Arbejdstid
13   38

DLF: Vi skal have en arbejdstidsaftale inden kongressen i september

Samarbejdsporet har virkelig gjort en forskel, og KL har rykket sig længere end ved tidligere forhandlinger, lyder det fra formand for overenskomstudvalget i Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen i et interview, hvor folkeskolen.dk har stillet ham nogle af læsernes spørgsmål.

Tidligere på måneden blev Danmarks Lærerforening og KL enige om at gå hver til sit for en stund, og dermed bliver der ingen aftale på denne side af sommerferien.

Både lærernes formand Anders Bondo Christensen og KL-topforhandler Michael Ziegler sagde imidlertid begge til folkeskolen.dk, at de stadig tror på en aftale. Ifølge Michael Ziegler slutter forhandlingerne først, når der er fundet en løsning. Og fra lærernes formand lød det, at det for første gang siden 2013 er lykkes at blive enige om fællestekster på en række områder.

Artiklen fortsætter under banneret

Over 100 kommentarer fra lærerne

Med samlet over 100 kommentarer i kommentarsporet under artiklerne på folkeskolen.dk med de to topforhandlere har forhandlingernes gang været heftigt debatteret blandt lærerne.

Redaktionen har samlet de mange kommentarer til en række spørgsmål og bedt formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Gordon Ørskov Madsen svare:  

Hvorfor er DLF så venlige og imødekommende over for KL og Socialdemokratiet, når de reelt ikke vil give lærerne noget?

"Vores udgangspunkt for at være fagforening er samarbejde, fordi vi vurderer, at det skaber de bedste resultater for medlemmerne og for de arbejdspladser, medlemmerne arbejder på. Samarbejde og forhandling er grundpiller i den danske arbejdsmarkedsmodel, og den har vist sig ekstremt værdifuld for det danske samfund - ikke mindst i krisetider som nu. I øvrigt er det også et tæt samarbejde mellem parterne, der skal bære folkeskolen videre".

"Men det har været hårde tider siden 2013, og derfor kan det være svært at tro på de gode intentioner hos KL og Socialdemokratiet. Men jeg synes faktisk, at vi er begyndt at se nogle meget tydelige forandringer. Den socialdemokratiske regering, der sidder i dag har en helt anden tilgang end den, der sad i 2013. Partiet signalerer nogle andre holdninger end det, de stod i spidsen for i 2013, og det skal vi bruge til sammen at skabe resultater. Så det er i hvert fald ikke regeringen, der denne her gang står i vejen for, om vi får en arbejdstidsaftale".  

"Men jeg synes ikke, at vi er for flinke. Jeg synes, at man som udgangspunkt skal være imødekommende, og jeg tror virkelig mest på, at vi opnår resultater for medlemmerne igennem samarbejde og forhandlinger og ikke en meget konfrontatorisk kamp. Vi holder stadig fast i, at det er med samarbejde, at vi kommer længst". 

Siden overenskomstforhandlingerne i 2018 har både I og KL talt meget om, at samarbejdet og tonen mellem jer er blevet meget bedre. Men har det reelt ændret noget i forhandlingslokalet?

"Det har det helt klart. De nuværende forhandlinger har været anderledes, end hvad vi har oplevet tidligere. Der er en vilje fra KL, som vi ikke har set før. Der ligger allerede nogle fælles forståelser på bordet, som vi overhovedet ikke har set før. Det er enigheder om delområder og konkrete aftaletekster. Det har vi ikke set siden 2013. Så der er en fælles bestræbelse på at nå en aftale".

"Vores udfordring er så, om vi kan nå langt nok? Kan vi nå så langt, at vi og Hovedstyrelsen kan sige, at det her faktisk er et godt resultat, som vi kan anbefale medlemmerne at stemme ja til? Det håber og tror vi stadig på". 

Når I siger, at det allerede er lykkedes at nå til enighed på nogle områder, er det så udtryk for, at det er jer, der har rykket jer, eller har KL også nærmet sig jer?

"Jeg er meget glad for det mandat, vi fik fra kongressen i februar. Det er udmøntet i nogle pejlemærker og målsætninger, som Hovedstyrelsen har godkendt og som også er sendt til medlemmerne i et medlemsbrev, og det er stadig dem, vi arbejder på at indfri i forhandlingslokalet. Den konkrete aftale kan godt se ud på forskellige måder, fordi målsætningerne kan indfris på forskellige måder".

