Blog
0   8

Kender du Freddy Milton?

Abonner på nyt om Jens Raahauge i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Forleden dumpede endnu en Freddy Milton-roman i min postkasse, netop som jeg havde corona-læst i flere af hans nogle og tyve tidligere; og den her handler blandt andet om den aktuelle pandemi.

Freddy Milton er af en særlig støbning. I mange år fremstod han som en af Danmarks fremmeste tegneseriemagere. Omkring 100 album er det blevet til siden debuten i 1972 med Gustav; mine favoritter er hans store 10 bindsværk Dekalog over Janteloven fra 1990'erne og albummet om Karl Stød fra 2003 om den fattige og ufaglærte Karls liv op gennem 1900-talets midte. Her er godt stof til samfundsfag.

I 2009 skiftede Freddy Milton imidlertid spor. Han begyndte at skrive romaner, og det er nu blevet til flere end to om året; vidt forskellige i genrer, alle af pænt omfang (over 250 sider), og alle præget af den samme fascination som tegneserieskaberen af menneskelig dårskab og skrøbelighed, af indignation over svigt og af hvad fremtiden har at byde.

Han tager fat på de mest forskelligartede temaer som fx overgreb mod børn i thrilleren Randis Rasløshed, hvor kilder om aktuelle børnesager indgår i referancerne, i Dania og rød front om udviklingen fra idealisme til overgreb i Tvind-imperiet, i eventyret Svinefælden om dansk landbrugs fremelskelse af  resistente bakterier, i Autisten med en autist som jeg-fortæller og i Sasja's sidste chance om Afganistan-krig, drømme og overnaturlige hændelser.

Og så kom altså nu Fort Europa 3. Pandemi, hvor kilderne er så aktuelle som et par af forårets Horisont-udsendelser. 

Artiklen fortsætter under banneret

Det er karakteristisk for Freddy Miltons bøger, at de er velresearchede, og at han fremlægger sine kilder. Kim Leine har ved et skrivekursus for unge* fortalt om magisteren og magikerens samarbejde, og man kan konstatere, at Freddy Milton altid har magisteren på plads. Magikeren trækker på de kompositoriske og narrative muligheder, som er typiske for tegneserie, hvilket kommer til udtryk i fx valg af forskellige handlinger, der fremstår i forskellig sats. Men tegneserien narrative træk bliver sprængt af verbalsproget, og her må jeg sige, at Freddy Milton skriver godt og flydende - i en lidt konservativt sprog og med valg af navne, der var almindelige for år tilbage. (Men de kommer igen!)

Freddy Milton bor i Allerød og har på et tidspunkt skrevet side om side med vores berømteste krimiforfatter Jussi Adler Olsen. Sidstnævnte er blevet kendt, førstnævnte er på mange måder mere søgende og original, og han vil nok på mange måder kunne stimulere nogle - især drenge måske - til at researche og se fiktionens muligheder i projektarbejder.

Se Freddy Milton præsentere sig selv på http://freddymilton.dk/

*Historier om Danmark. Liv i historien. Nationalmuseet 2018.  

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.231 andre er allerede tilmeldt