alt det alvorlige op på. Så var det ikke så slemt at komme tilbage i skole, og så havde de noget at vaske hænder til.

Sangen er så meget Brønshøj Skole. Nogle gange, når børn har noget på hjerte, er der ikke så langt til, at de kan få det levet ud. Vi har det fede studie. Når vi bruger det og viser, at man kan, så kommer børnene selv. Det er en kæmpefed ting på Brønshøj Skole. De børn, som har det svært både fagligt og socialt, kommer herned og får nogle andre kompetencer. Det kræver meget at kunne spille et instrument, men det kræver endnu mere at skulle spille sammen med andre. Det er en kæmpe glæde«.