Blog
2   18

Det oversete emne i indskolingen vinder forskerpris

Abonner på nyt om Maria Grove Christensen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Det er vigtigere hvordan man regner end hvor godt man regner! Det var en af hovedkonklusionerne fra Pernille Sundes Ph.d.-afhandling, som i fredags blev udråbt til vinder af årets Ph.d. Cup. Alligevel er arbejdet med de første regnestrategier til små tal et nærmest overset emne i indskolingens matematikundervisning mange steder!

Formålet med den årlige Ph.d. Cup er ifølge deres hjemmeside at sprede dansk forskning ud til en bred offentlighed ved at sætte fokus på de bedst formidlede ph.d.-afhandlinger fra landets universiteter. Forskningen omkring regnestrategier er i den grad noget, som vi har behov for at få frem i lyset og ikke mindst omsat til praksis ude på skolerne. International forskning har tidligere koblet vedvarende brug af tællestrategier sammen med matematikvanskeligheder. Pernille Sunde har i sin Ph.d. dokumenteret, at der er sammenhæng mellem hvilke strategier eleverne bruger i 1. klasse til et-cifret plusstykker, og hvordan de klarer sig i mere kompleks matematik i 4. klasse, f.eks. tekstopgaver og brøkopgaver.

Trods både læreruddannelse og flere års undervisningserfaring med brug af mange forskellige bogsystemer, så var emnet omkring regnestrategier til addition af et-cifret tal ikke noget, som jeg havde hørt det mindste om, før jeg begyndte at arbejde med Pernille Sunde og Pernille Pinds test- og indsatsmateriale med netop dette fokus. Konfronteret med min egen mangelfulde viden, blev arbejdet med at få udbredt og omsat viden om regnestrategier en sag, jeg siden da har dedikeret mig helt særligt til - ikke mindst fordi, at jo mere jeg arbejder med emnet, jo tydeligere bliver det, hvilken fænomenal forskel det gør for både elevernes matematiske færdigheder og hele deres oplevelse af faget i skolen!

Jeg har lagt en hel serie af videoer med forældreinformation om de første regnestrategier på youtube, så hvis du er forælder til et barn i indskolingen eller lærer, som gerne selv vil sætte fokus på regnestrategier i din undervisning og samtidig viderebringe denne viden let og overskueligt til dine elevers forældre, så håber jeg, at de kan være til hjælp.

Lad os hjælpe hinanden med at få dette oversete emne på skemaet i hele landets matematikundervisning, så denne prisvindende forskning kan komme ud og gøre en forskel i praksis!

Artiklen fortsætter under banneret

Læs også: Tre års forskning i børns regnestrategier kogt ind til tre minutter vandt ph.d.-cup


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.015 andre er allerede tilmeldt