Debat
0   8

Coronaskolen har vist os så mange veje

Coronaskolen har vist sig at være en gave. En hel skolegård fuld af vise sten. Lad os nu tage hver og én op og kigge på dem, og bruge de guldkorn til at bygge fremtidens skole. Uden fartstriber og marathondage. Med mere sammenhæng og fordybelse.

Hvor er jeg glad for at jeg, qua mit job på specialskole, repræsenterer et af de gode alternativer, for de børn, der falder ned mellem fartstriber og for lange skoledage. Hver dag har jeg mulighed for at lave en rolig, rar, struktureret og forudsigelig skoledag for nogle af de børn, der ikke kan være i den almindelige skoleramme. Jeg kan lave en skoledag tilpasset deres niveau og interesser. 

Inden coronakrisen omsadlede alle landets skoler, tænkte jeg ofte: Hvor er det ærgerligt, at skolerammen er blevet så lille og kantet og svær at trives i for rigtig mange børn – også dem uden diagnoser. Hvad skal der til for at lave en mere elastisk skole? Og hvordan er det overhovedet muligt at ændre kurs med sådan en supertanker som det danske skolesystem? Hvordan matcher skolen bedst samfundsudviklingen? Og hvilken samfundsbevægelse ønsker vi at uddanne til? Jeg har længe tænkt, at der skulle nytænkning til.

Artiklen fortsætter under banneret

Og så kom coronaskoledagen. Med dens mindre enheder, bedre ressourcer, fordi lærerne og pædagogernes timer pludselig ikke skal strækkes over en hel dag fra 7-17, forudsigelig struktur, påbud om mere udeskole og “ud-af-boksen”-undervisning. Samme lærer hele dagen, ingen klokker, der dikterer alle ud og ind på samme tid … og pludselig kunne vi ånde. Pludselig blev folkeskolen inkluderende. Pludselig kunne flere være med.

Jeg håber, vi tager alt det gode med fra coronaskolen, for her har vi faktisk genopdaget den gode skoledag. Her er afprøvet så mange alternative skoleformer, som vi simpelthen må tage ved lære af, når vi skal bygge fremtidens skole. 

Det viser sig, at langt de fleste elever trives bedre i disse mindre enheder, med de samme voksne hele dagen, uden skoleklokker der ringer ind og ud på samme tid for alle. Afgrænsede legeområder, mere udeskole og bevægelse, færre afbrydelser, mere flow og fordybelse i ét emne/fag af gangen. Der praktiseres ved et trylleslag helheds- og procesorienteret skoledag.

Og det er ikke kun eleverne, der trives bedre i sådan en skoledag – det gør vi lærere også. Sygefraværet taler for sig selv. Aldrig før har der været så få sygemeldinger blandt lærere og pædagoger som nu – og vi skal endda blive hjemme, hvis vi mærker det mindste. Jeg tror det skyldes flere ting. Bedre hygiejne og rengøring – klart! Men det skyldes uden tvivl også en mindre stresset arbejdsdag med færre skift og større fordybelse. Lærerne oplever at gå tilfredse hjem. Tilfredse, fordi undervisning og relationsarbejde går hånd i hånd. Og lykkes, fordi det kan følges til dørs hver dag og samles op den næste. Konflikter kan tages i opløbet, og der kan arbejdes forebyggende i stedet for brandslukkende med sociale og relationelle problemstillinger. Og så betyder det meget, at det er den samme voksen, der har både undervisning og frikvarterer. Og nej, vi har stort set ikke afholdt pauser under coronaskolen, men på en måde har det betydet mindre, for arbejdsdagen har været kortere og mindre hektisk.

Vi går hjem, når vi har undervisningsfri – for det skal vi. Vi mødes med vores team over Teams, når det er nødvendigt. Og ellers forbereder vi os hjemmefra på det tidspunkt, der passer os bedst. Vi har fået fleksibiliteten tilbage i vores forberedelse. Og præsterer bedre, fordi vi bliver mødt af tillid fra hele systemet. Vi er endda blevet kaldt samfundets fronttropper. Vi anerkendes for vores indsats og benævnes positivt i medierne. Det betyder meget – og det betyder endnu mere, at vi kan fordybe os i det, vi elsker mest ved lærerjobbet – at undervise. Coronakrisen har mindet mig om, hvorfor jeg valgte at blive lærer.

Børnene har kort og godt gladere lærere for tiden, bedre rammer, målrettet og sammenhængende undervisning og færre konflikter. Det må kunne mærkes på trivslen – og inklusionsopgaven har fået realistiske vilkår. Folkeskolen ligner pludselig specialskolen til forveksling, og det klæder den.

Jeg tror på en fremtidens skole bygget på de gode praksiserfaringer, vi har gjort i denne nedlukning og krisetid. Vi har set, hvor hurtigt vi kan omstille os, når vi sætter alle sejl ind. Og vi har set flere elever blomstre.

Coronaskolen kom som en gave til det danske skolesystem – et kærligt og praksisfunderet spark bagi til landets politikere. Hjælp os nu med at sætte den gode ramme, så vi kan blive ved med at lave god skole.

Tilrettet 19/6 kl 8:30, red.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt