Blog
3   9

Ved vi hvad ”Filosofi med børn” gør?

Abonner på nyt om Filosofi i Skolen i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Vi har brug for forskning på feltet, så aktiviteterne ikke bare hviler på ønsketænkning eller ideologi.

Som tidligere beskrevet, er ”Filosofi med børn” mange forskellige ting. Hvad betyder det for vores muligheder for at få forskning på området?

 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvilke slags forskning?

Filosofi med børn har været kendetegnet ved at være et praksisfelt snarere end et forskningsfelt, og det har nok været medbestemmende for forskningen på området. Langt de fleste publikationer har været teoretiske overvejelser over Filosofi med børn i lyset af teorier om fx kognitiv udvikling, uddannelsesfilosofi, børnesyn og dannelsesteori. Disse arbejder har bidraget til at undersøge forudsætninger, begrænsninger og mulige mål og idealer inden for Filosofi med børn.

De teoretiske studier kan til gengæld ikke give os viden om hvorvidt idealer og mål inden for feltet bliver opfyldt i praksis. Målet med Filosofi med børn kan fx være at gøre børn bedre til at tænke kritisk og blive mere motiverede for at lære (jf. Matthew Lipman), at anerkende og skabe rum for børn evne og lyst til at tænke filosofisk (jf. Gareth Matthews), eller at lære børn at tænke dialogisk undersøgende i ligeværdige fællesskaber (jf. Ekkehard Martens). Men vi kan ikke vide, om mål som disse faktisk bliver realiseret i praksis uden at foretage systematiske, videnskabelige undersøgelser.

Uden for Danmark er der lavet nyere studier, der prøver at bidrage til viden om virkningerne af Filosofi med børn. Der er fx publiceret undersøgelser, som tyder på at skoleelever, som har deltaget i Filosofi med børn, får forbedret deres færdigheder i matematik og mundtlighed (Topping & Trickey 2007, Fair & al. 2015), at børnehavebørn får styrket deres evner til at give verbale begrundelser (Säre & al 2016), og at en bestemt form for Filosofi med børn kan fremme kritisk tænkning hos skolebørn (Worley & Worley 2019).

Der er dog en række ting, man skal være opmærksom på i forhold til empiriske studier

  • mange af de tidligere undersøgelser er ikke ret stærke i design (jf. Trickey & Topping 2004)
  • de indeholder ofte en “black box” (er det filosofien eller variationen eller dialogen der er årsag til en effekt?)
  • det er ikke klart om resultater er overførbare til andre varianter af Filosofi med børn
  • det er ikke klart om resultater er overførbare på tværs af skolekultur og børnesyn

Hertil kommer, at studiernes fokus er meget snævre: De leder efter kvantitative data om et meget smalt udsnit af potentielle virkninger, og kan fx ikke fortælle os noget om, hvorvidt børnene bliver mere fællesskabsorienterede, oplever anerkendelse, eller får lyst til at lære. Alle, der arbejde med Filosofi med børn, oplever at aktiviteten har disse effekter, men vi har ikke undersøgelser, der kan vise om dette faktisk er tilfældet, og derfor heller ikke om det skyldes det filosofiske, det dialogiske, eller måske lærerens personlige engagement og tro på værdien af Filosofi med børn.

 

Vejen frem

Der er ingen tvivl om, at der er behov for forskning inden for Filosofi med børn. Når man mødes med folk der arbejder med feltet, går de samme erfaringer igen på tværs af lande og tilgange: Alle kan fx nikke genkendende til at elever bliver engagerede og finder nye måder at udtrykke sig på, bliver bedre til at forklare sig og lytte, bliver udfordret og oplever et fællesskab. Men aktiviteter i skoler kan ikke blot hvile på anekdoter og subjektive fornemmelser.

Vi har brug for systematisk forskning i de forskellige former for Filosofi med børn og i de forskellige mulige virkninger det kan have. Vi ved for lidt om hvordan eleverne oplever mødet med filosofien og hvorfor, om fordele og ulemper ved de forskellige tilgange, om hvilke virkninger de forskellige didaktiske værktøjer og strategier har, om hvordan man bedst lærer at stå for Filosofi med børn, osv.

Udfordringen er, at der kan være en tendens i feltet til enten at mene, at vi allerede ved disse ting gennem erfaringer, eller at tro at forskning i feltet er ensbetydende med undersøgelser af kognitive effekter i stil med de internationale undersøgelser.

Jeg vil slå et slag for at vi har brug for forskning, men også for en anden slags forskning. Og det kan betyde at vi nok slet ikke kan forske i Filosofi med børn som ét samlet felt – vi kan undersøge små bidder som fx hvilken forskel gør en dialogisk tilgang til tekstlæsning frem for en almindelig? hvilke spørgeteknikker gør eleverne mest aktive? kan man stå for filosofisk dialog uden at have baggrund i filosofi? (Se Wilkinson 2017 for et godt eksempel på denne – meget krævende – type undersøgelse.)

Det kedelige ved dette er, at vi så ikke får den store forkromede dokumentation af hvad Filosofi med børn “som sådan” kan. Men det opløftende er, at feltet på denne måde endelig bliver integreret med andre forskningsområder inden for didaktik, uddannelse, psykologi, filosofi og pædagogik.

 

Dette indlæg bygger på en artikel til bladet Religionslæreren 2020 (nr. 3) forud for Religionslærernes dag 2020 som har temaet ”Om at filosofere med bøn”. Den fulde artikel kan læses af abonnenter via denne side: https://www.religionslaererforeningen.com/religionslaereren

 

Henvisninger

Fair, Frank, Lory E. Haasa, Carol Gardosikb & Daphne D Johnsona. 2015. “Socrates in the schools from Scotland to Texas: Replicating a study on the effects of a Philosophy for Children program”, Journal of Philosophy in Schools 2(1), s. 18-37

Säre, Egle, Piret Luik & Robert Fisher. 2016. “Supporting educational researchers and practitioners in their work in education: Assessing the verbal reasoning skills of five- to six-year-old children”, European Early Childhood Education Research Journal 24(5), s. 638–651.

Topping, K.J. & S. Trickey. 2007. “Collaborative philosophical inquiry for schoolchildren: Cognitive gains at 2-year follow-up”, British Journal of Educational Psychology 77, s. 787-796.

Trickey, S. & K. J. Topping. 2004. “Philosophy for children’: a systematic review”, Research Papers in Education 19(3), s. 365-380.

Wilkinson, Ian A. G., Alina Reznitskaya, Kristin Bourdage & al. 2017. “Toward a more dialogic pedagogy: changing teachers’ beliefs and practices through professional development in language arts classrooms”, Language and Education, 31(1), s. 65-82.

Worley, Emma & Peter Worley. 2019. “Teaching critical thinking and metacognitive skills through philosophical enquiry: A practitioner's report on experiments in the classroom”, Childhood and Philosophy 15, s. 1-34.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Religionsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Religionslærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
995 andre er allerede tilmeldt