Matematik
1   9

Matematik er også et sprogfag

Alle fag er et sprog, man skal lære. Et sprog i sig selv og et fagfagligt sprog, der følger med, fortæller lærer og matematikvejleder Gitte Stenberg Rosenkilde fra Rødovre Skole. Eleverne skal kunne fagordene for at forstå og for at kunne søge mere viden.

"Vi bruger portaler i undervisningen, og de kan være forskellige fra år til år, så det er faktisk et nyt sprog, eleverne skal lære hver gang. Derfor er det blevet endnu vigtigere, at de kender de faglige termer og ved, hvad det hele hedder. Også når de skal søge mere viden", siger Gitte Stenberg Rosenkilde.

Hun er ofte imponeret over, hvor godt eleverne kan forklare teorien i matematik i en lille video. De kan forklare, hvordan de dividerer eller forklare de lineære funktioner på under tre minutter. For længere må sådan en video ikke være.

"Vi taler meget om sproget i klassen, og lærerne taler også om det i fagteamet".

Må man så "plusse" og "minusse" hos jer?

Artiklen fortsætter under banneret

"Tja, det må man godt, men man skal også kende andre fagord, så man ved, hvad man gør. Eleverne må gerne bruge at plusse og minusse, når de taler sammen, men hvis de skriver en opgave, så skal de skrive lægge sammen, addere eller trække fra, subtrahere eller hvordan de nu vil forklare det. De skal kunne hive det op på et højere fagligt niveau".

Det er en diskussion, de har haft i fagteamet og alle er enige.

Hun underviser selv i 1. klasse og i 9. klasse.

Siges på den smarte matematikmåde

For de elever, der har vanskeligt ved faget matematik er det naturligvis ekstra svært med nye vanskelige ord og et særligt sprog i faget.

"Det er som et særligt sprog, og hvis en elev har svært ved at finde ud af, hvordan 56 ser ud, så er det selvfølgeligt sværere med nye ord og begreber, men jeg synes, de klarer det meget godt. Vi taler fx om hvordan man kan sige dette på den smarte matematikmåde. I 1. klasse har vi om subtraktion, og der kan det for nogle elever være nemmere at fylde op i stedet for at trække fra. Så spørger jeg eleverne, hvordan de gør - om de helst vil trække fra eller fylde op, og så kan jeg vende spørgsmålet til den enkelte", siger Gitte Stenberg Rosenkilde.

Hun forklarer også forældrene, hvordan de arbejder og hvilke fagord, de bruger. Det sker i ugebrevene, og det får hun god respons på.

Hun bruger mange lege i undervisningen. Fx kan to elever arbejde sammen, hvor den ene skal forklare en figur men uden at bruge figurens navn og den anden skal så tegne figuren på GeoGebra. Man kan tale om en cylinder og beskrive en cirkelrund top og bund og så et rektangel som overflade. Det gælder om at eleverne kan forklare sig, så andre kan forstå det, og sådan at de er klædt godt på med fagtermer, til når de skal videre i uddannelsessystemet.

"Jeg bruger ofte Anette K's videoer med værksteder i undervisningen. Dem har jeg stor glæde af".

I Rødovre har lærerne også mulighed for at mødes i TekX, der er en slags eksperimentarium i kommunen.

"Her er fx forløb for 3. klasse i virtual reality eller vi kan bruge deres klistermærkemaskine til at arbejde med figurer. Vi kan også dér skære figurer ud i træ-finér, det giver mange gode muligheder for at arbejde med konkreter i matematik".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.031 andre er allerede tilmeldt