"Vi tror på, at målsætningerne kan indfris i en aftale, som KL også kan se sig selv i, og der har KL bestemt flyttet sig".   

KL har bedt om en tænkepause, og sådan en pause har I accepteret. Men hvad kan en pause hjælpe, når I allerede har forhandlet i seks måneder - og inden da har prøvet at sidde i forhandlingslokale sammen mange gange før?

"Vi stod med den udfordring, at enten var det et sammenbrud, eller også var det en tænkepause med henblik på at tage fat på forhandlingerne igen relativt kort tid efter. Her var vi enige i, at en kort tænkepause kunne give mening, men vi skal ikke først vende tilbage til forhandlingslokalet om flere måneder. Det skal være snart".  

"Hvis vi havde valgt sammenbruddet og sagt, at vi kan ikke forhandle videre, så ville vi komme i en situation, hvor det højest sandsynligt ville være Forhandlingsfælleskabet, der skulle tage over og måske forhandle en arbejdstidsaftale, der ikke nødvendigvis passer til folkeskolen. Men det er noget kongressen i givet fald skal tage stilling til". 

"Hovedstyrelen har vurderet, at det her er det bedste at gøre. Vi har vurderet, at vi skal bruge tænkepausen aktivt og forsøge at se, om de resultater, vi har opnået i forhandlingsrummet, kan forhandles færdig til en god aftale".

Hvor længe regner du med, at pausen kommer til at vare?

"Det har vi ikke aftalt, men den skal være relativ kort. Vi skal snart skal i gang igen, hvis vi skal nå det". 

Så I kan gå i gang med forhandlingerne, imens lærerne er på sommerferie?

"Ja, det kan godt tænkes. Det kan også være, at vi går i gang igen før sommerferien. Vi har en kongres den 22.-23. september, og vi skal have en afklaring mindst nogle uger før. Og inden for den periode skal vi også have nået en urafstemning om et eventuelt resultat. Ellers kan vi ikke bruge kongressen til en fornyet diskussion om en arbejdstidsstrategi, og sådan en diskussion skal vi have".

Flere lærere har peget på, at de ikke tror på, at det kan lade sig gøre at lave en aftale uden, at Folketinget spytter tre-fire milliarder ekstra i kommunekasserne, eller at man politisk vælger at gøre skoledagen kortere. Tror du heller ikke på, at I kan nå i mål uden hjælp udefra?

"Vi har fået hjælp udefra i form af den seneste finanslov, som jo allerede fra i år har givet os 275 nye millioner stigende til 800 millioner fra 2023. Så der er ekstra penge til folkeskolen, og partierne har meget præcist sagt, at pengene skal bruges til lærerstillinger. Det er et stykke ad vejen".

"Som organisation vil og skal vi altid kæmpe med næb og klør for bedre økonomiske vilkår til folkeskolen. Samtidig er vi også forpligtet til altid at medvirke til at sikre de bedst mulige vilkår for at drive skole og levere god undervisning, uanset hvilke økonomiske rammer der er". 

"Vi skal ikke læne os tilbage og sige, at vi ikke vil være med, hvis ikke der kommer tre milliarder til folkeskolen. Sådan fungerer fagforeningsarbejdet ikke i mine øjne. Jeg tror på, at uanset hvilken økonomi vi har til at drive skole for, så vil en god arbejdstidsaftale medvirke til at skabe bedre rammer og vilkår for lærernes arbejde". 

"Det handler nemlig også om prioritering af de midler, skolerne så har, og hvad man sætter i gang af nye initiativer på skolerne og ude i kommunerne. Det vil altid være noget, vi skal kæmpe for at få indflydelse på uanset økonomiens størrelse".

"Det er eksempelvis ikke ligegyldigt, om lærerne og lederne i samarbejde har mulighed for og rammer til at udvikle god undervisning, eller om man hele tiden bliver forstyrret af nye projekter og initiativer, som ikke bidrager til en bedre undervisning - ofte tværtimod. Lovgivningsmæssigt er skolerne forpligtede til et vist antal undervisningstimer, men herudover træffer kommunerne jo beslutninger, der har betydning for skolernes muligheder for at løse opgaverne - eksempelvis efteruddannelse, faglige vejledere osv.". 

"Kan vi få sorteret og prioriteret i det og samtidig kæmpe for den kortere skoledag, så er vi rigtigt langt. Ligesom vi altid skal kæmpe for, at rammerne for at drive skoler er bedst mulige". 

Der er også lærere, der gerne vil vide, om det kunne være en mulig strategi for jer at opsige alle lokalaftaler i håbet om, at det vil presse KL, hvis de opdager, at det ikke er muligt at levere undervisning af samme kvalitet, hvis man benhårdt følger reglerne i Lov 409?

"Der er stadig lærere, der alene har Lov409 som ramme for deres arbejde. Lærerne finder pragmatiske løsninger for at få hverdagen til at fungere, fordi Lov 409 er en dårlig ramme for lærerarbejdet". 

"Det bliver ofte løsninger, man finder alene for at overleve som lærer. Det ligger meget i lærerens måde at tænke på, at vi prøver på at finde løsninger og få det bedste ud af situationen. Derfor har vi brug for en aftale, så vi får alle med, og lærerne får kollektiv indflydelse". 

"Kommer vi i en situation, hvor vi ikke kan nå i mål med en arbejdstidsaftale, så vil vores strategi efter min opfattelse være, at vi vil have et endnu skarpere fokus på de kommuner, der ikke samarbejder med den lokale kreds, og som ikke indgår aftaler med kredsen".

Når I ikke ser jer selv som en kamporganisation, betyder det så, at I overhovedet ikke har planer om at bruge strejkevåbnet?

"Nej. Det er en del arbejdsmarkedsmodellen at bruge strejkevåbnet, og det kan sagtens komme på tale, at det skal bringes i spil". 

"Vi er parate til at benytte strejke- og konfliktvåbnet, hvis vi sammen i organisationen vurderer, at det er den rigtige vej at gå. Og vi har faktisk en konflikt kørende i øjeblikket på Sputnik og andre private dagbehandlingsskoler - en såkaldt stillingsblokade, hvor vores medlemmer ikke kan søge stillinger der". 

"Jeg er helt sikker på, at det gør stort indtryk, at vi ved næste overenskomstforhandlinger kan stå med en potentiel konflikt på folkeskoleområdet, fordi det vil være en ulykke for folkeskolen. Og det er der andre end os, der mener. Jeg ved, at det også vil gøre stort indtryk på regeringen, hvis det skulle udvikle sig til en ny konflikt på lærerområdet. Og det gør det også i mange kommuner. Så på den måde bliver det truslen om konflikt, der bliver det bedste våben. Men vi skal selvfølgelig være klar til at gå i konflikt, hvis vi vurderer, at det kan bringe os et bedre sted hen ved næste overenskomstforhandling. Men de bedste resultater opnås ved forhandlingsbordet".   

Under coronaen har vi hørt om ekstra glade elever, forældre og lærere, blandt andet fordi der ikke har været ligeså strikse regler for undervisningen. Kan I bruge det til noget i forhandlingerne?

"Det er i hvert fald noget, der har gjort stort indtryk bredt i samfundet, men også blandt vores arbejdsgivere, at lærerne har været så fantastisk dygtige til at få tingene til at fungere". 

"Det ligger i lærergenet, at vi prøver på at finde løsninger og strække os langt, fordi det handler om, at vores elever skal have en god skolegang. Udgangspunktet er selvfølgelig gældende regler og overenskomster. Men vi forsøger faktisk - og det har vi set i ekstrem grad under denne her krise - at lærerne og tillidsrepræsentanterne virkelig har bestræbt sig på at finde løsninger i en svær tid". 

"Det har givet kæmpestor anerkendelse blandt forældre, ledere, kommunerne og regeringen. Regeringen anerkender, hvad lærerne har præsteret. Det kan vi selvfølgelig bruge til et positivt fokus på folkeskolen, men det er ikke noget, der direkte kan overføres til noget, vi kan putte ind i en aftale". 

Opnår KL overhovedet noget ved at indgå en aftale? Eller vil de kun miste noget af deres ledelsesret, hvis de skriver under på en aftale?

"Begge parter er interesseret i, at vi får afsluttet denne årelange konflikt-tilstand, og at vi får skiftet lovgivning ud med en aftalt overenskomst. Det ønsker langt hovedparten i hele KL-organisationen. Det kan vi også høre, når vi spørger borgmestre rundt om i landet. Men det er endnu vigtigere, at den aftale, vi forsøger at lande, bygger på principper, som flere steder lokalt har vist at give merværdi for alle parter". 

"Jeg fornemmer en tydelig vilje hos KL til at indgå en aftale.  Jeg tror på, at vi kommer i mål til gavn for folkeskolen og lærerne". 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