Retningslinjerne er for løse

Jeg er klasselærer i 8. klasse. Derfor kom mine elever først tilbage til skolen i anden fase af genåbningen. Det har gjort, at alvoren, for de store elever, ikke har synes lige så stor, da retningslinjerne har været meget løsere. Retningslinjerne er blevet fortolket meget forskelligt, både fra elev til elev, fra lærer til lærer, fra leder til leder, men også fra skole til skole. Det er utrolig forskelligt, hvad der bliver gjort for at håndhæve de forskellige anbefalinger. Det har resulteret i, at eleverne og lærerne i udskolingsafdelingen på min skole står tilbage snotforvirret, og  vi aner faktisk, hvordan vi skal håndhæve de forskellige anbefalinger og opfordringer, som er udstukket af myndighederne.

Ingen pauser, ingen afstand 

Lige fortiden er pauser en stor mangelvare. Jeg er sammen med min elever hele tiden, så jeg kan holde øje med om de overholder anbefalingerne. Det gør de sjældent. Derfor er det et meget krævende arbejde, da jeg faktisk ikke helt ved, hvad jeg skal gøre, når eleverne gang på gang ikke holder afstand til hinanden. Det jeg gør er at være efter dem hele tiden. “Hold nu afstand. Lad være med at kramme hinanden. Lad være med at bland jer med de andre elever. Nej, I må at bare tale sammen selvom, der er langt imellem jer. I må ikke være på fodboldbanen. Du må ikke snakke med ham der”. De bliver træt af mig, og jeg bliver så træt af mig selv. Elevernes svar er altid “Ej, Julie det er nogle totalt latterlige regler, vi skal jo være sammen efter skole, og det må vi godt. Hvorfor må vi ikke tale med de andre, når der er afstand? Vi krammer jo alligevel, når vi er hjemme efter skole.” Ja, argumenterne er mange, og jeg prøver for 30. gang at fortælle dem, at det handler om, at vi ikke skal sprede smitten oppe i skolen. Men jeg kan godt forstå, at de bliver forvirrede. For hvad må de egentligt, og hvad kan jeg gøre for at skære igennem, når anbefalinger ikke bliver overholdt?

Hvad hvis eleverne ikke overholder opfordringerne?

Der er mange elever, som gør, hvad de selv synes giver mening. Samtidig står vi lærere ude på sidelinjen og råber op om afstand og corona. Jeg føler mig ærlig talt lidt dum efterhånden. Samfundet lukker mere og mere op, men der er ingen, som har kigget til skolen og taget en status på, hvordan det går med at overholde retningslinjerne. Men jeg kan fortælle, at det står skidt til. Alle er snotforvirrede, og det tyder tilsyneladende ikke på, at der bliver mere klarhed efter sommerferien i forhold til retningslinjer. Jeg mangler klarhed og handlemuligheder, når mine elever ikke overholder retningslinjerne. Der er alt for meget plads til fortolkning. For hvad betyder det egentligt, at vi skal opfordre vores elever til ikke at kramme og give hånd? Må de så gerne, hvis de vælger ikke at lytte til vores opfordringer? Jeg mangler svar. Hvis de ikke lytter til min opfordring, skal jeg så bare trække på skuldrene? Det stopper jo ikke en potentiel smittespredning. Hvad er mit ansvar som lærer? Nye smittetilfælde dukker op i disse dage. De vil også godt kunne dukke op på min skole, for jeg føler ærlig talt ikke, at jeg kan holde min elever fra hinanden. 

Jeg vil gerne anmode om, at dette budskab bliver delt, for skolerne har simpelthen brug for nogle klare krav til elevernes adfærd. Vage retningslinjer skaber ligegyldighed og forvirring. Er vi over corona, og skal vi bare opfordre eleverne til ikke at blande sig på tværs af klasserne, eller skal vi sige til dem, at de ikke må? Vi lærere skal nok klare undervisningen trods nogle stramme regler om elevernes adfærd. Det ville faktisk være meget lettere, end de her meget vage anbefalinger og opfordringer, vi arbejder ud fra ligenu.