"Man prøver at gøre sit bedste for at bidrage til det, man laver, men så er de andre allerede videre, og så tænker man 'nå, men jeg prøver at komme ind igen'."

Sådan svarer en elev i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) om elevernes oplevelse af gruppearbejde i den danske folkeskole. Undersøgelsen bygger på følgeforskning fra folkeskolereformen samt spørgeskema og gruppeinterview med elever.

Gruppearbejde er en meget udbredt arbejdsform i folkeskolen. Halvdelen af undervisningen i dansk og matematik foregår i grupper med to eller flere elever. Det er langt over gennemsnittet i OECD-landene.

Ny undersøgelse: Danske elever har gruppearbejde halvdelen af skoletiden

Og selvom arbejdsformen er populær blandt eleverne, så oplever de ofte, at ikke alle deltager på lige fod i gruppearbejdet. Næsten en ud af fire elever svarer, at ikke alle elever deltog, sidst de lavede gruppearbejde.

Når det ikke lykkes at få alle med, handler det ofte om, at nogle i gruppen sætter et højt tempo - uanset om gruppen er stor eller lille.

"Relationerne mellem eleverne kan betyde at nogle elever oplever begrænset mulighed for at deltage, mens andre oplever et stort ansvar for gruppens arbejde", fortæller seniorkonsulent i Eva Ditte Nissen Storgaard .

"Og det kan være svært for eleverne at håndtere, når de enten ikke kan komme til orde, har svært ved at holde fokus på opgaven eller oplever at kammeraterne stempler ud.".

Foretrækker at løse opgaver i grupper

Eleverne svarer i undersøgelsen, at de foretrækker gruppearbejde frem for at arbejde alene. Næsten lige mange vurderer gruppearbejde og tavlegennemgang lige højt.

Men hver fjerde elev svarer i undersøgelsen, at de ikke oplever, at man taler sig frem til en enighed, når der opstår uoverensstemmelser i gruppearbejdet.

"I litteraturen er gruppearbejde ellers beskrevet som en meget elevaktiverende aktivitet. At det er en arbejdsform, der i højere grad opfordrer til, at eleverne kommer på banen og argumenterer for deres synspunkter. Det kan den også være, men det kommer altså ikke af sig selv", siger Ditte Nissen Storgaard.

ADHD-foreningen tilbyder gratis klassesæt om at styrke gruppearbejde

"Eleverne beskriver, at relationen til de andre i gruppen er meget afgørende for, om man byder ind. Det er ikke noget, man enten gør eller ikke gør".

Det afgørende for, om eleverne kommer på banen er, at de føler sig trygge og føler de har indflydelse på, hvordan opgaven løses.

Men hvis der er nogle fagligt stærke, der udstikker en retning, kan det være svært for den mere fagligt svage elev at byde ind, fortæller Ditte Nissen Storgaard.

Lærerens rammesætning er afgørende

Hvis der skal skabes en ramme om gruppearbejdet, hvor alle kommer på banen, er lærerens rammesætning altafgørende, påpeger undersøgelsen.

20 procent af eleverne svarer i undersøgelsen, at det ikke er tydeligt, hvad lærerne vil have dem til at gøre. 92 procent oplever til gengæld at få den hjælp, de har brug for undervejs.

"Når eleverne fx arbejder med en større projektopgave, kan det være en hjælp at læreren fastholder eleverne i en planlægningsfase, så gruppen har en fælles forståelse af hvordan opgaven løses", siger Ditte Nissen Storgaard.

Gruppearbejde kræver bevidst lærerfokus på formålet

"Man kan også arbejde med, at de skal indtage forskellige roller. Så man får en rolle, hvor man skal være henholdsvis aktivt talende eller passivt lyttende. Så man er sikker på, at alle kommer til orde".

Eva-rapporten er den anden i rækken om gruppearbejde i folkeskolen. Den første udkom i januar og dykkede ned i lærernes perspektiver på gruppearbejde.

Den tredje og sidste rapport opsamler erfaringer fra en række aktionslæringsforløb, Eva har gennemført med fem lærerteam. Den udkommer til efteråret.