Blog
4   11

Teknologiforståelse er humanisme

Abonner på nyt om Roland Hachmann i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

En kommentar i slipstrømmen på midtvejsevalueringen af teknologiforståelsesforsøget i folkeskolen.

Det er med stor interesse og nysgerrighed, jeg har læst både midtvejsevalueringen og de reaktioner, der kommer på den. 

Bl.a. har jeg d. 10 juni kunne læse en kortfattet analyse af evalueringen, der afføder en række interessante kommentarer, der både peger på manglende kompetencer hos deltagerne på flere niveauer - med efteruddannelse som svar og, hvad teknologiforståelse overhovet meningsfuldt kan bidrage med i skolen, og på hvilken måde. https://www.folkeskolen.dk/1845568/teknologiforstaaelse-kun-hver-fjerde-laerer-forstaar-nyt-fag 

12. juni er John Klesner og Lis Zacho, nærmest som opfølgning på førnævnte artikels kommentarspor, ude med en opfordringen til mere efter- og videreuddannelse til lærerne for at undgå, at teknologiforståelsesfaget får en humanistisk slagside.  https://www.folkeskolen.dk/1845698/laerer-og-it-vejleder-manglende-efteruddannelse-kan-give-teknologiforstaaelse-humanistisk-slagside

Jeg har selv flere kasketter på i tek-forsøget. Dels en analyserende og vejledende funktion i forhold til udviklingen af prototyperne og dels som konsulent på 10 af de 46 implicerede skoler, hvor jeg understøtter og hjælper hhv. ledelse og ressourcepersoner i forhold til afprøvningen og erfaringsopsamlinger. Jeg er derfor, naturligvis, farvet af denne deltagelse - og heller ikke så overrasket over evalueringens hovedpointer, der dog stadig må ses som en del-evaluering og ikke en konklusion. Det er ligeledes vigtigt at holde fast i den præmis, at der er tale om et forsøg! Et forsøg, der skal bane vejen for en ny faglighed. Et forsøg, der skal fremkomme med erfaringer og resultater, der efterfølgende kan bruges i forhold til en begyndende etablering af et nyt fag. Her hører fx nyt fag på Læreruddannelsen, efter- og videreuddannelse, udviklingen af en egentlig fagdidaktik og et fagsyn samt metoder og indholdsområder naturligvis med og der er allerede en række initiativer i gang, der sådanne sigter og som skal gøre os klogere på forskellige aspekter af fx computationel tankegang (mere herom i et følgende blogindlæg). At tro eller forvente, at man kan etablere et færdigt skolefag på fire år, er absurd. 

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg bidder i artiklen af 12. juni særligt mærke i, at der rettes en bekymring imod, at dem, der udvikler prototyperne, ikke har en informatikbaggrund og at dette, hvis ikke lærerne efteruddannes leder til en humanistisk slagside i fagligheden og dermed ikke indfanger teknologi som begreb. Man er her nødt til at bide mærke i, at det er ét særligt og snævert perspektiv, der repræsenteres og som afgrænser teknologibegrebet radikalt. Dette perspektiv alene vil næppe være dækkende for den form for teknologiforståelse i skolen, der ønskes og er, i min tolkning, nok mere et udtryk for et ønske om, at bringe programmering som disciplin ind i skolens fag. Jeg er ikke modstander af programmering og har selv, på trods af min humanistiske bagrund, en grundforståelse og, omend basale, programmeringsfærdigheder. Jeg kan derfor også se, at der kan være mange gode grunde til og fornuft i at have programmering i skolen - ikke fordi jeg synes eleverne nødvendigvis skal lære at kode hjemmesider eller robotter, men fordi programmering på en specifik måde disciplinerer eleverne til at anskue og løse problematikker på en logisk og systematisk måde, de ikke ellers møder. Denne disciplinering kan have en positiv afsmitning både på tværs af skolens fag og som et selvstændigt felt, særligt når der arbejdes data- og problemløsningsorienteret. Robotter og lignende er for mig blot repræsentationer, der medierer denne proces.  Jeg finder det derfor også problematisk- og direkte forkert, når teknologibegrebet reduceres til noget der i sin grundsubstans ikke også er humanistisk orienteret (måske jeg misforstår det indirekte citat): 

