Stadig flere uddannede madkundskabslærere i skolekøkkenerne

Antallet af madkundskabstimer, der er planlagt med en uddannet madkundskabslærer i køkkenet sniger sig langsomt opad, viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Publiceret

Obligatoriske prøvefag i 8. klasse

Alle elever i 7. klasse skal fra skoleåret 2019/2020 vælgemindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der skal afsluttes meden obligatorisk prøve i 8. klasse. Dette betyder, at alle elever i8. klasse fra skoleåret 2020/2021 aflægger en bunden prøve i et afde fire praktisk/musiske valgfag, håndværk og design, billedkunst,musik og madkundskab.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kompetencedækningen i madkundskab er siden skoleåret 2012/13 steget fra 68,3 procent til 75 procent sidste skoleår. Men selv om der sker en langsom stigning, så er madkundskab stadig at finde på listen over de fem fag, som har den laveste kompetencedækning i skolen. Formand for Foreningen for madkundskab Lone Carlson ærgrer sig over, at tallet ikke stiger hurtigere. 

"Det går langsomt, mer jeg er sikker på, at der lige pludselig er går hul på bylden", siger hun. 

Tidligere har hun forklaret den lave kompetencedækning i faget med, at madkundskab ikke var et fag, der ikke vejede tungt i folkeskolen. Faget blev betragtet som et hyggefag, og derfor blev der heller ikke sat efteruddannelsesresurser af til det. Men med det nye toårige valgfag med en afgangsprøve, mener hun, at det hurtigt kan ændre sig. 

"Faget er blevet løftet med valgfagsprøven. Jeg tænker, at det er et løfte, der kommer til at betyde noget for hele faget. Der kommer et ønske om mere målrettet undervisning". 

For første gang er det muligt at se på, hvordan kompetencedækningen er i det nye to-årige valgfag madkundskab med en afgangsprøve. Her er kompetencedækningen 85,5 procent og altså noget højere end på den obligatoriske undervisning for alle i madkundskab. 

"Det er rimeligt logisk, at flere har kompetencerne, når de skal føre til valgfagsprøven. Jeg tænker, at det er i alles interesse. Både skoleledere og lærere ønsker, at man er uddannet, så man føler sig mere kompetent til at føre til prøven".

Nye tal: Flest skoler opretter madkundskab som toårigt valgfag 

Lone Carlson mener, at det vil få en positiv betydning for det obligatoriske fag madkundskab.

"Det må få en afsmittende effekt. Der er brug for et løft. Men det er omkostningstungt. Man kan ikke lave et hurtigt kompetenceløft med små kurser, for faget har forandret sig fuldstændigt. Mange hjemkundskabslærere mangler madkudskabsdelen. Derfor har de selv skulle opdatere sig. Tidligere har det været svært at få efteruddannelse, men jeg tror, det bliver lettere, nu hvor valgfaget er blevet obligatorisk".

Statistik: Kompetencedækning nærmer sig langsomt delmålet på 90 procent 

På vej mod målet

En aftale mellem regeringen og KL har udskudt målet om fuld kompetencedækning i skolen til 2025, men tallene viser, at de fleste fag kryber opad. 88,4 procent af folkeskolens timer er i den seneste opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet planlagte med lærere med undervisningskompetence i faget.