Nu da chokket over Covid-19 og dennes påvirkning af samfundet har lagt sig, kan vi igen koncentrere os om en væsentlig mangel i folkeskolens dagligdag. I tirsdags, den 16. juni 2020 blev der på Christiansborg præsenteret en klimaplan, der skal gøre Danmark grønnere, men i Danmarks folkeskoler står klimaforandringer og bæredygtighed stadig ikke på skemaet.

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: (...) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen” (Folkeskoleloven paragraf 1). 

Ovenstående citat er et af de formål, som folkeskolen er til for. Et af de formål som læreruddannelsen skal sikre, at nyuddannede lærere har kompetencer til at opfylde i sit kommende arbejdsliv. Som lærerstuderende vil man i løbet af sit første år på studiet stifte bekendtskab med faget KLM, der er en forkortelse af Kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab. Alle tre ting dækker over det samme: almen dannelse. Dog vil jeg argumentere for, at udskifte kristendomskundskab med klimakundskab når det kommer til at danne de næste generationer. 

For det første: Kristendommen er en uundgåelig del af Danmarks DNA. 

Danmark er et kristent land. Derfor har vi et fag i folkeskolen, der hedder Kristendom frem for Religion, som det ellers hedder både på gymnasiet og på læreruddannelsen. Læser man som lærerstuderende faget religion som et af sine undervisningsfag påtager man sig, at uddanne elever i kristendom hovedsageligt. Så lad de religionsstuderende overtage kristendomsundervisningen helt og lad dét at formidle viden om klima og bæredygtighed som almen dannelse være et obligatorisk kompetencemål på læreruddannelsen, hvilket fører mig videre til nedenstående.

For det andet: Klimaet skal formidles pædagogisk forsvarligt. 

Mit værst tænkelige scenarie ved klimaundervisning i folkeskolen er at lade lærere, der undervurderer vigtigheden af netop den pædagogiske formidling af dette, danne eleverne i, at kloden er skrøbelig og nok vil gå under en dag ”for sådan er det”. En lærer, der på samme måde undervurderer vigtigheden af seksualundervisningen, der derfor gennemføres på fem minutter fordi eleverne fortsat skal øve sig i blækregning. Hvis denne lærer skal danne eleverne i bæredygtighed resulterer det nok i det samme, som hvad de unge mennesker fik ud af seksualundervisningen: de kan hverken sammenligne eller beskytte sig mod hverken klamydia eller gonoré og de får sandsynligvis begge dele. Vi må ikke danne eleverne i, at verden er ved at gå under så hvert et minut tæller, hvis vi skal forhindre det. Folkeskolen skal tage ansvar for, at danne sine elever i, at bæredygtighed, er en forudsætning for, at naturen ikke forsvinder. Vi skal danne dem i, at man ikke kan blive grøn nok. Vi skal danne dem i, at bæredygtighed er ligesom medborgerskab i og med, at vi skal passe på hinanden, både borgere og naturen. Det sammenhold, der er blevet udvist i dette forår – det forsømte forår, vol. 2 – må ikke tages for givet. Danskerne skal være et bæredygtigt folkefærd og dét skal folkeskolen danne dem i at blive. 

Klimaet skal på skoleskemaet. Vi har danset om den kolde cocktail for længe – nu er cocktailen ved at blive varm og isterningerne smelter. Vi må have inkorporeret en tilgang til bæredygtighed og en kompetence for denne i undervisningen. Forståeligt nok kan det synes let. Klimaforandringerne står beskrevet sort på hvidt i flere fagbøger, der kan læses i de naturfaglige fag. I håndværk kan man stille rester af stof og andre genbrugsmaterialer til rådighed. I matematik kan man udregne og sammenligne priser på forskellige jeans alt efter om de er produceret konventionelt eller økologisk. Så hvad brokker de klimatossede lærerstuderende sig over? Jeg, undertegnede, vil gerne påpege følgende to løsningsforslag, der vil bidrage til, at klimaet kommer på skoleskemaet:

1. Bæredygtighed skal indgå i som et obligatorisk videns- og kompetencemål i folkeskolens Fælles Mål. 

2. Lærerstuderende skal tilegne sig yderligere kompetencer indenfor dannelsesområdet – ét ud af 21 moduler er ganske enkelt ikke nok i forhold til hvad, der forventes, at vi kan i praksis og hvad vi skal leve op til ifl. Folkeskoleloven. 

Siden marts har vi danskere bevist, at vi kan stå sammen for hinanden. Både os, der kun havde fået en forkølelse med Covid-19, og dem, hvis immunforsvar havde været betydeligt mere udsat. Nu gælder det også klimaet. Fra jord er vi kommet – til jord skal vi atter blive. Jeg vil ikke erstatte faget Kristendom med klimakundskab, for klimakundskab kan sagtens gå hånd i hånd med mange aspekter af folkeskolen, men det kræver en forbedring af læreruddannelsen, hvis vi skal kunne tilegne os de rette kompetencer og færdigheder til at møde eleverne og danne dem i samspillet med naturen. 

Hvorfor vil jeg gerne være lærer? Det vil jeg for at bidrage til, at de næste generationer gør det bedre end de forrige generationer gjorde. Ligesom, at min generation skal kæmpe for en bedre udvikling end den, der blev formået af den sidste generation.