Eleverne på Sønderbroskolen i Aalborg er med til at markere, at deres skole netop er blevet certificeret som idrætsskole.

Aalborg-skole certificeret som idrætsskole

Som den blot anden skole i hele landet er Sønderbroskolen i Aalborg blevet certificeret som idrætsskole. I Aalborg er det kommunen, der har taget initiativet, og flere skoler følger efter. "At være idrætsskole er en del af vores DNA", siger skolens leder.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvis man har blot en smule indsigt i dansk topfodbold, vil navnene Lucas Andersen, Mathias Ross, Søren Tengstedt, Frederik Børsting, Jacob Blåbjerg og Wessam Abou Ali givetvis vække genkendelse.

Samtlige navne er - eller har været - en del af spillertruppen hos AaB's superligahold i Aalborg. Men det er ikke den eneste fællesnævner. For spillerne har nemlig også alle til fælles, at de har gået i skole på Sønderbroskolen i hjertet af Aalborg.

Sønderbroskolen har i flere år været såkaldt idrætsprofilskole med særlige idrætsklasser for elever, der dyrker eliteidræt - og da Aalborg Kommune for et par år siden lagde op til at udvikle flere af kommunens folkeskoler til egentlige idrætsskoler i et samarbejde med Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og professionshøjskolen Optag på læreruddannelsen-tjek hvornåria, var Sønderbroskolen straks med på idéen, beretter skoleleder Steffen Hessellund. Det har nu medført, at Sønderbroskolen som den blot anden skole i Danmark er blevet certificeret som idrætsskole.

"At røre sig gør en forskel"

"At være en idrætsskole er en del af vores DNA. Certificeringen er en synlig anerkendelse af det arbejde, som sker på skolen hver dag. I forbindelse med certificeringen har vi været igennem et kompetenceløft og fået beskrevet nogle ting og gjort det tydeligere for vores omgivelser. Og der er jo masser af evidens for, at det at røre sig gør en forskel. Det gør noget i forhold til trivslen. Eleverne oplever en masse bevægelse i løbet af en dag", fortæller skoleleder Steffen Hessellund.

Certificeringen som idrætsskole omfatter altså hele skolen og alle eleverne - i modsætning til de særlige idrætsklasser, der retter sig mod elever, der dyrker eliteidræt og har potentiale til at nå højeste niveau, både nationalt og internationalt.

Skoler står i kø for at blive idrætsskoler 

"Vi begyndte jo at tænke, at det ikke kun skulle være eleverne i idrætsklasserne, der skulle opleve det her på skolen. Og så kom der heldigvis politisk fokus på det. Så nu har vi integreret bevægelse i hverdagen - og i form af flere idrætstimer", siger Steffen Hessellund.

På Sønderbroskolen har eleverne seks ugentlige idræts- og såkaldte ATK-lektioner - forkortelsen står for aldersrelateret træningskoncept. Der er særlig fokus på elevernes motoriske udvikling, der indlægges pauser med såkaldte brainbreak-øvelser - og der er gode fysiske rammer og medarbejdere, der tænker bevægelse og idræt ind. Hertil kommer, at skolen har et tæt samarbejde med idrætsforeninger og klubber i nærområdet.

Yderligere fire Aalborg-skoler følger efter

Yderligere fire Aalborg-skoler arbejder på at blive certificeret som idrætsskoler. Det drejer sig om Sulsted Skole, Tornhøj Skole, Nøvling Skole og Ulsted Skole. Når certificeringerne er i hus, vil Aalborg Kommune være klart førende med antallet af idrætsskoler herhjemme. Det skyldes bl.a., at det var skolepolitikere og forvaltningen i Aalborg, der oprindeligt satte temaet på dagsordenen, hvor det andre steder har været den enkelte skole, der selv har taget initiativ til at indgå i samarbejdet - således også Nymarksskolen i Slagelse, der var den første skole herhjemme til at blive certificeret som idrætsskole.

På Nymarkskolen har eleverne idræt fem gange om ugen 

Skolerådmand Tina French Nielsen siger, at det var vigtigt at "tage noget op af værktøjskassen, der handler om idræt og det at bruge kroppen".

"Det er jo et kæmpe issue, hvordan vi får den bevægelse for alle børn og unge, som vi gerne vil have. Når de er små, drøner de jo rundt og klatrer op og ned og har masser af energi, men når de bliver lidt større, så trækker teknologien og computerspillene. Især hvis de ikke bliver engageret i et klubliv. Og som min farfar altid sagde: Det er surt at være sur, når man spiller rundbold", siger hun.

"Hvem vil lege med"?

"Vi havde store drøftelser om, hvordan vi skulle angribe det, men vi var enige om fra start, at det var vigtigt, at det blev konkret. Og at skolerne ville det. Så vi lagde det åbent ud til skolerne og spurgte, hvem der havde lyst til at lege med", siger Tina French Nielsen.

Det var dog en streg i regningen for skolerådmanden, da Socialdemokratiet i et budgetforlig uden Venstre besluttede sig for at fjerne finansieringen af de ekstra idrætstimer til idrætsskolerne.

Det har dog ikke den store betydning for de fem eksisterende idrætsskoler, for deres ekstra idrætstimer finansieres ved en omlægning af understøttende undervisning til fagdelt undervisning, oplyser kommunens skolechef Mads Rune Jørgensen.

"Det er dermed en resurse, som skolerne i forvejen har fået igennem den ordinære timebevilling. Hvis vi skal have nye idrætsskoler, ud over de fem, så skal vi finde det inden for Skoleforvaltningens ramme", siger skolechefen i en mail til folkeskolen.dk/idræt