Det vigtige er, at studerende kan komme i en form for mesterlære på Lærerprofession.dk, mener Bodil Christensen. ”Her kan de få inspiration til at videretænke aktuelle problemstillinger og se, hvilken kvalitet der stræbes efter", siger hun.

LB Foreningen støtter Lærerprofession.dk i tre år

Med et sponsorat på godt 300.000 kroner er LB Foreningen med til at sikre, at der fortsat kan offentliggøres gode bachelorprojekter fra læreruddannelsen og gode pædagogiske lærer-diplomprojekter og uddeles priser for de allerbedste.

Publiceret

EJERE OG SPONORER

Lærerprofession.dk er i gang med sit niende år, og påsitet ligger der nu over 500 projekter og en række artikler om,hvordan man arbejder med sit bachelor- ellerdiplomprojekt.

Lærerprofession.dk drives i fællesskab affagbladet Folkeskolen og professionshøjskolerne.Dommerne er lærere, skoleledere, skolechefer, universitetsforskereog undervisere fra professionshøjskolerne.

LB Foreningen ejer LB Forsikring, som består afLærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring, Runa Forsikring ogLB Forsikring til PFA

Ud over LB Foreningens sponsoratstøttes Lærerprofession.dk af Akademisk Forlag,Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design ogSinatur-hotellerne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

LB Foreningen, der ejer LB Forsikring, har i flere år haft fokus på at støtte projekter, der understøtter arbejdet med FN's Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse. Foreningen har derfor besluttet at støtte Lærerprofession.dk i 2020-2022 med et årligt tilskud på 103.000 kroner.

"Ved at støtte Lærerprofession.dk er det muligt at dyrke kvalitet i flere dimensioner", siger Mikkel Klausen, der er chef for LB Forsikrings afdeling for kommunikation og Corporate Social Responsibility.

"Vi synes, det er meget værdifuldt både at hylde de dygtige studerende og at være med til at udbrede viden til hele feltet. Og faktisk er vi nu i gang med at støtte en tilsvarende øvelse for pædagogfaget - meget inspireret af succesen med Lærerprofession.dk", siger han.

Lærerprofession.dk-særpris: Undersøg hvad dannelse er i dit projekt

Det er en rigtig god nyhed, mener lærer Inge Bro Sørensen, der er lærer på Dronninglund Skole i Brønderslev Kommune. Sammen med en studiekammerat modtog hun sidste år førsteprisen for deres professionsbachelorprojekt.

"Lærerprofession.dk fremmer den gode fortælling om læreruddannelsen og lærergerningen, og offentliggørelse af projekterne og uddeling af priser betyder, at projekterne bliver læst og brugt i det ganske land. For mig var det en kæmpe motivation, at det arbejde, vi havde lagt i vores projekt, potentielt kan være med til at ændre praksis på læreruddannelsen og ude i klasseværelserne", siger Inge Bro Sørensen, som i år skal være med til at vurdere de bachelorprojekter, der indstilles.

Vinder-bachelorer slår et slag for nabosprogene

I mesterlære på Lærerprofession.dk

Som lektor og bachelorvejleder ved læreruddannelsen i Aalborg ved Bodil Christensen, hvad Lærerprofession.dk betyder for de studerende.

"Julie, Elmer, Anne, Marie, Simone, Mathias og Tilde er nye lærere, der har fået en påskønnelse fra Lærerprofession.dk, fordi de har valgt at fordybe sig i nogle af folkeskolens udfordringer. De har ydet et stort arbejde med deres bachelortema, og omtalen på Lærerprofession.dk betyder, at de føler sig værdsat, fordi andre markerer kvaliteten", siger hun og bekræfter, at de offentliggjorte projekter bliver anvendt:

"Elmers tanker om skrivekontrakter bruges på skoler i Rebild, Mathias' litteratursamtaler og brainwakes anvendes flere steder i folkeskolen, og Idas strategier til faglig læsning bruges på skoler i Brønderslev".

"Men det vigtige er, at bachelorskribenter kan komme i en form for mesterlære på Lærerprofession.dk", siger Bodil Christensen. "Her ser de, hvordan niveauet kan være. De kan få inspiration til at videretænke aktuelle problemstillinger og se, hvilken kvalitet der stræbes efter. Studerende, der står lidt famlende overfor bachelorprojektets udfordringer, får også stor støtte. De kan finde litteraturlister, se gode indholdsfortegnelser, læse metodeafsnit og se, hvordan videnskabsteorien bliver brugt".

Andre end kæresten læser projektet

Lærerprofession.dk har også stor betydning for lærere, der tager en pædagogisk diplomuddannelse, siger Jørgen Lyhne, der er lektor ved efter- og videreuddannelsen på professionshøjskolen Via UC i Aarhus.

"Jeg har været faglig vejleder for mange studerende, der er blevet indstillet og blevet hædret med flotte priser, og hver eneste gang har det affødt en dyb glæde og et fagligt og personligt boost. Faglig anerkendelse gør en stor forskel", siger han. "Og så sikrer Lærerprofession.dk, at dygtige studerendes afgangsprojekter bliver læst af andre end kæresten og bedømmerne. Alle lærere og kommende lærere kan finde inspiration i diplomprojekternes pædagogiske og didaktiske kvaliteter".

Lærerprofession.dk: Prisvinder vil have eleverne til at forstå, hvad de læser 

Uafhængige dommere

Hvert år indstiller eksaminatorer og censorer gode bachelorprojekter fra læreruddannelsen og diplomprojekter fra skoleområdet til præsentation og offentliggørelse på Lærerprofession.dk, og efter sommerferien finder

uafhængige dommere de bedste projekter.

Selv om dommerarbejdet er ulønnet, koster det at drive Lærerprofession.dk, men med sponsoratet på 3 x 103.000 kroner bidrager LB Foreningen til, at der også kan uddeles priser de næste tre år.

1.-priserne er på 10.000 kroner, mens 2.- og 3.priserne er på 8.000 kroner.

Ud ovre de generelle priser uddeles der i 2020-2022 hvert år også en særpris for et bachelor- og et diplomprojekt om "skolens dannelsesbidrag", og fagbladet Folkeskolen uddeler en pris for "fornem formidling".

LB Foreningen betaler også den årlige prisfest, hvor det ofte er undervisnings- eller uddannelsesministeren, der uddeler priserne.

Fristen for at indstille projekter er i år den 19.august.

Powered by Labrador CMS