Blog
1   5

Black Lives Matter -Også i vores folkeskole!

Abonner på nyt om Dekonstruer i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Hvad betyder hvidhed i folkeskolen?

Hvilke signaler sender vi til vores børn og unge i grundskolerne rundt omkring i landet, når virkelighedsskabende medier bekymrer sig mere om, hvad en enkelt (for)person gør eller ikke gør, end om de strukturer der igen og igen undertrykker dem og/eller deres venner? 

 

Artiklen fortsætter under banneret

Hvad fortæller det dem om vores forståelse af solidaritet, når en vis herre får lov til at hærge deres nabolag og brænde koranen af, alt imens de blot bliver bedt om at vende den anden kind til og ignorere den diskrimination, han udsætter dem for med hele det politiske Danmarks opbakning - “Han har jo ytringsfrihed”, hedder det sig.  

Søndag d. 7. juni blev det deres tur til at nyde ytringsfrihedens glæder, hvor de kunne få afløb for nogle af deres daglige frustrationer. Der var nemlig en demonstration til fordel for dem og betydningen af deres liv, for “Black Lives Matter”, og det blev demonstreret med tusindvis af mennesker, der mødte op i København.

Men pludselig bliver “Black Lives Matter” reduceret til, hvorvidt hvide mennesker kan få lov til at gå forrest i en demonstration, eller om nogle slagord var over grænsen. De samme mennesker, som tidligere har vist deres solidaritet ved at henvise til at vende den anden kind til og ignorere den diskrimination som disse børn og unge udsættes for, når deres nabolag opsøges og de er vidner til, at der sættes ild til Koranen, underminerer nu vigtigheden af deres liv, fordi formen ikke har (været til)passet dem, de solidariske hvide. 

 

Hvad fortæller det i virkeligheden vores elever om det etablerede Danmarks forståelse af betydningen af deres og kammeraternes liv? 

 

Hvordan kan vi garantere at passe på dem, vores sorte og brune elever, hvis vi ikke anerkender at hudfarve rent faktisk har betydning for, hvordan vi mødes af verden? 

 

Hvorfor er skolerne så bekymrede for at implementere anti-racisme politikker, og handlingsplaner, der på tydeligvis gennemgår en skridt-for-skridt guide til, hvad vi som lærere og ikke mindst hvad eleverne selv kan gøre, når der vidnes oplevelser med nedladende generaliseringer, brug af stereotyper og ligefrem forskelsbehandling på baggrund af hudfarve, religion eller etnicitet? 

 

Vi bør som voksne i og omkring skolen kigge os selv og hinanden i øjnene og stille det forpligtende spørgsmål: Hvad gør vi egentlig i praksis for at vise, at Black Lives Matter -også i vores folkeskole? 

Hvornår har du for eksempel sidst inkluderet en fortælling centreret om en sort person, der ikke handlede om denne person i konteksten af vedkommendes hudfarve, nationalitet eller geografiske placering?   


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