Blog
3   110

Folkeskolen skal holde på de dygtigste lærere

Abonner på nyt om Anne Hammer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Endnu en dygtig kollega har valgt at tage afsked med folkeskolen, fordi hun har fået job på en friskole. Vi bliver nødt til at se på, hvordan folkeskolen bliver en attraktiv arbejdsplads for alle lærere.

Transfervinduet har de seneste måneder været helt åbent. Skoler rundt om i hele landet har haft travlt med fagfordelingen og med at finde lige netop den lærer, der kan få skemaerne til at gå op.

For mig og for min arbejdsplads har det desværre betydet, at vi måttet sige farvel til en meget dygtig og afholdt kollega, som har været ansat i folkeskolen i 14 år. Hun har valgt at blive lærer på en friskole. Et aktivt tilvalg og dermed et fravalg af folkeskolen. 

Det er hamrende ærgerligt, og det er selvfølgelig et tab for eleverne og for os kolleger, men det er også et tab for folkeskolen. Hun tager sine erfaringer og sin viden med videre til en friskole, hvor kreativitet og fællesskab er nøgleord. Jeg ved, der venter nye dygtige lærere i kulissen, som måske kan udfylde hendes plads, men jeg er ærgerlig, fordi folkeskolen burde være førstevalget. Både for lærere og for forældre. Folkeskolen er det fineste vi har, den binder os sammen på tværs af lønsedler, hudfarver, boformer og livretter og er det vigtigste organ for samfundets fællesskab.

Desværre ser vi, at procentdelen af elever der starter på frie grundskoler stiger, og mere end hver tredje af alle læreruddannede arbejder i dag på en friskole eller helt uden for skoleverdenen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hvis folkeskolen skal være det attraktive førstevalg, skal vi have et tiltrængt opgør med alt det, der ikke fungerer. Og for mig at se er der nok at tage fat på. Vi skal ikke vente 10 år på at se resultater, når vi efter seks år kan konstatere, at de lange skoledage ikke er en gevinst. Det skal være slut med klasser med 28 elever og inklusion som spareøvelse. Prisen pr. undervisningstime pr. elev er på ni år faldet med 21 % og det kan mærkes ude i klasselokalerne. De krav, der er til lærerne, står ganske enkelt ikke mål med ressourcerne.

Vi skal lytte til lærerne og bruge alle de gode erfaringer, blandt andet dem vi har fra coronaskolen, hvor det meste har været vendt på hovedet, til at skabe den bedste folkeskole for alle. Hvis det skal lade sig gøre, er det helt afgørende, at man gør alt, hvad man kan for at holde på de dygtigste lærere, og vi giver dem muligheden for at kunne lykkes med opgaven. Folkeskolen skal fortsat udvikle sig sammen med de dygtigste lærere til gavn for alle.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
356 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.