Og teknologi er i sin grundsubstans ikke humanistisk, mener matematiklæreren. Hvis ikke jeg misforstår tilsidesætter et sådant perspektiv en stor del af teknologifilosofien, der har ydet og stadig yder et kæmpe bidrag til hele den datalogi- og informatiktradition, som teknologiforståelsesfaget  bygger på og også hvad programmering er og bidrager med.

Peter Naur (der indirekte henvises til i artiklen - gennem brugen af begrebet datalogisk tænkning) var enormt optaget af de menneskelige aspekter ved programmering og formulerer bl.a. i sin tale ifm. modtagelsen af Turing Award: 

  • (...) Programming as theory building, and theory building as a matter of the programmer's understanding - a human aspect of programming.

Se talen

 (Youtube).

Dermed understreges betydningen af de menneskelige perspektiver (og særligt tænkningen (thinking and knowing) som netop fundamentale for forståelsen af teknologiers potentialer samt formaterende kraft på menneske og samfund.

På samme måde er begrebet computationel (eller datalogisk) tænkning, der også tages op i artiklen både snævert og bredt. Ser vi på to meget populære definitioner fra hhv. Seymour Papert og Jeanette Wing defineres computational thinking som: 

  • I believe that certain uses of very powerful computational technology and computational ideas can provide children with new possibilities for learning, thinking, and growing emotionally as well as cognitively. (Papert, 1980, s. 17-18)   

 

  • Computational thinking is the thought processes involved in formulating a problem and expressing its solution(s) in such a way that a computer—human or machine—can effectively carry out. (Wing, 2017)

Også her bliver det tydeligt, at der i høj grad er fokus på de menneskelige kognitive aspekter og hvordan særlige måder at anskue og bearbejde verden på (som repræsentationer/ informationer / data) gennem brugen af teknologier, giver mennesket nye muligheder for at forstå denne samme verden - og udvikle sig i den. Wing er eksempelvis optaget af, at vi think like a computer scientist og at en computer både kan være en maskine og/ eller et menneske. 

Naur understreger den symmetriske relation mellem Problems, Tools, and People således:

  • ... we are dealing with three elements: problems, tools, and people, and the essence of the situation is the interplay between them. More specifically, we cannot, as people, think of a problem without at the same time implying some kind of tool. Stronger yet, when the tool changes the problem is not the same any more. On the other hand, our opinion about what is a proper, or desirable, tool surely depends on our understanding of the problem. In any case the problem and tool are nothing if they are not recognized as such by a person--that is where the people come in. (Naur, 1965)

Opsamlende må det derfor stå klart, at teknologi i sin grundsubstans i høj grad også har et humanistisk aspekt idet teknologi uden det menneskelige er uden betydning.

Teknologiforståelse i skolen må derfor - også selv om man bekender sig til en mere naturfaglige traditioner, ingenørvidenskab eller matematik - have en humanistisk slagside fordi problemet og teknologien, samtidig, betinger og rammesætter menneskets iagttagelse, sansning, fortolkning, tænkning og kreativitet. 

Vi har teknologierne til at skabe stort set hvad som helst, men i sidste ende er vi blot mennesker, med menneskelige behov.

Referencer:

Naur, P. (1965) The Place of Programming in a World of Problems, Tools and People, in Information Processing 1965, Proc. IFIP Congress 65, Vol. 1, New York.

Papert, S. (1980). Mindstorms: Children, computers, and powerful ideas. Basic Books.

Wing, J.M. (2017). Computational thinking’s influence on research and education for all. Italian Journal of Educational Technology, 25(2), 7-14


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt