Da prøven i dansk blev aflyst, skiftede jeg gear i den skriftlige undervisning i 10. klasse. Det blev tydeligt for mig, at der fandtes skriftlige aktiviteter som gav langt mere mening for eleverne og deres fremtid end træning frem mod eksamen. Jeg blev overrasket over at opdage i hvor høj grad min undervisning i skriftlighed havde rettet sig mod prøven.  Det gjorde den ikke fordi jeg af hjertet opfatter afgangsprøven som et mål i sig selv, men fordi prøven er så kompleks at den nærmest lægger fælder for eleverne.

10. klasse et godt og populært tilbud til en heterogen elevgruppe, så undervisningen må nødvendigvis tilpasses og antage mange varieerende former, også flere end en prøve kan spænde over. Jeg er tilhænger af seriøse afsluttende prøver i folkeskolen sålænge der findes eksaminer i resten af uddannelsessystemet.  Arbejdet med prøverne giver os ofte et konkret udgangspunkt for diskussion af standarder for den læring vi tilbyder de unge. Så efter min mening skal vi holde fast i gode afgangsprøver. De mundtlige prøver plejer at være gode lærerige oplevelser, men skriftlig eksamen kunne være tjent med en forenkling.

Note til dig der ikke underviser 10.

FP10 i skriftlig dansk består af 3 opgaver, som skal nås på 4 timer - den tid du selv en gang for længe siden havde til at skrive én tekst. Så de har travlt. Opgaverne er en sproglig test, en modtagerrettet kommunikation og en fri fremstilling. De må bruge nettet til alt andet end kontakt med andre mennesker. Lige for en ordens skyld: jeg er ikke sådan en der er vild med gamle dage.

Det virkelighedsnære

Disciplinen ”modtagerrettet kommunikation” sigter mod at eleven skal kunne udarbejde praktisk anvendelige skrivelser som fx ansøgninger, klager, meningstilkendegivelser af forskellig art. Det er en god færdighed for enhver borger i Danmark. Når dette gøres til genstand for prøve, opstår der flere problemer. For eksempel er der en tendens til at teksterne skal have et større antal tegn end en tilsvarende i virkeligheden ville have. Værre er det at adgangen til internettet medfører at opgaverne bliver fortænkte. Det kommer sig af forholdsregler mod plagiat. Eleverne må jo ikke kunne finde en tekst på nettet, rette den til og aflevere den som deres egen. Derfor kan man ikke bede dem om at skrive en ganske almindelig ansøgning, men man må bede om en tekst som der netop ikke findes masser af i forvejen. Et eksempel på dette er at skrive en indstilling til en pris. Det er der sandsynligvis ikke blevet undervist i, så den egentlige opgave bliver her at forestille sig situationen og tilpasse sin skrivning. Men hvorfor? Hvor ofte skriver du den slags? - og dine elever?  Et andet eksempel er et infobrev om et loppemarked. Det forekommer mere jordnært, men skulle fylde… var det 300 ord? Det er vel et brev der sigter mod at hænge på familliens køleskab, og ville man så ikke snarere formulere et kortfattet og præcist opslag?

Det kan den dygtige elev sagtens gennemskue og løse, men for mange almindelige elever er det vanskeligt gennemskueligt. Så i bestræbelserne på at undgå snyd ender man altså i opgaver som er mindre realistiske, især i modtagerrettet kommunikation, som jo burde være virkelighedsnær.

Instruktion af eleverne

Så jeg forstår intentionen og de gode tanker bag prøvens delelementer. Men jeg har oplevet at det skurrede, når jeg har introduceret de virkelighedsnære opgaver for eleverne, fordi de kun er realistiske til en vis grad. Min tilgang har været: nå, nu har vi en bunden opgave, I skal lige vænne jer til mindset'et bag denne form for opgave ... og så går det jo fint.

Mine elever er, også selvom der skulle være en ordblind imellem, godt kørende. Alligevel skal de huskes på: kilder !! Og gør nøjagtig hvad du bliver bedt om !!  En kommentar, jo men det er ikke det du plejer at forstå ved en kommentar … og kortprosa er ikke novelle !! Harmonisk højrekant !! - øh måske.

For bedre at forstå prøven som helhed blev jeg skriftlig censor.

Hvad bedømmer vi?

Når jeg bedømmer gør jeg mig meget umage med at følge vejledningerne og de retningslinjer vi får på censorkurserne. Jeg tager et gennemsnit af karaktererne fra de tre opgaver og ender i mange tilfælde med et tal der svarer til den karakter maskinen spytter ud for A-delen, den  sproglige test. Det vil sige: hvis eleven er godt hjemme i sit sprog, har hen også gode muligheder for at gennemskue og løse de andre opgaver.

Vejledningen er sådan formuleret at kun få elever vil opnå en meget lav karakter fordi man spørger mere til om eleven kommer i mål med sin intention end til fx gammeldags korrekthed. Fred være med det. Men det er også vanskeligt at få en samlet topkarakter fordi der er en mangfoldighed af krav som man kan overse eller gå i vandet på.  Og så har vi det ærgerlige tilfælde: En elev der formulerer sig på det dejligste dansk med sobert velgennemtænkt indhold - men glemmer at det skulle ligne et trykt medie og har sjusket med at angive samtlige oplysninger til sine kilder. I den virkelige verden kunne denne tekst være en af de få man ville læse med fornøjelse. Men i bedømmelsen til FP10 får den baghjul af elever som skriver langt fladere, men som husker samtlige flueben. Hvad skal det egentlig gøre godt for?

Men så pludselig

Eksamen blev aflyst. Så den forsvandt som pejlemærke, og eleverne kom til at skrive andre tekster og formulere sig på en anden måde. Altså en helt anden måde, bl.a. fordi vi sad i hvert sit hjem og stirrede ind i skærmen. Mine skuldre røg ned og jeg følte det som at slippe ud af et fejlfindercirkus. Men, hvis jeg må bruge en elevformulering: måske er det bare mig. Forårets hjemmeundervisning har medført at jeg vil udvikle skriveundervisningen i andre retninger, og det glæder jeg mig til. 

Næste år, når jeg er censor igen, arbejder jeg samvittighedsfuldt "efter bogen", ingen tvivl om det. Men jeg tillader mig at håbe på en forenkling hen ad vejen og en skarpere fokusering på hvad der er det vigtigste at teste ved prøven.  

                                                        (1170 ord. Jeg sætter ikke startkomma)